Forsker: Esbern Snares mission i Guineabugten er politisk symptombehandling

Esbern Snare har ikke kun problemer med pirater. Den har også problemer med korruption og politisk organiseret kriminalitet.

At Esbern Snare og dets besætning skulle agere så resolut og hurtigt efter deres ankomst til Guineabugten, så ud til at være kommet som en overraskelse for de fleste med interesse for området og ikke mindst i det politiske system. At skibet nu har otte pirater ombord, heraf fire døde, er et seriøst problem, som ikke kun involverer national og international ret, men også forskellige politiske systemer og administrativ praksis.

Den danske regering står nu med en stor udfordring. Den skal ikke kun håndtere piraternes skæbne, men også finde en mere varig måde hvorpå skibet kan udføre sin opgave med at bekæmpe pirateri i farvandet ud for Vestafrikas kyst.

Man kan konkludere, at situationen har vist, at Esbern Snare har fået en opgave, som både nu og i fremtiden kan være svær at løfte.

Uanset hvordan situationen på skibet bliver løst, så illustrerer den med al tydelighed, at problemer med kriminalitet på havet starter og ender på land. Dette burde ikke komme som en overraskelse for nogen.

Morten Koch Andersen
Forsker, Center for Global Kriminologi ved Københavns Universitet

Kyststater sikrer sjældent politisk autoritet

Det er svært at se en situation, hvor piraterne overlades til stater og myndigheder med en meget ringe retspraksis og med forhistorier for systematiske overtrædelser af menneskerettighederne.

Kunne man for eksempel forestille sig en aftale med Liberia, Ækvatorialt Guinea, Ghana, Elfenbenskysten, Nigeria, Togo, Benin, Gabon eller Cameroun? Eller kunne en mulig løsning være, at formålet med skibets tilstedeværelse yderligere begrænses til kun at afskrække pirater fra at udføre kapringer, men ikke udføre aktive handlinger?

Uanset hvordan situationen på skibet bliver løst, så illustrerer den med al tydelighed, at problemer med kriminalitet på havet starter og ender på land. Dette burde ikke komme som en overraskelse for nogen – heller ikke de politikere, der sendte Esbern Snare afsted på deres opgave, da det var en af læringerne fra operationen ved Afrikas Horn.

Esbern Snare opererer i et område, hvor kyststaterne sjældent har kapacitet til at sikre statens autoritet inden for deres territorie. Stort set alle landene har områder, hvor andre aktører dominerer og regulerer sikkerhed, handel og social praksis, særligt i grænseregionerne og på havet.

Langt de fleste angreb sker ud for Niger-deltaet, der er rigt på olie og har en lang historie med politisk ustabilitet og konflikt, der går tilbage til slut 1960’erne. I dag er smugling af olie en million forretning, og en stor del af piraternes aktiviteter er at stjæle olie.

Korruption af statsinstitutioner 

Vi har en stigende forståelse for de omstændigheder, der kan drive personer frem mod voldelige handlinger som pirateri, herunder fattigdom og ulighed, mangel på uddannelse og økonomiske muligheder, repression og statsvold, mistillid til institutioner, ineffektive og politiserede retssystemer og systematisk korruption.

Der er stærke indikationer på, at pirateriet er forbundet til organiseret kriminalitet og politiske netværk, og det foregår ved korruption af statsinstitutionerne. Det er faktorer, der alle omhandler statens kapacitet til at fungere som en retsstat og den politiske legitimitet til at tage beslutninger på vegne af og for samfundet.

Det er en udfordring i alle kyststaterne, og det er et landbaseret problem, der typisk adresseres gennem kapacitetsopbygningsinitiativer, men primært er en udfordring rodfæstet i politisk vilje eller mangel på samme. Når Esbern Snare sendes på opgave i Guineabugten, er det at sammenligne med at behandle symptomerne for en sygdom uden at adressere de grundlæggende udløsende faktorer.