Dansk Industri: Vejen til et stærkere forsvar kræver forandringer i ministerierne og industrien

Forsvaret skal styrkes, også på bemanding. Vi skal have robuste styrker. Men vi befinder os i en konjunktur med mangel på arbejdskraft og stigende priser. Det betyder, at der skal tænkes smart omkring Forsvarets indretning, herunder hvordan erhvervslivet kan bidrage til at løfte opgaver, så Forsvaret kan koncentrere kræfterne omkring operative opgaver.

Det er i øvrigt en udvikling mange andre lande har gennemgået, hvor private virksomheder i stadig højere grad varetager drift og vedligeholdelsesopgaver, renovation, nybygning og administration af bygningsmasse, grøn omstilling, logistik, transport, lagerhåndtering med videre.

Den strategiske retning for Forsvaret

Når lande med et stærkt forsvar har en stærk forsvarsindustri, så er det fordi de har inddraget erhvervslivet og videninstitutioner i egne overvejelser om sikkerhedspolitiske udfordringer og potentielle løsninger til at imødegå dem. Det har fået virksomheder til at justere kurs, investere i ny viden og kapacitet og udvikle løsninger, som konkret svarer på udfordringerne.

Når lande med et stærkt forsvar har en stærk forsvarsindustri, så er det fordi de har inddraget erhvervslivet og videninstitutioner

Joachim Finkielman
Direktør, DI Forsvar og sikkerhed

Den strategiske retning for Forsvaret bliver så at sige en retningspil både for innovation og for produktion af løsninger og services. Erhvervslivet bliver mere relevant.

Det gør sig derfor også gældende, når man eksempelvis tilrettelægger donationer til Ukraine. Her indkøber man nationale løsninger til donation, så man på en og samme tid opgraderer egne virksomheder og støtter Ukraine på kort og lang sigt.

Vi har behov for konkrete svar på, hvordan vi i fællesskab kan bringe Danmark på en ny rute til et stærkere forsvar, en stærkere industri til at understøtte Forsvarets drift og ikke mindst til et mere trygt og sikkert samfund.

Jeg har altid lært, at man skal forandre ved at spørge sig selv: Hvad er det mindste første skridt, der kan tages mod forandring? Derfor kommer der her tre konkrete forslag, der kan implementeres med det samme, og som ikke koster noget.

• Når der i rammen af forsvarsforliget skal iværksættes analyser, som baggrund for beslutninger om delpakker, skal disse indeholde vurderinger af, hvordan (ikke om), dansk teknologi, erhvervslivog universiteter kan tænkes ind i anskaffelse/udvikling af kapaciteten.
• Når Danmark fremadrettet skal tilrettelægge donationspakker til Ukraine, skal danske erhvervslivs muligheder for at levere på ukrainernes behov prioriteres.
• Når regeringen reviderer strategien for forsvarsindustrien fra 2021, skal den indeholde konkrete principper for, hvordan sagsoplæg om forandringer i Forsvaret (struktur, opgaver, drift, anskaffelser af materiel/teknologi med videre) kan indeholde konkrete vurderinger af, hvordan erhvervsliv og universiteter kan indtænkes i projektet.

Kræver forandringer

Dansk erhvervsliv (og universiteter) har kompetencer og kapacitet til at understøtte en styrkelse af dansk forsvar og til at støtte Ukraine. Det gælder traditionelt forsvar, som eksempelvis inden for det maritime område, overvågning, droner, beskyttelse af personer og materiel, herunder mod droner, software, kommando og kontrol med videre.

Det gælder også på mere sofistikerede områder som rummet, cyber, kvanteområdet, kunstig intelligens, digitalisering med videre. Og det gælder inden de mange opgaver, som Forsvaret også skal løse til at understøtte driften, herunder renovation og udvikling af kaserner, grøn omstilling, logistik, transport, lagerhåndtering, vedligeholdelse på alle områder og så videre.

Det er klart, at en ny vej også kræver forandringer i måden, man arbejder på. Det gælder både internt i Forsvarsministeriet, men også hos øvrige ministerier og i industrien.

Forsvarsministeriet skal kunne forholde sig til disse mere strategiske overvejelser, som også har samfundsmæssige konsekvenser. Det skal være klar til at træffe strategiske beslutninger om samarbejde, som også går ud over indeværende forligsperiode.

Industrien skal være klar til engagement og til at levere konkurrencedygtige produkter, og øvrige ministerier skal bringe deres kompetencer i spil, herunder viden om eksport, offentlige/private partnerskaber, innovation, men også se på at smidiggøre rammerne for samarbejdet, så unødige hindringer ryddes af vejen.

Det vil kræve beslutninger og mod.