Debat

Forsvarsanalytiker: Det er dybt usolidarisk at overlade forsvaret af vores nærområde til andre Nato-lande

Der har været pinlig tavshed om forsvaret – også under valgkampen. Og mens Danmark tøver, øger vores nabolande deres forsvarsevne med hastige skridt. Der skal skrues væsentligt hurtigere op for forsvarsbevillingerne end aftalt i det nationale kompromis, skriver Hans Peter Michaelsen.

Der blev indgået et nationalt politisk kompromis 6. marts om allokering af flere midler til forsvaret således at de to procent BNP nås i 2033. Men siden har der været pinlig tavshed, skriver Hans Peter Michaelsen.
Der blev indgået et nationalt politisk kompromis 6. marts om allokering af flere midler til forsvaret således at de to procent BNP nås i 2033. Men siden har der været pinlig tavshed, skriver Hans Peter Michaelsen. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Hans Peter Michaelsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi lever i den mest usikre tid i vores generation. Krigen raser i Europa. Nato-landene har næsten alle taget politiske beslutninger om (gen)opbygning af deres nationale forsvar. Blot ikke Danmark.

Jo, der blev indgået et nationalt politisk kompromis 6. marts om allokering af flere midler til forsvaret således at de to procent BNP nås i 2033. Men siden har der været pinlig tavshed. Der er ikke taget politiske beslutninger. Der har endnu ikke været politisk debat om fremtidens forsvar.

Forsvarspolitik var ikke en gang en del af den nyligt overståede valgkamp. Imens Danmark tøver, øger vores nabolande Norge, Sverige, Tyskland og Polen deres forsvarsevne med hastige skridt.

Det er dybt usolidarisk at overlade forsvaret af det danske nærområde til andre Nato-lande, fordi vi ikke evner at tage de nødvendige beslutninger.

Hans Peter Michaelsen, forsvarsanalytiker, forsvarsanalyse.dk

Danmark sakker langt bagud

Det er ikke for sent. Men der er i den grad behov for at accelerere den danske forsvarspolitiske proces. Den skal være langt mere beslutningsdygtig, åben og dynamisk. Det kræver, at der gøres op med nogle indgroede forsvarspolitiske vaner.

Både regeringen og forsvarsministeriet skal turde at åbne de politiske processer således at de kommer til at ligne andre politikområder som blandt andet skattepolitik, sundhedspolitik og transportpolitik.

Og så skal der skrues væsentligt hurtigere op for forsvarsbevillingerne end aftalt i det nationale kompromis. Alle vore nabolande er i mål eller over to procent målet flere år før 2030. Sverige har i sidste uge meddelt at de agter at nå to procent i 2026.

Læs også

Danmark sakker langt bagud i Nato-feltet. Det betyder, at blandt andet USA og andre Nato-lande skal afsætte styrker til dansk område fordi vi ikke vil opbygge de nødvendige forsvarskapaciteter. Det er dybt usolidarisk at overlade forsvaret af det danske nærområde til andre Nato-lande, fordi vi ikke evner at tage de nødvendige beslutninger.

Danmark ligger geografisk i et helt afgørende nøgleområde i den nye sikkerhedssituation med et aggressivt Rusland. Adgangen til Østersøen igennem de danske stræder er vital for både Nato og Rusland.

Danmark skal kunne overvåge, patruljere, bevogte og beskytte adgangen til Østersøen. Det er en national opgave jævnfør Atlantpagtens artikel 3. Vi skal også kunne patruljere og beskytte vital maritim energi- og kommunikationsinfrastruktur i de danske farvande.

Ligegyldig hvordan en ny regering kommer til at blive sammensat, bør forsvarspolitik komme helt op på toppen af den politiske dagsorden. Der er behov for forsvarspolitiske beslutninger og det haster.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hans Peter Michaelsen

Forsvarsanalytiker, forsvarsanalyse.dk og folkogsikkerhed.dk
videregående officersuddannelse