Forsvarsanalytiker efter fredsaftale: Krigen i Afghanistan stopper ikke

DEBAT: USA og Taliban har indgået en fredsaftale, der givetvis betyder, at Taliban skal have del i regeringsmagten. Det vil næppe gøre regeringen mere stabil eller få krigen til at stoppe, skriver forsvarsanalytiker Hans Peter H. Michaelsen.

Af Hans Peter H. Michaelsen
Forsvarsanalytiker, Forsvarsanalyse.dk

Så oprandt dagen, hvor Taliban og USA indgik en fredsaftale. Fredsaftale er måske for stærkt et udtryk – der er nærmere tale om en bilateral tilbagetrækningsaftale. Inden for 14 måneder skal USA og Nato (og dermed også Danmark) hjemtage deres soldater og militære rådgivere.

Men hvordan efterlader det Afghanistan? Kommer Taliban nu med i den Afghanske regering? Hvordan stiller det kvinderne og de veluddannede dele af den afghanske befolkning i byerne?

Og hvordan skal et afghansk samfund overleve uden vestlig økonomisk og militær støtte? Spørgsmålene er mange, og svarene blæser i den støvede afghanske vind mellem bjergtinderne omkring Kabul.

40 år med krig og konflikt
For lidt over 40 år siden, i december 1979, invaderede Sovjetunionen Afghanistan.

Det blev starten på en endeløs række af krige og konflikter, som har hærget det uvejsomme bjergrige land. De seneste godt 18 år har USA og Nato været militært til stede i landet.

Først for at fordrive Al-Qaeda og vælte Taliban-styret, derpå for at forsøge at stabilisere landet – blandt andet med mange danske soldater i Helmandprovinsen indtil 2014. Og siden 2015 som en udvidet Nato-koalition (resolute support) med opgave at træne og støtte den afghanske hær.

For meget militær
Jeg blev udsendt som militær rådgiver for den afghanske hær i Kabul i februar 2017. Der var masser af internationale rådgivere og amerikanske contractors tilknyttet den afghanske hær. Både i Forsvarsministeriet, i uddannelses- og træningskommandoerne samt ude ved de afghanske korps.

Men hvor var opbygning af statsapparatet? Opbygning af god regeringsførelse? Opbygning af landbruget, af civilsamfundet, af økonomien? Den var meget svær at få øje på og i bedste fald fragmenteret og dårligt koordineret.

Hæren hang netop sammen, men det var vanskeligt at se fremskridt. Den konstante udskiftning af rådgivere gjorde ikke situationen bedre. Som rådgiver tog det tid at få forståelse for den afghanske kultur og hærens organisation og uddannelsessystem.

Når forståelsen var til stede, kunne vi begynde at påvirke processerne igennem den/de officer(er), vi rådgav. Når man så begyndte at ane små fremskridt, var det tid til at tage hjem og hastigt overdrage sin viden til en ny rådgiver.

Soldaterne fra USA, Nato og Danmark
USA og Nato skal jævnfør aftalen med Taliban reducere antallet af soldater fra 12.000 til 8.600 inden for 135 dage, det vil sige medio juni 2020.

Hvilke lejre og baser bliver lukket og hvornår? Hvad betyder det for de andre lande i Nato og koalitionen? Alle er i større eller mindre grad afhængige af amerikansk støtte, i form af lejrfaciliteter med videre.

Danmark har cirka 155 soldater udsendt i Kabul-området. Mange som force protection for Nato-styrkernes rådgivere, og en del som rådgivere og støttepersonel. Danmark er helt afhængig af amerikansk støtte: køretøjer, brændstof, indkvartering med videre. Når amerikanerne begynder at trække sig fra de lejre, danskerne opererer i, så er Danmark nødt til at begynde tilbagetrækningen.

Hvad med den afghanske hær?
Den afghanske hærs soldater bliver normalt betegnet som modige og kampivrige, men meget uerfarne og generelt dårligt uddannede. Der er mange årsager hertil. Dels tager det tid at opbygge en effektiv hær, og dels kæmper hæren med mange problemer: nepotisme, korruption og ineffektivitet. Årsagerne er mange.

Afghanistan er stadig præget af det traditionelle stammesamfund, hvor man tilgodeser personer fra egen landsby eller stamme. Det betyder, at vennetjenester og nepotisme i mange år har præget udnævnelsen af officerer i noget højere grad end evner og kompetencer.

En del af de ældre ledende officerer har haft deres tidlige militærtjeneste under det sovjetiske styre eller som unge mujahediner under frihedskampen mod Sovjetunionen i 1980'erne.

Hvis man som i Danmark bedømmer dem på de tre parametre kriger, diplomat og virksomhedsleder, så er krigerrollen typisk den stærkeste, og virksomhedslederrollen den svageste. Når evnen og kompetencerne til at lede eksempelvis en uddannelsesinstitution er svage, så bliver resultatet derefter – særligt når kulturen tilsiger, at næsten alle beslutninger skal tages på højt niveau.

To skridt frem og et tilbage
Den afghanske hær har været og er stadig plaget af mangel på uniformsgenstande, brændstof og andre forsyninger, våben, som forsvinder, dårligt vedligeholdte kaserner, sparsom uddannelse og store tab i kampen mod Taliban.

