Brigadegeneral om kvindelig værnepligt: Forsvaret bør være et spejl af samfundet

Jeg har i mange år undret mig over det politiske fravær i debatten om kvindelig værnepligt.

I et samfund som det danske, hvor vi har hævdet, at der er ligestilling mellem kønnene, burde indførelse af værnepligt for kvinder have været en naturlig del af de tiltag, der underbygger et politisk ønske om ligestilling.

Nu er der ret pludseligt, tilsyneladende uden den store politiske debat, et bredt flertal for at indføre værnepligt for kvinder.  

Jeg hilser mediernes forsøg på at få drøftet emnet mere tilbundsgående meget velkommen. Jeg mener, at det er væsentligt at drøfte, hvordan vi som befolkning kan være med til at sikre vores demokrati og frihed herhjemme. 

Alle må tage sin tørn

Temadebat

Bør værnepligten ligestilles?

Regeringen lægger i regeringsgrundlaget op til at "styrke værnepligten og at sikre mere ligestilling mellem mænd og kvinder."

Og kvindelig værnepligt er allerede et af de emner, som fylder mest i den indledende diskussion forud forhandlingerne af det kommende forsvarsforlig.

Men skal kvinders værneret erstattes af værnepligt? Hvordan sikrer Forsvaret en sundere kultur, der tiltrækker flere kvinder? Og kan kvindelig værnepligt bidrage til løsningen på Forsvarets rekrutteringsproblemer? De spørgsmål stiller Altinget i en ny temadebat.

Du kan se det samlede debatpanel her.

Om temadebatter:
Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til  [email protected].

Vi har i mange, mange år høstet fredsdividenden i det militære forsvar, men i lige så høj grad i store dele af det civile beredskab. Så der er brug for at gentænke beredskabet for Danmark.  

Set i det perspektiv virker det mere åbenbart, at vi alle uanset køn, race med mere selvfølgelig skal bidrage på den ene eller den anden måde til at sikre vores samfund. Beredskab koster, og det er en diskussion værd i sig selv, men det aspekt vil jeg lade hvile til en anden god gang. 

Som borger i Danmark må udgangspunktet for alle være lige ret og lige pligt. Her ser jeg ingen grund til at skelne mellem mand og kvinde og alle de andre kombinationer, der findes. Vi ønsker vel alle, at vi hver især bidrager med det, vi kan.

Køn kan i enkelte tilfælde være en kvalifikation i sig selv, men i langt de fleste tilfælde er det vores personlige evner, færdigheder og interesser, der gør os til gode bidragydere i vores velfærdsstat. 

Jeg ser derfor heller ingen grund til at skelne mellem kønnene, når vi zoomer ind på den delmængde af samfundet, vi kalder Forsvaret. Såvel for den enkelte, som for Forsvaret og samfundet, må det være i alles interesse, at vi bidrager der, hvor vi gør gavn.

Et spejl af samfundet

Værnepligten er kun en lille del af Forsvarets opgaver. Men den har stor betydning, for det er herigennem, at Forsvaret i stort omfang rekrutterer til de faste uddannelser og stillinger.

Soldaterne bør i videst muligt omfang spejle den befolkning, de repræsenterer

Lone Træholt
Brigadegeneral og militærrådgiver

Værnepligten er med til at sikre, at medarbejderne i Forsvaret bredt repræsenterer den danske befolkning. Så det giver derfor absolut ikke mening at udelukke kvinder fra at bidrage. Soldaterne bør i videst muligt omfang spejle den befolkning, de repræsenterer.  

Med den ændrede sikkerhedspolitiske situation i Europa forudses det, at opgaverne til Forsvaret bliver flere og større. Det fordrer betydeligt flere medarbejdere, hvor det vil være en fordel at kunne rekruttere fra hele den danske befolkning, så vi som samfund sikrer, at alle bidrager til at holde Danmark frit. Ja tak til værnepligt for kvinder. 

På trods af et politisk ønske om større mangfoldighed i Forsvaret gennem de sidste 20 år, er der stadig kun cirka ti procent militære kvinder i Forsvaret.

Kan man komme i tvivl om Forsvarets evne til at rumme ungdommen af i dag herunder specifikt kvinderne? Hvis man lytter til de seneste par års forskellige indlæg, kan der måske godt opstå en tvivl herom. Jeg siger, at man skal være meget varsom med at dømme alle bredt over en kam, for der er rigtig meget godt at bygge på. 

Men det er et faktum, at Forsvaret primært har bestået af mænd, struktureret til mænd, udstyret er konstrueret til mænd og styret af mænd i århundreder. Så det tager tid at ændre.

Strukturelle udfordringer

Det bør på ingen måde være en undskyldning for at fastholde status quo. Men det giver måske noget af forklaringen på, hvorfor det kan være så vanskeligt at få øje på, hvad der skal fikses. For det er ikke kvinderne, der skal fikses. Det er systemet.

Det militære forsvar stiller store krav til den enkeltes mentale og nogle gange fysiske formåen, og de krav vil fortsat eksistere. Men der kan justeres flere steder.

Det er mit indtryk, at der er mange gode tiltag i gang for at imødekomme kravene fra medarbejderen af i dag – herunder særligt fokus på, hvordan familier kan få en sammenhæng mellem hjem og arbejde.