Nyt dansk partnerskab vil skabe bæredygtige proteiner

BÆREDYGTIGHED: Virksomheder og forskningsinstitutioner er gået sammen i partnerskabet Dansk Protein Innovation. De vil målrette udviklingen og forskningen inden for dansk produktion af proteiner til foder, fødevarer og pharma.

Bæredygtighed inden for fødevareproduktion er en måde at forebygge fødevareknaphed for mennesker såvel som landbrugsdyr. 
Bæredygtighed inden for fødevareproduktion er en måde at forebygge fødevareknaphed for mennesker såvel som landbrugsdyr. Foto: Colourbox
Astrid Johanne Bjørnskov

Med en stigende befolkningstilvækst vil behovet for proteiner til dyr og mennesker kun stige. Derfor er der brug for mere forskning og innovation, og det skal gerne foregå i Danmark og i samarbejde med den danske fødevaresektor. Det mener formanden for Dansk Protein Innovation, Lars Hvidtfeldt, som desuden er repræsentant for Landbrug & Fødevarer:

"I Danmark kan vi producere protein bæredygtigt og med gevinst for miljøet og klimaet. Det vil også være en gevinst for samfundet, når vi får etableret en proteinproduktion i større skala i Danmark. Samtidig er der også et stort internationalt forretningspotentiale. Alt det vil vi nu forfølge, og vi er ambitiøse og overbeviste om, at vi når langt ved at samle kræfterne," siger Lars Hvidtfeldt.

Bæredygtige proteiner på regeringens ønskeseddel 
I oktober fremlagde miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen en plan for netop at skaffe bæredygtige proteiner. Det skete på foranledning af Det Nationale Bioøkonomipanel, der anbefaler erstatning af importerede proteiner med bæredygtige lokale initiativer.

"Vi mener alle, at det er tid til at handle. Derfor griber vi den udvikling, som regeringen har sat i gang. Vi ønsker, at udviklingen på området skal ske her i landet, så vi i Danmark er det land i verden, der sætter dagsordenen for, hvordan fremtidens bæredygtige proteiner produceres," siger Lars Hvidtfeldt.

I begyndelsen vil Dansk Protein Innovation fokusere på planteproteinproduktion til foder. Nærmere bestemt græsprotein, fortæller Lars Hvidtfelt.

"Vi starter et sted, hvor potentialet er meget stort og forskningen allerede langt, nemlig produktion af planteproteiner til foder – i første omgang protein udvundet af græs."

En gevinst for miljøet
Lars Hvidtfeldt fortæller, at produktet bliver cirkulært, fordi græsproteiner vil blive til flere produkter – det proteinholdige produkt bliver foder til grise og fjerkræ, og restproduktet foder til kvæg.

"Samtidig forventer vi at kunne løse nogle udfordringer i landbruget: For det første vil vi kunne reducere importen af sojaprotein, fordi vi får lokalproducerede proteiner. For det andet er sidegevinsten ved større græsarealer i landbruget, at vi binder mere kulstof i jorden – og dermed CO2 – og mindsker udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet. Dét giver store muligheder i forhold til miljøet og klimaet," siger Lars Hvidtfeldt.

Det medgiver institutleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, Erik Steen Kristensen:

0:000:00