Ingeniørforening: Rammerne for dansk forsvarsindustri er ikke tidssvarende

Analysen er nok desværre, at rammerne kunne være bedre, og set i det lys er det fornuftigt, at regeringen har lagt op til at få opdateret den nationale strategi for forsvarsindustrien.

Internationale forsknings- og udviklingsmidler 

Flere tidligere indlæg har peget på vigtigheden af at få sat forsknings- og udviklingspenge af i det kommende forsvarsbudget. Det er en holdning, IDA bakker 100-procent op om.

Pengene må ikke tages fra det civile forskningsbudget – men forskningspengene fra forsvarsbudgettet skal til gengæld langt henad ad vejen kanaliseres ud i det civile forskningssystem.

En ting, som dansk forsvarsindustri kommer til at mangle fremover, er kvalificerede medarbejdere

Jan Gilling Timmermann
Formand, IDAs Erhvervs- og vækstudvalg

Her har vi nemlig allerede et fungerende set-up, som både universitetsforskerne og virksomhederne kender i forvejen, hvilket er vigtigt for, at resultaterne har en dual-use – altså kan bruges både civilt og i Forsvaret. Det kan være teknologier, der kan anvendes til droner og robotter til overvågning til lands, i luften og under vand, cyberforsvar af dansk erhvervsliv og navigation.

Kort før sommerferien 2022 afskaffede Danmark forsvarsforbeholdet og meldte sig ind i EU's forsvarssamarbejde. Det er positivt for dansk forsvarsindustri, hvis vi vel at mærke udnytter de nye muligheder, det giver.

Eksempelvis kunne vi i højere grad indgå i det Permanente Strukturerede Samarbejde, PESCO, hvor de deltagende lande skal tilstræbe, at to procent af forsvarsbevillingerne bruges til forskning og udvikling.

Vi har netop fået opgjort tallene per indbygger for de europæiske forsknings- og udviklingsfonde og programmer. Inden for forsvaret ser det trist ud.

Danmark hjemtager 3,57 kroner per indbygger fra den Europæiske Forsvarsfond. Belgien modtager 14,17 kroner per indbygger; Estland 19,94 kroner per indbygger, Finland 10,48 kroner per indbygger og Sverige 11,85 kroner per indbygger.

Der er sikkert en bunke årsager til dette – men ikke desto mindre skal vi have hevet flere internationale forsknings- og udviklingsmidler hjem til danske forskere og forsvarsvirksomheder, så de fremadrettet står stærkere i den internationale konkurrence.

Mangel på kvalificerede medarbejdere

En anden ting, som dansk forsvarsindustri kommer til at mangle fremover, er kvalificerede medarbejdere. Den danske forsvarsindustri mangler både ingeniører og faglærte inden for blandt andet det maritime område.

Der er brug for inkubatormiljøer inden for andre dual-use teknologier end kvanteteknologi

Jan Gilling Timmermann
Formand, IDAs Erhvervs- og vækstudvalg

Og manglen bliver ikke mindre de kommende år, når Danmark og andre Nato-lande i stigende grad efterspørger forsvars- og sikkerhedsteknologi.

Desværre har regeringen og forligspartierne ikke hjulpet de teknologitunge brancher – herunder forsvarsindustrien – med adgang til højtkvalificeret arbejdskraft med de senere års uddannelsesreformer.

En prognose udarbejdet af IRIS Group og HBS Economics viser, at Danmark kommer til at mangle 13.000 kandidater inden for it, teknik og ingeniører i 2030 samt 7.000 med en mellemlang uddannelse inden for samme områder.

Det er ekstra problematisk, fordi vi ser ind i faldende ungdomsårgange (49.000 færre 18-25-årige i 2035 end i 2021), og fordi de sidste års uddannelsesreformer dertil trækker i den gale retning og udfordrer både kvaliteten og kvantiteten af STEM-uddannelserne.

Det gælder både loftet over optaget i de større danske byer og senest den kandidatreform, hvor vi ikke kender resultatet for STEM-uddannelserne, men hvor optaget på universitetsuddannelserne samlet set skal reduceres med otte procent.

En tredje ting, som er vigtig for en robust og fremtidssikret forsvarsindustri, er vækstmiljøer for nye virksomheder. Et første skridt i den rigtige retning var etableringen af Natos kvantecenter i København, som skal understøtte udviklingen af kvanteiværksættere i hele forsvarsalliancen.

Men der er brug for inkubatormiljøer inden for andre dual-use teknologier end kvanteteknologi. Det behøver ikke nødvendigvis være gennem etablering af nye mødesteder, men kan opnås ved at styrke de eksisterende iværksættermiljøer på universiteter, GTS-institutter og klyngeorganisationer som eksempelvis CenSec Startup Inkubator.

I den forbindelse anbefales statens eksport- og investeringsfond EIFO og Innovationsfonden at bidrage med rådgivning og finansiering, så flere nye virksomheder kan få succes med teknologier til anvendelse såvel civilt som til forsvar og sikkerhed.