Forsvarslektor: Vellykket arktisk strategi kræver militære investeringer i Grønland

DEBAT: USA's nye kurs i Arktis gør, at den kommende arktiske strategi skal have flere sikkerhedspolitiske værktøjer end sin forgænger. Der er behov for militære investeringer i Grønland og større tillid i rigsfællesskabet, skriver Jon Rahbek-Clemmensen.

Af Jon Rahbek-Clemmensen
Lektor, ph.d., Forsvarsakademiet

USA lægger op til sikkerhedspolitisk konkurrence med Kina og Rusland i Arktis. Det udfordrer rigsfællesskabets hidtidige linje.

Hvis det ikke var tydeligt før, så har præsident Trumps tilbud om at købe Grønland vist, at USA har en ny interesse for arktisk sikkerhedspolitik.

Den nyeste amerikanske forsvarsstrategi for Arktis fra sidste år omtaler for første gang Arktis som et område for strategisk konkurrence med Kina og Rusland.

Nye sikkerhedspolitiske udfordringer
I en tale i forbindelse med Arktisk Råds ministermøde i maj sidste år bragte den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo for første gang denne konkurrence ind i de arktiske institutioner, da han direkte advarede imod Kina og Ruslands aggression i regionen.

USA forbereder sig på at kunne konkurrere med Rusland på den militære front og med Kina på den økonomiske og diplomatiske front, men hvordan USA vil gøre dette, ligger endnu ikke helt fast.

Den nye amerikanske kurs skaber nye sikkerhedspolitiske udfordringer for rigsfællesskabet. Rigsfællesskabets nye arktiske strategi bør derfor have flere sikkerhedspolitiske værktøjer end sin forgænger.

Den gamle strategi fra 2011 beskrev et Arktis i forandring på grund af klimaforandringerne. Den sikkerhedspolitiske hovedudfordring var at undgå sikkerhedspolitiske spændinger, hvilket man forestillede sig, at man kunne gøre ved at støtte op om det diplomatiske samarbejde i regionale institutioner, såsom Arktisk Råd og det kyststatssamarbejde, man havde etableret med Ilulissat-mødet i 2008.

Stadig behov for regionalt samarbejde
Denne tilgang er stadig relevant i dag. Der er stadig et behov for regionalt samarbejde, både fordi dette samarbejde leverer løsninger på lavpraktiske problemer såsom søredning og miljøbeskyttelse, og fordi det kan være med til at mindske de sikkerhedspolitiske spændinger mellem stormagterne.

Dette samarbejde er dog nu også truet af en amerikansk regering, som er villig til at bruge de regionale fora til at kritisere Rusland og Kina, som man så det i Pompeos tale i Finland.

Tilgangen fra den gamle strategi kan dog ikke længere stå alene. Det er tydeligt, at USA ønsker at sikre sine sikkerhedspolitiske flanker over for Kina og Rusland i Arktis.

En af disse flanker er Grønland, hvor russiske kampfly snart er i stand til at angribe den amerikanske base i Thule fra den nye russiske base Nagurskoye i Franz Josefs Land, og hvor kinesiske firmaer har forsøgt at investere i forskellige projekter.

USA, Nato og Grønland
Som min kollega Peter Viggo Jakobsen har fremhævet, er det vigtigt for rigsfællesskabet, at den amerikanske oprustning ikke unødigt trækker Danmark og Grønland ind i en eventuel militær konfrontation med Rusland.

Rigsfællesskabet har en interesse i at undgå, at USA for eksempel stationerer kampfly permanent i Grønland, eller at Nato får en stor rolle at spille på øen.

I stedet vil det være en fordel, hvis USA fokuserer på at opbygge en forskydningskapacitet – det vil sige evnen til at indsætte militære kapaciteter hurtigt i en krisesituation – for eksempel ved at sikre, at de grønlandske lufthavne er kompatible med amerikanske kampfly.

Mulige gevinster for Danmark og Grønland
Samtidig kan Danmark og Grønland bruge den amerikanske tilstedeværelse til at opnå forskellige gevinster. Danmark kan bruge den amerikanske interesse til at styrke forholdet til USA og måske mindske den amerikanske kritik af det lave danske forsvarsbudget.

Grønland kan skabe nye former for samarbejde inden for minedrift, sundhed, uddannelse og erhvervssamarbejde, og man kan måske få USA til at investere i infrastruktur, der kan bruges af den grønlandske befolkning.

Disse udfordringer kræver andre værktøjer end blot engagement i regionale institutioner. Der er behov for en velfungerende diplomatisk indsats i Washington, så man kan påvirke den amerikanske tænkning om Arktis.

Forhåbentlig kan det gøre USA mere engageret i det arktiske samarbejde og gøre amerikanerne åbne over for det danske og grønlandske perspektiv på Grønlands sikkerhedspolitiske rolle.

Danske militære investeringer
Der er også behov for danske militære investeringer i Grønland. USA efterspørger, at Danmark i højere grad kan varetage basale militære behov, såsom overvågning, i Grønland.

Regeringen har annonceret, at man vil mere end fordoble forsvarsbudgettet i Arktis ved at tilføre det 1,5 milliarder kroner, men det er stadig uklart, hvad man vil bruge pengene på. Radarovervågning, øget tilstedeværelse med danske skibe og fly og nye sonarer kunne være gode bud.

Sidst er der brug for større tillid og bedre samarbejde internt i rigsfællesskabet. Studier har vist, at mistillid mellem rigsdelene gør rigsfællesskabets Arktis-diplomati kortsigtet og reaktivt og er med til at forhindre den langsigtede og strategiske indsats, der nu er brug for.

Inkluder Færøerne og Grønland
Uklar arbejdsdeling mellem Danmark og Grønland på det sikkerhedspolitiske område sender uklare signaler til omverdenen om rigsfællesskabets kurs og har blandt andet gjort amerikanerne usikre på, hvorvidt Kina kan få fodfæste i Grønland.

En ny strategi bør derfor lægge op til større inkludering af Færøerne og Grønland i beslutningsprocesser på det sikkerhedspolitiske område.

Den bør også lægge op til en klarere arbejdsdeling på det sikkerhedspolitiske område, for eksempel gennem en revidering af selvstyreloven fra 2009.

Forrige artikel Debat: JP-tegning udstiller Kinas begrænsede evner til desinformation Debat: JP-tegning udstiller Kinas begrænsede evner til desinformation Næste artikel Kultursociolog: Krig smadrer soldaters og pårørendes liv Kultursociolog: Krig smadrer soldaters og pårørendes liv
PTSD-ramte veteraner kan få sager genoptaget

PTSD-ramte veteraner kan få sager genoptaget

ERSTATNING: Veteraner, der har ikke har kunne få PTSD anerkendt som en arbejdsskade på grund af, at lidelsen er opstået adskillige år efter deres udsendelse, kan nu få genoptaget deres sager. Det kan få betydning for mere end hundrede veteraner.