Forsvarsanalytiker: Det er dybt usolidarisk at overlade forsvaret af vores nærområde til andre Nato-lande

Vi lever i den mest usikre tid i vores generation. Krigen raser i Europa. Nato-landene har næsten alle taget politiske beslutninger om (gen)opbygning af deres nationale forsvar. Blot ikke Danmark.

Jo, der blev indgået et nationalt politisk kompromis 6. marts om allokering af flere midler til forsvaret således at de to procent BNP nås i 2033. Men siden har der været pinlig tavshed. Der er ikke taget politiske beslutninger. Der har endnu ikke været politisk debat om fremtidens forsvar.

Forsvarspolitik var ikke en gang en del af den nyligt overståede valgkamp. Imens Danmark tøver, øger vores nabolande Norge, Sverige, Tyskland og Polen deres forsvarsevne med hastige skridt.

Det er dybt usolidarisk at overlade forsvaret af det danske nærområde til andre Nato-lande, fordi vi ikke evner at tage de nødvendige beslutninger.

Hans Peter Michaelsen
Forsvarsanalytiker, forsvarsanalyse.dk

Danmark sakker langt bagud

Det er ikke for sent. Men der er i den grad behov for at accelerere den danske forsvarspolitiske proces. Den skal være langt mere beslutningsdygtig, åben og dynamisk. Det kræver, at der gøres op med nogle indgroede forsvarspolitiske vaner.

Både regeringen og forsvarsministeriet skal turde at åbne de politiske processer således at de kommer til at ligne andre politikområder som blandt andet skattepolitik, sundhedspolitik og transportpolitik.

Og så skal der skrues væsentligt hurtigere op for forsvarsbevillingerne end aftalt i det nationale kompromis. Alle vore nabolande er i mål eller over to procent målet flere år før 2030. Sverige har i sidste uge meddelt at de agter at nå to procent i 2026.