DTU: Forsvarsindustrien er ikke længere en upopulær branche
To tredjedele af pigerne plejede at udvandre, når vi svarede på, hvad vi lavede. Nu er det kun en tredjedel, skriver centerleder for Security DTU, Henning Heiselberg, der i dette debatindlæg kaster lys over DTU's position i det forsvarsindustrielle økosystem.
Henning Heiselberg
Centerleder for Security DTU, seniorforsker på DTU SpaceIfølge Dansk Industri er forsvarsindustrien i Danmark cirka 1/3 af, hvad den burde være sammenlignet med vores nabolandes.
Hjemtaget fra den Europæiske Forsvarsfond er ligeledes cirka 1/3 af, hvad vi betaler til den. Dette betyder så også, at 2/3 af vores forskningsmidler og indkøb til Forsvaret går til vækst og arbejdspladser i udlandenes forsvarsindustrier. Dette bør ændres – særligt med udsigt til øgede forsvarsbudgetter.
Det er således ikke godt nok, at vi blot forbliver konkurrencedygtige og innovative, da vi er stærkt bagud på point som beskrevet ovenfor. Vi må investere for at indhente.
Man overser i høj grad, at moderne krigsførelse også er spionsatellitter, overvågning, satcom, droner, hypersoniske missiler, jamming, spoofing, stealth, cyber og AI
Henning Heiselberg
Centerleder, Security DTU
Et instrument er EU artikel 346, som omhandler medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser, og indebærer at Forsvaret kan udbyde kontrakter til dansk industri alene. Denne er brugt flere gange i år og har lovende perspektiver.
Et andet er FMI medfinansieringsprojekter, som dansk industri, universiteter og Forsvaret har haft stor gavn af. Denne pulje blev fordoblet i sidste forsvarsforlig, men er reelt blevet beskåret, da midler herfra er taget til Forsvarsfonden.
DTU og Dansk Industri har foreslået en tidobling i det nye forsvarsforlig. Endelig er der tale om en strategisk forskningspulje til forsvarsteknologi i det kommende forsvarsforlig.
Uddannelse er essentiel
Forsvarets Forskningstjeneste (FOFT) blev nedlagt for år tilbage, mens andre lande er gået modsat vej. Forskningstjenesterne FFI i Norge og FOI i Sverige får hver årligt en milliard kroner fra forsvarsbudgetterne. Tilsvarende eller mere i de fleste andre lande, vi normalt sammenligner os med.
De forsker, udvikler, rådgiver og indhenter viden fra Nato Science & Technology Organisation til gavn for deres forsvar såvel som industri.
Universiteterne i Danmark har allerede forskning, laboratorier og viden inden for mange relevante dual-use teknologier, som kan bringes i spil.
Et tiltag er den nye rammeaftale mellem FE og DTU, hvor både samfinansieret og rekvireret forskning indgår på udvalgte teknologier i en ydelsesaftale baseret på myndighedens ønsker. Ligeledes har PET og DTU en corporate partnership aftale. Security DTU har også samarbejdsaftaler med FMI, Terma og Lockheed.
Uddannelse er vigtig for at blive mere konkurrencedygtige og innovative. Vi uddanner ingeniører med de rette kompetencer gennem projekter i samarbejde med industri og myndigheder.
Vores studerende og ph.d.'er er ofte et halvt år i udlandet og kommer hjem med værdifulde erfaringer. Vi sender hvert forår otte til ti kandidatstuderende til Lockheed fabrikkerne i praktikophold. Et voksende antal heraf ansættes i FMI, forsvarsindustrien og universiteterne.
Ligeledes kan mere teknisk uddannelse af militære ledere give en mere operativ forståelse af de teknologiske løsninger.
Barrierer for branchen
Flere barrierer for branchen er blevet fjernet med krigen i Ukraine, der har bevirket et politisk holdningsskift i Danmark. Forsvarsforbeholdet blev fjernet med 2/3 tilslutning blandt vælgerne, hvor tidligere kun 1/3 bakkede op.
Forsvarsindustri er ligeledes ikke længere en upopulær branche. Når man på første date svarede på, hvad vi lavede, udvandrede 2/3 af pigerne. Nu er det kun 1/3.
Danmark kunne gribe chancen og investere i disse nye teknologier gennem det øgede forsvarsbudget
Henning Heiselberg
Centerleder, Security DTU
Der er andre politiske barrierer som fremdriftsreformen og nu de forkortede universitets-uddannelser. De rammer især projektsamarbejdet med industrien og udlandsophold, og hæmmer dermed innovationen.
Krav om udflytning af uddannelserne til udkantsdanmark er principielt en god ide, men det er vanskeligt og voldsomt fordyrende at flytte især avancerede tekniske laboratorier med tilhørende undervisning.
Forsvaret er meget traditionsbundet, når det kommer til udmøntning. Først skal kloakker, skimmelsvamp og rotter fixes. Dernæst købes flere kampfly, patruljeskibe og kampvogne.
Man overser i høj grad, at moderne krigsførelse også er spionsatellitter, overvågning, satcom, droner, hypersoniske missiler, jamming, spoofing, stealth, cyber, AI, med videre.
Forsvaret har ligeledes i årtier købt hyldevarer (størstedelen i udlandet), hvilket har været en barriere for dansk industri og innovation.
Danmark kunne gribe chancen og investere i disse nye teknologier gennem det øgede forsvarsbudget. Herved kan nye vindmølleeventyr skabes, så vi ikke står tilbage som et lille landbrugs- og legoland.
Et godt eksempel er Novo Nordisk, hvis fond investerer voldsomt i forskning og udvikling, og er ved at opkøbe især de tekniske universiteter.
Men vi spænder over mange andre teknologier med dual-use anvendelser som forsvars- og sikkerhedsteknologi. Disse kan bruges af Forsvar og industri på kort og lang sigt, og skabe højteknologisk vækst og arbejdspladser, og et sikrere Danmark.
Hvordan ser fremtiden ud for dansk forsvarsindustri?
I lyset af det kommende forsvarsforlig kaster Altinget Forsvar blikket på den aktuelle situation i forsvarsindustrien og de udfordringer såvel som muligheder, den står overfor.
For hvilken situation står dansk forsvarsindustri i med udsigten til øgede forsvarsbudgetter? Hvordan sikrer vi, at danske forsvars- og sikkerhedsvirksomheder forbliver konkurrencedygtige og innovative? Og hvad er de væsentligste politiske barrierer for branchen?
Det søger Altinget Forsvar svar på i en ny temadebat, hvor en række aktører vil komme med deres perspektiv på emnet.
Du kan se det samlede debatpanel her.
Om temadebatter:
Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til [email protected].