Aftalen om amerikanske soldater på dansk jord var en bunden opgave for regeringen

Dengang var amerikanske aftaler med de to andre nordiske lande helt udelukket, men sådan er det jo ikke længere.

Nybruddet er blevet hjulpet godt på vej af en stærkt aftagende anti-amerikanisme her i landet sammenlignet med for 70 år siden.

Socialdemokratiet og i øvrigt også SF har virkelig flyttet sig på dette område. Den anti-amerikanske tilgang i dansk politik er i dag isoleret til den yderste venstrefløj.

Med den nye aftale forsikrer Danmark sig delvist mod konsekvenserne af en sejr til Donald Trump ved næste års præsidentvalg.

Trækker Trump amerikanerne ud af Nato, hvad man ikke kan udelukke, eller piller han ved alliancens afgørende artikel fem om kollektivt forsvar, vil der være en bilateral aftale at falde tilbage på.

Den kan naturligvis ikke erstatte Nato-samarbejdet eller modvirke den kolossale usikkerhed, som bliver resultatet, men den er dog bedre end ingenting. Det hører med, at Trump - at dømme efter hans første embedsperiode - ikke er så kritisk overfor bilaterale aftaler som kollektive alliancer.

Det er i denne forbindelse værd at lægge mærke til, at aftalen er uopsigelig i ti år. Det gøres i nogle kredse herhjemme til et problem, men det forholder sig modsat. Det er en kæmpe fordel. Med et ti-års sigte er Danmark i hvert fald så langt. Hvad der sker derefter, kan ingen vide på nuværende tidspunkt.

Aftalen med USA fuldender et bemærkelsesværdigt år i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Danmark er nu placeret ganske anderledes aktivt og offensivt på den internationale scene sammenlignet med tidligere.

De vigtigste pejlemærker har været fastlæggelsen af den nye udenrigspolitiske strategi, de vedvarende og stigende militære og økonomiske bidrag til forsvaret af Ukraine og ikke mindst enigheden for nylig om en ny europapolitisk aftale.

Denne aftale har tiltrukket sig størst opmærksomhed i forbindelse med viljen til at se udogmatisk på visse ændringer af EU-vetoretten. Men den største ændring i forhold til tidligere er aftalens generelle tilgang til det europæiske samarbejde.

Tonelejet er helt anderledes end før. Fremfor at fokusere på begrænsningerne i EU-samarbejdet og fremhæve, hvad vi ikke vil være med til, stilles der skarpt på mulighederne, og hvad Danmark vil med det europæiske samarbejde.

Aftaleteksten indeholder formuleringer som ”et helhjertet dansk engagement i EU” og understreger behovet for et ”stærkere samarbejde” i Europa. Der er, hedder det, brug for et ”stærkt og handlekraftigt EU”. Et lignende ordvalg havde været utænkeligt for blot få år siden.

Den fodslæbende tilgang til verden omkring os er forbi.