NFC: Teknologi kan blive Danmarks vigtigste bidrag til Nato

Udviklingen i Ukraine har åbenbaret teknologiens betydning for moderne krigsførelse. Satellitpositionering, droner og præcisionsvåben har vist sig at være afgørende for at holde den russiske invasion stangen. Vi ser også, at forsvarsteknologi spiller en voksende rolle i at sikre kritisk infrastruktur og imødegå hybrid krigsførelse.
Kina har med sin 'Made in China 2025'-strategi investeret massivt i civile teknologiske kompetencer, fordi det ses som afgørende for Kinas langsigtede konkurrencekraft og dets nationale sikkerhed.
Ligeledes foregår der i skrivende stund i Asien et teknologisk kapløb om halvledere, overvågning, materialer og produktionskapacitet, hvilket vil definere Kinas langsigtede position i verden.
Markant oprustning på forsvarsteknologi
Samme valg står Nato overfor i dag. Det er et tvungent valg – alliancen skal følge med trusselsbilledet.
Danmark har eksisterende styrkepositioner på områder, der ikke som udgangspunkt er militært, men civilt orienterede
Lars Bo Larsen
Direktør, Nationalt Forsvarsteknologisk Center
Natos analyse af teknologiske trends frem mod 2043, der udkom i marts i år, understreger vigtigheden af at investere massivt på tværs af en række områder for at holde trit. Både generelt som samfund og specifikt for at kunne forsvare alliancen.
Det gælder særligt elektroniske systemer, kunstig intelligens, biotech og kvanteteknologi. Den, den mestrer disse discipliner, vil mestre data-strømmene og dermed fremtidens kampplads.
Danmark skal også ind i kampen. Den vestlige alliances mål kan kun nås, hvis vi løfter i flok med hver vores styrkepositioner.
En god og en mindre god nyhed
Den gode nyhed er, at Danmark faktisk har en del at byde ind med.
Danmark har eksisterende styrkepositioner på områder, der ikke som udgangspunkt er militært, men civilt orienterede, og hvor danske forskere er blandt verdens bedste.
Nato har brug for mindre, innovative lande som Danmark til at finde en vej frem og udvikle verdensledende teknologier. Det kan kun ske i partnerskab med private firmaer, startups og forskningsmiljøer, hvor store mængder af potentiale kan indfries.
Den mindre gode nyhed er, at Danmark ikke har systemerne til at gribe muligheden – endnu!
I 00’erne besluttede Folketinget at nedlægge Forsvarets Forskningstjeneste. Det matchede udviklingen på andre ministerområder, hvor de fagspecifikke forskningstjenester under staten blev nedlagt.
I stedet blev forskningen lagt ud på universiteterne, hvor der var brede forskningsmiljøer og større konkurrence, som staten kunne købe viden fra i form af blandt andet myndighedsbetjening.
Det skete bare ikke på forsvarsområdet. Tanken var, at Danmark skulle anskaffe hyldevarer, og da Forsvarets primære opgave var at indgå i internationale missioner i udlandet, gjaldt det om at anskaffe tilstrækkeligt særligt amerikanske og britisk udstyr til, at Danmark kunne være inter-operabel og indgå i missioner med vores nærmeste allierede.
I den sammenhæng betød udvikling og teknologi mindre, da Danmark køber sig til det. Og dermed også til allierede.
Teknologiske alliancer
I dag er det omvendt. Vi køber ikke alliancer via udstyr, men med teknologien bag. Kan vi medudvikle de styrende systemer for eksempelvis dataintegration, command/control eller design af materiel, har det langt længere rækkevidde end de missioner, vi deltager i.
Danmarks vigtigste bidrag til Nato de næste 20 år vil sandsynligvis være teknologi
Lars Bo Larsen
Direktør, Nationalt Forsvarsteknologisk Center
Danmarks vigtigste bidrag til Nato de næste 20 år vil dermed sandsynligvis være teknologi. Et eksempel er Natos kvantecenter, som åbnede i København i efteråret. Eller på rumområdet, hvor Danmark er med helt fremme på både de store satellitter og de mindre nanosatellitter.
Danmark kan også gå forrest i at genlære, hvordan man bygger skibe på effektiv vis. Her har den danske civile maritime sektor verdensledende kompetencer. Eller den grønne omstilling, hvor vi skal mindske Forsvarets afhængighed af fossile brændstoffer med tvivlsomme forsyningskæder. Eller for den sags skyld sundhed og biotech, som kan blive endnu en fremtidens kampplads.
En samfundsinvestering
På alle disse områder har Danmark noget at byde ind med. Vi skal blot som samfund investere i det. Og i at få det omsat til Forsvarets og hele Natos anvendelse. Det kræver decideret forskningsstøtte for forsvarsteknologien. Og det kræver, at vi gør broen mellem forskningsverdenen og Forsvaret mindre, så de etablerede, civile vidensmiljøer kan bringes i anvendelse.
Nationalt Forsvarsteknologisk Center er sat i verden for at gøre netop dette. Vi omfatter alle danske universiteter og Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, det vil sige den samlede vidensbase, der byder sig til som partner for Forsvaret – både det danske og allieredes. Det giver en mægtig styrke.
Basen i den civile forskningsverden er bevidst om, at Danmarks bidrag som allieret vil afhænge af, om Danmark kan tappe ind i de eksisterende vidensmiljøer, der i forvejen er globalt konkurrencedygtige. Målsætningen er, at det kommer dansk sikkerhed til gavn og skaberlangsigtede danske arbejdspladser og innovation.
Hvordan ser fremtiden ud for dansk forsvarsindustri?
I lyset af det kommende forsvarsforlig kaster Altinget Forsvar blikket på den aktuelle situation i forsvarsindustrien og de udfordringer såvel som muligheder, den står overfor.
For hvilken situation står dansk forsvarsindustri i med udsigten til øgede forsvarsbudgetter? Hvordan sikrer vi, at danske forsvars- og sikkerhedsvirksomheder forbliver konkurrencedygtige og innovative? Og hvad er de væsentligste politiske barrierer for branchen?
Det søger Altinget Forsvar svar på i en ny temadebat, hvor en række aktører vil komme med deres perspektiv på emnet.
Du kan se det samlede debatpanel her.
Om temadebatter:
Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til kvp@altinget.dk.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Lise Bech spørger Torsten Schack PedersenHvorfor indgår afprøvning af ventilation og sandfiltrering ikke i eftersynet af betondækningsgrave?
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen (Justitsministeriet)Fremsat
- L 109 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m (Forsvarsministeriet)1. behandling
- Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse
- Professorer: Folketinget opfører sig som et lukket broderskab i sagen om Afghanistan-udredningen
- Forsvarschef aflyste seminar for ikke at påvirke valgkamp: ”Et mærkeligt signal”
- Folketingets øverste ledelse kan underkende centralt udvalg i strid om Afghanistan-eftermæle
- Tidligere chef i Rigspolitiet om kontroversiel virksomhed: "I politiet er der ikke blind tillid til nogen leverandør"
