Selv om der er sket fremskridt, så sker de langsomt. Som rådgiver var den første oplevelse frustration over alle de ting, som ikke fungerede i den afghanske hær. Opbygning af en effektiv hær tager tid, og jeg lærte at glædes over de små fremskridt.

Den konstante udskiftning af Nato-rådgivere gør ikke situationen bedre. Det bliver meget nemt til to skridt frem og et tilbage.

Et land på permanent "bistandshjælp"
Afghanistan har en meget svag økonomi og er helt afhængig af udlandet. Den afghanske hær "lever" næsten udelukkende af amerikansk støtte: udstyr, ammunition, brændstof og så videre.

Der har kun været sporadisk fokus på at opbygge et selvforsynende land. Og selv om der er handels- og samarbejdsinitiativer med nabolande, så er disse ikke uden problemer.

Ethvert indisk forsøg på at forbedre samhandel og økonomi med Afghanistan betragtes med stor skepsis og bekymring i Pakistan. De ønsker bestemt ikke, at "arvefjenden" skal få permanent indflydelse i Afghanistan.

Taliban i regering
Lørdag 29. februar kom så fredsaftalen mellem USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, og Talibans ledelse i Doha, Qatar.

Det betyder givetvis, at Taliban – som i øvrigt langtfra er nogen homogen organisation – skal have del i regeringsmagten.

Men den afghanske regering er i forvejen ret splittet. Forskellige befolkningsgrupper med årelange modsætninger – ikke mindst fra borgerkrigen i 1990'erne – arbejder dårligt sammen. Hvad, når Taliban kommer med? Det gør næppe regeringen mere stabil.

Og krigen stopper ikke, fordi Taliban kommer med i regeringen. Taliban er nemlig ikke den eneste oprørsgruppering i Afghanistan, som har udført terrorangreb eller angrebet regeringssoldater.

Islamisk stat har "filialer" flere steder i landet, og Haqqani-netværket – som har skjul i Pakistan – har stået bag flere af de største terrorangreb – både i Kabul og andre afghanske byer. Taliban og USA har aftalt, at Taliban skal bekæmpe Al-Qaeda og Islamisk Stats grupperinger. Der kan derfor stadig forudses kamphandlinger forskellige steder i Afghanistan.

Kvinderne er kommet i skole
Selv om der er mange dårlige nyheder fra Afghanistan, er der faktisk sket en kæmpe udvikling, siden Talibanstyret blev nedkæmpet i efteråret 2001. Den udvikling er især sket i Kabul og andre storbyer.

Der har været udvikling, kvinderne er kommet i skole og ind på universiteter og i andre uddannelser. Kvinderne har også gradvist holdt deres indtog i den afghanske hær samt i politiet.

Taliban er meget traditionelt konservativt religiøst indstillede. Vil de acceptere eller ligefrem støtte den udvikling, der trods alt er sket i Afghanistan de seneste cirka 18 år? Det er nok tvivlsomt, og hvad så?

Der er rigtig mange – både i hæren og i civilsamfundet (især i byerne) – som hader Taliban af et godt hjerte. Men Taliban har især opbakning ude i landområderne. Der har landbefolkningen aldrig følt, at regeringen i Kabul har gjort noget for dem.

Svaret blæser i vinden
Der er sket mere på "fredsfronten" i det seneste år end i de foregående 17 år. Men den nye fredsaftale giver anledning til mange spørgsmål: Vil de mange Taliban-fraktioner i Afghanistan acceptere de betingelser, som er forhandlet hos Talibans ledelse i Doha?

Vil Taliban indgå i en ligeværdig fredsdialog med den afghanske regering? Vil resultatet blive et mere fundamentalistisk Taliban-præget Afghanistan? Vil befolkningen støtte op? Vil de forskellige nabolande?

Bob Dylan sang i 1960'erne: "The answer, my friend, is blowing in the wind". Og svarene på ovennævnte spørgsmål blæser indtil videre i den støvede afghanske vind. Når det gælder fred i Afghanistan, er det godt med tålmodighed samt en meget behersket optimisme.

For at citere Winston Churchill: "This is not the beginning of the end, but perhaps the end of the beginning".

----------

Hans Peter H. Michaelsen er forsvarsanalytiker ved forsvarsanalyse.dk. Han er tidligere officer, militæranalytiker og militær rådgiver i Afghanistan.

Forrige artikel Soldaterlegatet: Retssikkerheden for skadede veteraner er brudt Soldaterlegatet: Retssikkerheden for skadede veteraner er brudt Næste artikel Radikal Ungdom til Alternativets Unge: Nato-udmeldelse er at spille hellig Radikal Ungdom til Alternativets Unge: Nato-udmeldelse er at spille hellig
Forsvarschef: Rusland er fortsat en trussel

Forsvarschef: Rusland er fortsat en trussel

ANGREB: Rusland vil være en trussel mod Europa og Nato, så længe landet er parat til at bruge militær magt til at ændre grænser, påpeger den danske forsvarschef Bjørn Bisserup.