Overblik: Det mener aktørerne om politisk styring af forskning

I sommers bebudede uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at de særlige grønne forskningsmidler fra den såkaldte krigskasse skulle uddeles mere målrettet og med en større grad af politisk styring end tidligere.

En politisk styring af midler til grøn forskning var ikke at gå på kompromis med forskningsfriheden, sagde ministeren.

Altinget Forskning satte derfor den politiske styring af forskning og forskningsfrihed i centrum for en temadebat, hvor vi spurgte en række aktører om:

Debatten viser, at selvom aktørerne overordnet set mener, at der er behov for at hæve niveauet for forskningsinvesteringer, så er der uenighed om, hvorvidt den politiske styring er noget positivt eller et problem.

For eksempel skriver Mette Fjord Sørensen fra DI, at et fokus på klimaforskning ikke betyder, at forskningsfrihed rammes.

”At turde at pege på, at der er et område, der skal have ekstra fokus, betyder ikke at forskningsfriheden sættes over styr. De 750 millioner kroner svarer til samlet set tre procent af det offentlige forskningsbudget på 24,2 milliarder kroner. At dreje en del af pengene i en retning, er ikke en diktering af, hvad der præcist skal forskes i – men det er nærmere forskning med et formål.”

Det fik Heine Andersen til at skrive et svar, der direkte kritiserer dette indlæg:

”Hvis der ikke er et politisk angivet formål, er forskningen formålsløs […] Jeg vil tillade mig at kalde det et tegn på kulturel forarmelse og flad materialisme. Fri forskning har til formål at frembringe ny viden og opløse falske forestillinger og fordomme.”

Derudover bød debatten også på indlæg fra en række andre aktører herunder flere af GTS-institutterne og flere fagforeninger. Her er det fulde overblik: