Ny SF-ordfører: Vi skal finde ud af, hvorfor de unge og de studerende er ulykkelige

INTERVIEW: SF's nye forskningsordfører, Astrid Carøe, tror på, at forskerne bedst bestemmer, hvad pengene skal gå til, frem for at hun og kollegerne gør det. Men på hendes personlige ønskeseddel står forskning i grøn transport – og i hvorfor unge og studerende er ulykkelige.

Astrid Carøe – her set sammen med&nbsp;Mai Villadsen, Enhedslisten, (tv) og Signe Munk fra SF (th) under åbningsdebatten i Folketinget på Christiansborg, torsdag den 3. oktober 2019 – er SF's nye forskningsordfører.<br>
Astrid Carøe – her set sammen med Mai Villadsen, Enhedslisten, (tv) og Signe Munk fra SF (th) under åbningsdebatten i Folketinget på Christiansborg, torsdag den 3. oktober 2019 – er SF's nye forskningsordfører.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Henrik Moltke

”Jeg er jo helt nyvalgt, 25 år, og stadig studerende på statskundskab, dog på meget lavt blus,” lægger Astrid Carøe (SF) afvæbnende ud. ”Ordførerskabet sagde jeg ja til for at lære noget nyt. Men forskning var ikke noget, jeg vidste helt vildt meget om på forhånd.”

Den ligefremme og ærlige stil er kendetegnende for Carøe, der fortæller, at hun har været under et intenst læringsforløb siden valget.

Under studiet begyndte hun at interessere sig for uddannelsespolitik og unges forhold. Det er vigtigt, som hun udtrykker det, at ”folk kan få den uddannelse, de gerne vil, og at de ikke bliver begrænset af økonomi”.

Hun har på første hånd oplevet, at studerende på samfundsfag og humaniora var så plagede af besparelser, at ældre studerende måtte træde til og undervise de yngre. Derfor var Astrid Carøe glad for, at Socialdemokratiet under valgkampen lovede at frede det såkaldte taxameterløft, men det er ”rigtig ærgerligt”, at det ikke i første omgang var med i regeringens udspil til finansloven.

De unge er gået fra at være en af de mest lykkelige samfundsgrupper til at være en af de mest ulykkelige.

Astrid Carøe
Forskningsordfører (SF)

Men da jeg prøver at bore i det strategiske spil omkring taxameterløftet, mener Carøe, at det er bedre, at jeg taler med SF's ordfører for videregående uddannelser, Jacob Mark.

Er der forskere og projekter nok?
Som del af de igangværende finanslovsforhandlinger skal Carøe og hendes ordførerkolleger bestemme, hvordan den såkaldte forskningsreserve for 2020 skal fordeles. Reserven udgør i år 1,9 milliarder kroner, hvoraf regeringen har lagt op til at øremærke en milliard til grøn forskning.

Den milliard er dog, som flere eksperter har påpeget, hverken nye midler eller et udtryk for, at regeringen forpligter sig til at bruge en større del af bruttonationalproduktet på forskning end den forrige. Det medgiver Carøe:

”Det er vel fair nok. Det er jo, fordi der ikke bliver skåret i andre områder. Man holder en stor mængde penge til helt fri forskning under Danmarks Frie Forskningsfond,” samtidig med at den grønne forskning – takket være et stigende BNP og en større reserve i år – får et gevaldigt nøk opad.  

”Det er positivt, og det skal til for at nå i mål med de 70 procent,” siger Carøe med henvisning til regeringens mål om at skære 70 procent af udledningen af drivhusgasser i 2030 og tilføjer: ”Det er spændende at se, om vi kan få udmøntet alle de penge. Er der forskere og projekter nok til det?”

Grøn omstilling, ikke erhvervsfremmemidler
Hvor adskiller du og SF jer fra regeringen i forhold til, hvordan I vil have, at pengene skal prioriteres?

"Vi venter stadig på svar fra ministeriet i forhold til, hvorfor så mange penge er lagt i Innovationsfonden," svarer Carøe, som mener, at det er vigtigt at sikre, at midlerne går til få, store bevillinger:

"Jeg kan godt lide princippet om, at vi ikke skal bestemme meget specifikt, hvad pengene skal gå til, hvilket måske tidligere er blevet besluttet i forhandlingslokalet. Det er ikke så optimalt. Jeg bilder mig ikke ind, at jeg som politiker kan regne ud, hvilke forskningsprojekter der kan redde klimaet."

Hvorfor er det et problem, at en stor del af pengene er lagt ind i Innovationsfonden?

"Det er jo en stor stigning, og Innovationsfonden er tidligere blevet kritiseret for at være erhvervsfremmemidler. Det synes vi ikke, det skal være. Det skal være forskning, der kan bruges til noget for den grønne omstilling. Hvis vi kan få en garanti for, at det er tilfældet, er det fint nok, at det ligger i Innovationsfonden."

Grøn transport og ung trivsel
Ud over de grønne innovationsmidler vil SF ifølge Carøe under forhandlingerne argumentere for en styrket forskningsindsats øremærket grøn omstilling inden for transportsektoren. Og så vil partiet gerne se mere forskning i, hvorvidt gratis psykologhjælp og tidlig indsats kan gøre en forskel:

”Vi har set i et studie fra England, at det betaler sig at sætte tidligt ind med gratis psykologhjælp, så folk ikke skal sygemeldes, dropper ud af uddannelser eller skal på offentlig forsørgelse. Men det er jo ikke sikkert, at det samme gør sig gældende i Danmark. Så det kunne vi godt tænke os noget forskning i,” siger Astrid Carøe.

I det hele taget er det tydeligt, at unge og studerendes trivsel ligger Carøe på sinde, og at det er vigtigt at finde ud af, hvorfor så mange trives dårligt på uddannelserne i dag.

”Vi ved ikke hvorfor, men vi kan jo se, at de har det rigtig skidt, og at de er pressede. Det er steget rigtig meget.” Faktisk, siger hun, er danske unge ”gået fra at være en af de mest lykkelige samfundsgrupper til at være en af de mest ulykkelige. Vi ved fra spørgeskemaundersøgelser, at det har noget med karakterer og eksamenspres osv. at gøre. Men vi ved også, at det jo er året rundt og ikke kun op til eksamen. Så der kunne vi godt tænke os noget forskning i, hvad det skyldes, og hvad man kan gøre for at ændre på det.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Astrid Carøe

MF (SF)
ba. i statskundskab

0:000:00