Enhedslistens enlige kriger takker af

Det er nemlig med denne kreds, at den til enhver tid siddende forsvarsminister deler langt de fleste oplysninger og giver fortrolige briefinger. Det er også her de store beslutninger om blandt andet materielanskaffelser og delforlig indgås.

Rigtig tit har de skiftende forsvarsministre uden tvivl syntes, at jeg var skidehamrende irriterende, og ønsket, at jeg ville forsvinde langt væk med mine spørgsmål.

Eva Flyvholm
MF, Enhedslisten

”Selvfølgelig er der oplysninger, som jeg ikke har fået, fordi Enhedslisten ikke er med i forsvarsforligskredsen. Og så har jeg nogle gange måtte skaffe oplysningerne ad andre veje. Når man ikke altid er inde bag de lukkede døre, så bliver man ofte lidt mere optaget af at skabe den nødvendige åbenhed. Det handler ikke kun om, at jeg er nysgerrig. Det handler også om, at jeg synes, at vores demokrati fortjener det,” pointerer Eva Flyvholm og fortsætter:

”Meget foregår bag lukkede døre, når det kommer til den danske forsvars- og udenrigspolitik. Men der har også været nogle ting, hvor der er blevet åbnet op for, at vi andre også kan komme med. Og nogle gange har jeg skulle sparke døren lidt vel meget ind.”

Skidehamrende irriterende 

Det er ofte sket ved at kalde den siddende forsvarsminister i samråd i Folketingets forsvarsudvalg.

”Rigtig tit har de skiftende forsvarsministre uden tvivl syntes, at jeg var skidehamrende irriterende, og ønsket, at jeg ville forsvinde langt væk med mine spørgsmål. Men nogle gange er der også ting, som vi godt kan finde fælles fodslag om. Og hvor ministrene godt kan se, at tingene faktisk er vigtige,” siger Eva Flyvholm.

Danmark har haft fem forsvarsministre i Eva Flyvholms tid som forsvarsordfører og folketingsmedlem. Carl Holst (V), Peter Christensen (V), Claus Hjort Frederiksen (V), Trine Bramsen (S) og Morten Bødskov (S).

Fuldstændig mørkelagt 

En af de sager, som har fyldt meget på bordet på Eva Flyvholms kontor på 3. sal i Proviantgården er indkøbet af nye kampfly til det danske flyvevåben.

”Det lykkedes os ikke at få forhindret det her milliarddyre indkøb, men hvis det ikke havde været for os, så ville forløbet have været fuldstændig mørkelagt. Vi er det eneste parti, der har stillet spørgsmål til det kampflyindkøb. Som spurgte ind til økonomien i det. Som spurgte, om flyet overhovedet kunne fly. Som har stillet kritiske spørgsmål, når der er kommet nye kritiske rapporter om, hvorvidt flyet overhovedet kunne flyve. Det var også os, der løftede hele støjdebatten,” påpeger Eva Flyvholm og fortsætter:

”Uanset om man er for eller i mod indkøbet af kampflyene, så synes jeg godt nok, det fortjener offentlighedens lys, når der er tale om Danmarkshistoriens største offentlige indkøb. Når man vælger F-35 kampflyet, så handler det også om, at man vil lave stormagtspolitik med USA. Det fortjener befolkningen at vide.”

Undervurderede situationen

En anden parlamentarisk kampplads for Eva Flyvholm, der også er sit partis udenrigsordfører, har været når skiftende regeringer har bedt om grønt lys fra Folketinget til at udsende danske soldater til krigs- og konfliktzoner.

”Det har ofte føltes ensomt. Men desværre har vi også ofte haft ret i vores bekymringer. Jeg har savnet, at de andre partier har taget tingene lidt mere alvorligt. Eksempelvis i forhold til indsatsen i Afghanistan tror jeg, at alt for mange undervurderede situationen og troede, at man kunne løse det militært uden at have stort nok kendskab til landet,” siger Eva Flyvholm og fortsætter:

”Men når man så står med sådan en beslutning, som den med indsatsen i Mali, så bliver jeg da bekymret for, at eftertanken og læren ikke er så stor, som den burde have været.” 

