Debat

Forsker: Styrk Nato-relationerne i Arktis

DEBAT: Danmark har ikke blot brug for en arktisk strategi, men er også nødt til at prioritere, hærde og styrke de internationale relationer til sine Nato-partnere, når de optrappende konflikter i Arktis skal konfronteres, skriver SDU-ekspert.

Foto: 2. Eskadre / Forsvarsgalleriet
Andreas Krog

Ansvarlig for Altinget: forsvar og Altinget: arktis.

Tidligere ejer og redaktør på nytkampfly.dk og Arktisk Nyt, som i marts 2018 blev til Altinget: forsvar og Altinget: arktis.

Min offentlige nøgle til krypteret kommunikation kan hentes her

Jeg kan desuden kontaktes via app'en Signal, der giver mulighed for end-to-end krypteret kommunikation. 

 

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af James Rogers
Adjunkt, Syddansk Universitet

Over 15.000 soldater fra ti allierede nationer skulle i de første tre uger af marts have befundet sig ved kysten af det nordlige Norge, hvor “kampen” om den arktiske del af Skandinavien ville foregå. Hvis ikke det var for coronavisussen, så var det nemlig planen at afholde Norges største multinationale militærøvelse, kaldet Cold Response. En militærøvelse, som afholdes hvert andet år, hvor norske soldater i samarbejde med soldater fra USA, Storbritannien, Holland, Tyskland, Frankrig, Belgien, Danmark, Finland og Sverige udfører “et højintenst kampscenarie under vinterens strenge vejrforhold” (Norges væbnede styrker, 2020).

Øvelsens formål er at forberede de allierede nationers forstærkning af Norge under en krisesituation. Selvom den største trussel ved denne lejlighed højst sandsynligt vil have været forfrysninger eller elge, så stod øvelsens budskab meget klart og tydeligt: Spændingerne stiger i Arktis, og de allierede nationer må holde sammen.

Varmes hurtigere op
Nogle af de bekymringer, som rejser sig på tværs af Skandinavien, stammer fra Ruslands militære oprustning i Arktis. Moskva har lagt en ambitiøs 15-årig plan for at genopbygge den sovjetiske infrastruktur og opbygge både civile og militære anlæg i området. Over 400 infrastrukturelle projekter - heriblandt nyligt restaurerede militærbaser, havneanlæg og lufthavne - er blevet bygget siden 2012. Motivet bag er, at et økonomisk stagneret Rusland kan drage fordel af den globale klimakrise, da områder i de arktiske dele af Rusland varmes hurtigere op end mange andre områder i verden.

Det fører til perioder, hvor det er muligt at rejse gennem Nordøstpassagen, en skibsrute, som strækker sig fra Stillehavets nordligste punkt og tværs gennem randen af det arktiske Rusland via Norskehavet, uden at støde på is. På den måde vil rejsetiden mellem Asien og Europa forkortes med to uger, hvis man sammenligner med en skibsrute via Suezkanalen.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Rusland vil drage økonomisk fordel via toldafgifter og ved at bruge isbrydere til at eskortere containerskibe gennem området. I 2024 planlægger Rusland derudover at fremme transporten af 80 millioner ton gods gennem Nordøstpassagen, hvilket vil betyde, at kinesiske computere og sydkoreanske mobiltelefoner vil nå hurtigere frem til Europa. Men det er ikke den eneste grund til, at Rusland investerer i Nordøstpassagen.

Bedre forbindelser
Arktis indeholder 30 procent af verdens naturgas samt 13 procent af verdens olie; ressourcer, som endnu ikke er blevet opdaget eller udnyttet. Der er også større aflejringer af fint kul af høj kvalitet og sjældne jordtyper (Kennedy-Pipe and Depledge, 2019). Der er indgået historiske aftaler mellem Indien og Rusland (2018) om at sende det arktiske kul til Indiens enorme stålindustri, mens Rusland i 2019 åbnede en arktisk pipeline, som transporterer naturgas til Kina.

Den arktiske del af Rusland er derfor ikke kun vigtig for russerne, men også for de voksende asiatiske markeder. På papiret lyder det godt, at der opstår bedre forbindelser mellem markederne. Problemerne opstår, når den øgede internationale interesse i området fører til russisk indtrængen i den arktiske del af Skandinavien.

De skandinaviske lande oplever for tiden et større pres fra verdens topmagter. Island, et af Natos stiftende medlemslande, bekymrer sig over indflydelsen af fake news fra Rusland og økonomiske investeringer fra Kina på den demokratiske proces (Auerswald, 2019). Danmark har lignende bekymringer, eftersom Rusland beskyldes for at sprede falske ministerbreve om en grønlandsk folkeafstemning om uafhængighed (Politiken, 2019).

Presset Færøerne
Oven i det har Kina, som definerer sig selv som en “nærarktisk” nation, investeret, og fortsætter med at investere, betydeligt i Grønland (Se her og side 54 her: CNA, 2017). Det, som vækker bekymring, er, at den kinesiske investering får indflydelse på grønlandsk politik. Denne bekymring forværres yderligere af, at Kina har presset Færøerne til at samarbejde med det kontroversielle teleselskab Huawei for at indgå i en lukrativ frihandelsaftale med kineserne (NYT, 2019). Kort fortalt vil problemerne i Arktis ikke kun forblive inden for de arktiske grænser.

Hvad betyder alt dette så for fremtiden? I forhold til danske interesser så er det bekymrende, at disse begivenheder kunne lade sig gøre, selvom den danske strategi fra 2011-2020 for Arktis havde “udøvelse af statslig suverænitet” som topprioritet. Der er ingen tvivl om, at Danmark i denne sammenhæng er blevet ladt i stikken af sine allierede. En god påmindelse om dette er Trump-administrationens forsøg på at opkøbe Grønland samt fornærmelserne af den danske statsminister og forsøgene på at påvirke den akademiske debat i København.

Alliancerne har dog stadig stor betydning, når det kommer til Arktis. Cold Response er et godt bevis på, at når de allierede nationer er samlet, overgår den militære helhed summen af de individuelle nationer. Mens Danmark planlægger en strategi for Arktis post-2020, er Danmark nødt til at prioritere, hærde og styrke de internationale relationer til sine Nato-partnere, når de optrappende konflikter i Arktis skal konfronteres.

-------------

Dr. James Rogers er adjunkt i krigsstudier på DIAS (Danish Institute for Advanced Study) på Syddansk Universitet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00