K-kandidat: Et styrket forsvar er en forudsætning for fremtidens velfærd

Større ansvar i forsvarssamarbejde

Heldigvis har Danmark efter 50 år som en del af et samlet Europa nu også erkendt, at der er behov for det fælles europæiske samarbejde – også hvad angår Forsvaret. Vi står i to stærke alliancer, Nato og EU, som begge er med til at garantere en fælles front mod de mangfoldige og skærpede trusler, Danmark står overfor og vil skulle imødegå det næste årti.

Men selv om vores allierede er et af de vigtigste værn og våben, vi har som en lille nation, skal vi ikke undervurdere væsentligheden af vores eget forsvar samt værdien af at bidrage til alliancerne.

Danmark har nogle af de bedste soldater i verden. Det ved jeg – jeg har set det med mine egne øjne. Vi har i årtier kæmpet side om side med vores allierede i Mellemøsten for at beskytte og håndhæve de værdier og friheder, som nu udfordres endnu tættere på vores eget lille land. Vi er derfor værdige til at bistå forsvarsalliancerne. Det har vi bevist gang på gang.

Vi står overfor en ny situation nu. En situation som vil betyde en forøgelse af Forsvarets opgaver.

Forsvaret kommer til at bidrage mere til Vestens forsvar mod Rusland som militær trussel. Det gælder både i Østersøregionen, i Nordatlanten og i Arktis. Og selv med beslutningen om at øge forsvarsudgifterne til det aftalte niveau på 2 procent af BPN, vil det ikke være muligt for Forsvaret at løfte disse opgaver. For selv om nogle trusler rykker tættere på, betyder det ikke, at kriser og konflikter i fjernere egne mister deres betydning for Danmark.

Felter som bioteknologi, kunstig intelligens og kvanteteknologi bliver i stigende grad militariseret. Det gør os sårbare på helt nye måder

Anders Havelund Krøyer (K)
Folketingskandidat

Det vil forsat være behov for danske og internationale indsatser i det globale syd. Faktisk forventes behovet at vokse i takt med, at klimakrisen presser skrøbelige stater yderligere. Det vil skabe akutte humanitære og samfundsmæssige kriser, som vi som medlemmer af det internationale samfund har forpligtiget os til at afhjælpe.

Dette vil forøge risikoen for flere trusler mod det europæiske kontinent i form af terror, migration og pirateri. Det er kendte opgaver, som trods et skærpet trusselsbillede ikke bliver mindre centrale at varetage.

Forsvarsforliget bliver afgørende

Men det er ikke kun de klassiske materielle opgaver, Forsvaret skal varetage i fremtiden. I fremtiden vil der komme nye trusler i takt med den stigende digitalisering, og at vores teknologiske viden stiger. Felter som bioteknologi, kunstig intelligens og kvanteteknologi er alle områder, der i stigende grad bliver militariseret. Det gør os sårbare på helt nye måder.

Truslen fra Rusland vil kun blive større og mere intens de kommende år. Og med USA’s – Danmarks stærkeste allierede – drejning og strategiske fokus mod Asien kommer Forsvaret til at skulle yde et endnu større bidrag til Nato’s fælles forsvar og militær afskrækkelse i Rigsfællesskabets nærområder.

Det er derfor rettidigt, når regeringen tager den nye sikkerhedsrapport alvorligt. Jeg håber, at de vil udvise den samme alvor overfor vores Forsvar, når vi i efteråret skal i forhandling om et nyt forsvarsforlig. For som det bliver gjort klart i rapporten, vil opfyldelsen af Nato’s styrkemål med de forøgede opgaver i nærområdet kræve så̊ mange ressourcer, at Forsvaret selv med et stigende budget stadig vil have utilstrækkelige kapaciteter.

Frihed er ikke gratis. Frihed er derimod blevet dyre.

Den nødvendige omlægning og udbygning af Forsvaret vil tage tid og koste penge. Jeg håber, at den nyudgivne rapport vil skabe afsæt for et hæderligt forsvarsforlig, der giver Forsvaret de nødvendige ressourcer og friheden til at varetage Danmarks sikkerhed. Og jeg håber at kunne sidde med ved bordet, når den forhandles på plads.