Derfor er omstridt israelsk våbenproducent i en klasse for sig
Leverancer af ammunition til den israelske hærs aktioner på Vestbredden og Gazastriben er en af årsagerne til, at pensionskasser og investorer boykotter den israelske våbenproducent Elbit Systems. Altinget tegner et portræt af den kontroversielle virksomhed, der er blevet centrum i våbensagen.
Andreas Krog
RedaktørKasper Frandsen
NyhedsredaktørKatrine Falk Lønstrup
JournalistDanmarks valg i januar i år af israelske Elbit System til at levere artilleri og raketkastere for 1,74 milliarder kroner, er en særdeles omstridt og kontroversiel beslutning.
Ikke kun fordi det var et tilbud på nye våben fra netop Elbit Systems, som skulle hastes igennem Folketinget i den såkaldte våbensag - en sag, som allerede har kostet Morten Bæk jobbet som departementschef i Forsvarsministeriet, og som snart skal granskes igen af en uvildig advokatundersøgelse.
Nej, det kontroversielle mærkat skyldes især, hvem Elbit Systems’ produkter havner i hænderne på, og hvordan de bliver brugt i det, som bliver kaldt 'alle konflikters moder': nemlig konflikten mellem staten Israel og palæstinenserne.
”Elbit ville ikke være så lukrativ en forretning, hvis Israel ikke havde sin ulovlige besættelse af Gazastriben og Vestbredden og ikke havde ført 4-5 krige i Gaza de sidste 10 år. Desuden markedsfører Elbit sig meget aggressivt med, at deres udstyr er ’combat proven’ og anvendes af det israelske forsvar,” påpeger Leila Stockmarr, der har skrevet ph.d om den israelske våbenindustri og i dag er rådgiver i Enhedslisten.
Hun fortsætter:
”For kritikere af Israels besættelse er det en dårlig ting. For våbenhandlere er det et vigtigt kvalitetsstempel.”
Et års forbrug
Der er særligt to årsager til, at Elbit Systems er kontroversiel.
For det første så er meget af den ammunition, som det israelske forsvar bruger på Vestbredden og i Gaza produceret af Elbit Systems. Så sent som i slutningen af juli fik den israelske våbenproducent en ordre på 410 millioner danske kroner på at levere artillerigranater til det israelske forsvar. Ordren svarer til et års forbrug.
”Elbit Systems er stolt af være en ledende leverandør til IDF (Israeli Defense Forces,red.) og understøtte dets løbende operationelle krav,” sagde Elbit Systems Lands direktør Yehuda Vered i den forbindelse.
For det andet, så anvender det israelske forsvar avanceret udstyr fra Elbit, når det overvåger Israels separationsbarriere - også kaldet sikkerhedsmuren - mellem Israel og Vestbredden.
Hasteanskaffe en erstatning
I midten af januar besluttede SVM-regeringen at sende Hærens spritnye franske artillerisystem CAESAR direkte fra fabrikken i Frankrig til Ukraine. Det betød, at Hæren stod uden artilleri, som udgør en vigtig brik i den brigade, som Forsvaret gennem flere år har arbejdet på at opbygge.
Derfor blev Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse sat til at hasteanskaffe en erstatning. Og her var de to vigtigste kriterier, at systemet kunne leveres hurtigt, og at det var ”combat proven”. Derfor anbefalede FMI og Forsvarskommandoen, at politikerne valgte artillerisystemet ATMOS og raketkastersystemet PULS. Begge fra Elbit Systems. Det nikkede forsvarsudvalget og finansudvalget ja til i slutningen af januar.
Uvildig undersøgelse
I maj og juni kunne Altinget så afsløre, at anskaffelsen gik så stærkt, at Forsvarets indkøbere kun indhentede tilbud fra Elbit Systems. Samtidig fik Folketinget i januar fejlagtigt at vide, at tilbuddet fra Elbit Systems udløb fem dage senere. Det gjorde det dog ikke. Det udløb først fem måneder senere.
