Analyse af 
Thomas Lauritzen

Folkeafstemningen set fra kontinentet: Er det danske oprør slut 30 år efter Maastricht?

For politikere og analytikere i andre EU-lande handler vores afstemning 1. juni om mere end dansk deltagelse i europæisk forsvar. Symbolikken i de skeptiske nordboers valg bliver opfattet som stærk, fordi det sker på et vigtigt tidspunkt i samarbejdets historie.

Mens de danske modstandere jublede, gav resultatet af folkeafstemningen om Maastrichttraktaten 2. juni 1992 også genlyd i resten af Europa. 
Mens de danske modstandere jublede, gav resultatet af folkeafstemningen om Maastrichttraktaten 2. juni 1992 også genlyd i resten af Europa. Foto: Bent Midstrup/Ritzau Scanpix
Thomas Lauritzen

BRUXELLES: Man kan jævnligt høre folk i Danmark sige, at vi danskere har en tendens til at overvurdere, hvor meget vi selv betyder i andre nationaliteters øjne. I det store billede er det måske nogle gange sandt, at vi glemmer, hvor små vi er.

Men i det europapolitiske landskab er det langtfra altid en korrekt beskrivelse, at Danmark ikke betyder noget. Selv et lille land kan inspirere på godt og ondt. De valg, danskerne foretager, kan give genlyd i kontinentets politiske korridorer.

De valg, danskerne foretager, kan give genlyd i kontinentets politiske korridorer.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00