Debat

CS-formand: Ligestilling af værnepligten vil styrke Forsvarets korpsånd

Når kvinder i dag aftjener værnepligt på andre vilkår end mænd, gør man dem en bjørnetjeneste. Det gavner ikke fællesskabet, når de får vide, at "de bare kan sige op", hvis det bliver hårdt, skriver Jesper Korsgaard Hansen.

Ved at indkalde alle uanset køn til Forsvarets Dag, fordobler man antallet af kandidater, og på den måde kan man forhåbentligt blive ved med at få motiverede unge ind i Forsvaret, fremfor at skulle tvinge dem ind, skriver Jesper Korsgaard Hansen.
Ved at indkalde alle uanset køn til Forsvarets Dag, fordobler man antallet af kandidater, og på den måde kan man forhåbentligt blive ved med at få motiverede unge ind i Forsvaret, fremfor at skulle tvinge dem ind, skriver Jesper Korsgaard Hansen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Jesper Korsgaard Hansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Verden har sjældent set mere usikker ud. Det danske forsvar skal genopbygges, og vi skal som samfund have et beredskab klar i tilfælde af krig og katastrofe.

Det er en opgave, som hele samfundet skal være med til at løse, uanset køn, og her har værnepligten en vigtig funktion, idet det er den mest effektive måde at mobilisere befolkningen på.

Godt en fjerdedel af de værnepligtige er kvinder. Men kvinderne aftjener på andre vilkår end deres mandlige kollegaer. De kan afbryde deres kontrakt og dermed forlade Forsvaret igen, inden værnepligtsperioden er slut.

Når jeg taler med de værnepligtige, har de længe haft et ønske om at ligestille værnepligten, så kvinder både indkaldes og aftjener under samme vilkår som mænd. Det ønske kan vi i Forsvarets største fagforening kun bakke op om. Vi skriver trods alt 2023, og når vores nabolande kan indkalde kvinder og mænd på samme vilkår, burde Danmark kunne gøre det samme. 

Temadebat

Bør værnepligten ligestilles?

Regeringen lægger i regeringsgrundlaget op til at "styrke værnepligten og at sikre mere ligestilling mellem mænd og kvinder."

Og kvindelig værnepligt er allerede et af de emner, som fylder mest i den indledende diskussion forud forhandlingerne af det kommende forsvarsforlig.

Men skal kvinders værneret erstattes af værnepligt? Hvordan sikrer Forsvaret en sundere kultur, der tiltrækker flere kvinder? Og kan kvindelig værnepligt bidrage til løsningen på Forsvarets rekrutteringsproblemer? De spørgsmål stiller Altinget i en ny temadebat.

Du kan se det samlede debatpanel her.

Om temadebatter:
Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til  [email protected].

Det er også til gavn for vores medlemmer, at de værnepligtige gennemfører deres værnepligt, fremfor at en fjerdedel af holdet kan afbryde tjenesten før tid.

Bredere rekrutteringsgrundlag

Ved at ligestille værnepligten og dermed indkalde alle unge mennesker til Forsvarets Dag, vil man automatisk få et bredere rekrutteringsgrundlag end nu, hvor man kun indkalder den mandlige halvdel.

I en virkelighed, hvor 99,9 procent af de værnepligtige er frivillige, gør det måske ikke den store forskel. Men det er efterhånden klart for de fleste, at Forsvaret står til at vokse betydeligt over de næste mange år, og at det kan betyde en længere værnepligtsperiode samt et øget optag af værnepligtige.

Ved at indkalde alle uanset køn til Forsvarets Dag, fordobler man antallet af kandidater, og på den måde kan man forhåbentligt blive ved med at få motiverede unge ind i Forsvaret, fremfor at skulle tvinge dem ind.

Derudover vil det skabe et bedre kendskab og forhåbentligt en større opbakning til Forsvaret, hvis begge køn indkaldes på lige vilkår. 

Korpsånd

Men der er også en anden vigtig faktor, der spiller ind. Nemlig fællesskabet.

Giv kvinderne samme rettigheder og pligter som deres mandlige kollegaer

Jesper Korsgaard Hansen
Formand, Centralforeningen for Stampersonel

Når man inviterer kvinderne til at aftjene værnepligt på andre vilkår end mænd, gør man dem en kæmpe bjørnetjeneste. Vilkårene ser måske bedre ud på papiret, men det er bestemt ikke til gavn for det fællesskab og den korpsånd, der er altafgørende for, at en enhed fungerer, og en opgave løses.

Det gavner ikke fællesskabet, når de kvindelige værnepligtige får at vide, at "de bare kan sige op", hvis det bliver hårdt. 

Jeg køber ikke nødvendigvis præmissen om, at der er en gennemgående dårlig kultur for kvinder i Forsvaret. Der har været og er stadig et problem med krænkende adfærd, men det er min klare opfattelse, at Forsvaret gør alt, hvad de kan for at komme de problemer til livs gennem uddannelse, dialog og samarbejde, såvel som alvorlige konsekvenser for dem, der ikke kan spille inden for reglerne.  

Men kulturen kan helt sikkert godt blive mere inkluderende, og det starter langt hen ad vejen med at ligestille kønnene. Giv kvinderne samme rettigheder og pligter som deres mandlige kollegaer. Det vil kun gavne forsvaret.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Korsgaard Hansen

Formand, Centralforeningen for Stampersonel (CS), formand, Centralorganisationen af 2010
merkonom (Næstved Handelsskole 2006), autoelektriker (1983)

0:000:00