Afsløringerne fik daværende fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til at bede om redegørelser om sagen fra Forsvarsministeriet og Forsvarets indkøbere. Da de kom i sidste uge, besluttede forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og partierne bag forsvarsforliget, at der skal gennemføres en uvildig undersøgelse af forløbet i januar.
Et skærpet ansvar
Hos Amnesty International finder man det stærkt bekymrende, at Danmark har indgået en aftale med Elbit Systems om indkøb af nye våben.
”For os er det vigtigt, at den uvildige undersøgelse også har fokus på Forsvarets due diligence screening af Elbit. Risikoen for at menneskerettighederne ikke respekteres, når man indgår aftale med Elbit Systems er international velkendt,” pointerer Martin Lemberg-Pedersen, chef for politik og dokumentation i Amnesty Danmark, og fortsætter:
”Ifølge FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv har Forsvaret som statslig myndighed nemlig et skærpet ansvar for at beskytte og sikre respekt for menneskerettighederne gennem deres indkøbsaktiviteter,”
Stik imod principper
Pensionsselskaber og banker over hele verden går i en stor bue udenom Elbit Systems. Det gælder også for Danmarks to største pensionsselskaber PFA og Danica Pension.
Af PFA's såkaldte eksklusionsliste fremgår det, at det skyldes ”brud på grundlæggende menneskerettigheder”.
I Norge er det forbudt for Forsvaret at købe israelske våben. Det er det ikke i Danmark. Det er dog ikke i tråd med Danmarks generelle Israel-politik.
”Et boost og en blåstempling af Elbit og den israelske våbenindustri går stik imod Danmarks udenrigspolitiske principper i forhold til Israel og Palæstina,” påpeger Leila Stockmarr.
Ulovlige bosættelser
Forsvaret har allerede en gang evalueret Elbits ATMOS-artillerisystem og fundet det velegnet til brug i den danske hær.
I 2015 kom ATMOS nemlig ud som vinder af FMI’s evaluering af ATMOS, CAESAR og det koreanske artillerisystem K9 Thunder. Derfor anbefalede Forsvaret politikerne at anskaffe ATMOS til Hæren.
Men både De radikale og SF stejlede over udsigten til at skulle købe israelsk.
”Bosættelserne på Vestbredden er ulovlige, og det er opførelsen af muren også, og jeg mener principielt, at selvfølgelig skal Danmark ikke købe våbensystemer af leverandører, der har det ene eller det andet problem med international ret,” sagde De Radikales daværende forsvarsordfører, Martin Lidegaard, til Berlingske i oktober 2015.
”Jeg mener, at det i allerhøjeste grad er et stort problem, hvis man køber israelske våben,” sagde SF's daværende forsvarsordfører Holger K. Nielsen til Information.
Principielt skeptiske
De to partier var medlemmer af forsvarsforligskredsen, så derfor opfandt daværende forsvarsminister Nicolai Wammen (S) angiveligt en forklaring om, at det var nødvendigt at sætte penge af til renovering af en forulykket helikopter. Og derfor var der ikke på det tidspunkt råd til at købe artilleri.
Men i dag er tiden en anden, mente de radikale i januar i år, da indkøbet blev besluttet.
”Vi er fortsat principielt skeptiske, men vi forstår udmærket at Forsvaret har brug for artilleri hurtigt, når nu andre indkøb er givet til Ukraine - hvilket er rigtig godt. Så situationen er også en anden. Vi kommer ikke til at modsætte os. Der er i øvrigt også flertal uden os,” pointerede de radikales daværende forsvarsordfører Sofie Carsten Nielsen i januar overfor Altinget.
Lys over sagen
Fire måneder senere kunne Altinget så afsløre, at det gik ret stærkt, og at Folketinget blev vildledt, da Forsvaret alligevel fik sine israelske kanoner.
Den uvildige advokatundersøgelse skal nu kaste yderligere lys over sagen. I mellemtiden er kontrakten underskrevet og de første israelske kanoner ankommet til Danmark. For mens danske pensionskroner ikke kan investeres i Elbit Systems, så kan danske skattekroner godt gå til at købe virksomhedens produkter.