Militærkup for anden gang

I efteråret 2021 vedtog Folketinget at sende danske specialstyrker til Mali for at deltage i en fransk-ledet antiterroroperation i Mali og nabolandene.

Dagen inden beslutningsforslaget skulle behandles i folketingssalen, var der militærkup i Mali for anden gang. Om morgenen på afstemningsdagen kommer EU ud med en fordømmelse af styret i Mali.

Eva Flyvholm advarede i sin ordførertale om, at der højest sandsynligt ikke længere var en legitim valgt regering i Mali, som man kunne støtte. Hun opfordrede de andre partier til lige at tage bestik af situationen og udskyde beslutningen et par dage.

”De kiggede alle sammen sådan lidt tomt op på mig, og så trykkede de ellers på knappen og sendte danske soldater afsted. Der var det efterfølgende ret åbenlyst, at det nok havde været en god ide lige at vente. For det endte jo faktisk med, at man ikke kunne have et samarbejde med regeringen i Mali, og at de danske soldater måtte rejse hjem igen,” siger Eva Flyvholm med henvisning til, at danske jægersoldater i midten af januar blev bedt om at forlade landet - kun få dage efter at Dannebrog var blevet hejst over den danske lejr og soldaterne var klar til indsættelse.

Demokrati ved hjælp af bomber

Enhedslisten har dog i flere tilfælde stemt for beslutningsforslag på forsvarsområdet sammen med de andre partier. En af gangen var i foråret, da partiet stemte for at donere våben til Ukraine.

”Det har været ekstremt vigtigt og afgørende for mig. For jeg mener oprigtigt, at folk skal have lov til at forsvare sig, når de bliver angrebet. Jeg kunne ikke forsvare det, hvis ikke vi havde bakket op. Så det er jeg ekstremt glad for, at vi gjorde. Krige er ekstremt alvorlige. Men man er også nødt til at hjælpe i de der forsvarskampe,” siger Eva Flyvholm og fortsætter:

”Jeg tror omvendt ikke på, at man kan skabe demokrati ved hjælp af bomber. Det tror jeg er farligt at tro. Det efterlader ofte mennesker i en endnu værre situation.”

Udfordre debat

I foråret havnede partiet i et politisk stormvejr, da de blev udfordret på, om det var holdbart at være i mod dansk medlemskab af Nato-alliancen i en tid, hvor Rusland angriber et naboland og optræder stadig mere aggressivt overfor Vesten og Nato.

Er det ikke svært i disse dage at være et parti, der er imod dansk medlemskab af Nato?

”Det er klart, at de ting, der sker lige nu, udfordrer vores debat internt i partiet. Det er derfor jeg har været med til at sige, at vi faktisk har brug for at diskutere og udvikle vores udenrigs- og sikkerhedspolitik. Men det ændrer ikke så meget på tingene, at vi fra den ene dag til den anden pludselig mener, at alt hvad Nato står for og nogensinde har gjort, er fantastisk. Det er ikke der, vi er. Men vi er nødt til at diskutere vores holdning til Nato,” pointerer Eva Flyvholm.

Hun vil ikke blande sig i om Enhedslisten går med i det nye forsvarsforlig, som skal forhandles på plads indenfor de næste 12-15 måneder. Men hun ser ingen grund til det.

”Man skal kun være med i en forligskreds, hvis man kan se, at det er i nærheden af det, som man gerne vil. Der er alt for meget i forsvarsforliget, som går imod vores forsvars- og udenrigspolitik,” siger Eva Flyvholm.

Når Eva Flyvholm stopper ved dette valg, så skyldes det Enhedslistens regel om, at man højest kan sidde i Folketinget i syv år.

Før hun kom i Folketinget i 2015, havde Eva Flyvholm i seks år arbejdet på Christiansborg som politisk rådgiver for Enhedslistens folketingsgruppe med EU, forsvar og internationale forhold som sine arbejdsområder.