Konservativ Ungdom: Krigen udstiller vores manglende mandsmod til at stå op imod slyngler

Historien er slut! Således erklærede Fukyama det i 1992 efter Sovjets fald. Alt ville gå godt, og det liberale demokrati ville vinde af sig selv. Vi behøvede ikke strides mod ondskaben længere.

Starten af 90'erne så endnu ikke den ånd slå helt igennem hos politikerne og datidens voksne. Man var farvet af kampen mod kommunismen, og der blev slået hårdt ned på slyngler som Saddam Hussein, Karadzic og Milosevic.

Men koldkrigspolitikernes tid sluttede, kampkraften smuldrede og stridsviljen forsvandt. Vi har en generation af politikere, der i Fukuyamas ånd har mistet mandsmodet.

Nullerne begyndte med det sidste hurra. Vi væltede Saddam og hjalp nordalliancen i at befri Afghanistan fra Talibans kløer. Men med dette forsvandt det stille. Vi havde skudt de slemme karle, men hvad skulle vi nu?

Genopbygningen var forvirret og institutionsopbygningen dårlig. Hvilken lektion lærte vi af dette? Vi lærte ikke at gøre det ordentligt næste gang – vi lærte at vi slet ikke skulle blande os.

Drop skyklapperne

Et forsvar, der havde været udsultet siden start 00’erne, mistede mere og mere anseelse, støtte og forståelse. I klassisk radikal Viggo Hørup ånd: "Hvad skulle det nytte?"

Ekspert efter ekspert stillede sig frem i medierne frem til dagen for invasionen og forsikrede os om, at Rusland aldrig ville invadere Ukraine

Nicolai Erik Qvist-Lygum Toxværd
Forsvarsordfører, Konservativ Ungdom

Trods Russiske trusler i først Georgien i 2008 og så Ukraine i 2014 nølede skiftende danske regeringer med at opretholde et stærkt forsvar. Enhver interventionistisk ånd og enhver solidaritet i kampen mod diktatur var væk.

Når USA, med god grund, advarede mod Kina, blæste vi dem af som eskalerende og advarslerne om krigen i Ukraine blev afvist. Ekspert efter ekspert stillede sig frem i medierne frem til dagen for invasionen og forsikrede os om, at Rusland aldrig ville invadere Ukraine.

Det gjorde de. Danmark har selvfølgelig hjulpet. Men har vi hjulpet nok? Alt vi gør, skal først lige gøres af andre først. Danmark tør ikke gå først. Politikerne siger hele tiden, at de ikke vil eskalere, gad vide om russerne tænker det samme, når de terrorbomber civile mål.

Debatspalterne i danske medier fyldes ofte af danskere, markant ældre end jeg, der råder imod øget militær støtte. Danmark skal jo ikke støtte krig, eskalere konflikten, hjælpe med at dræbe soldater og så videre.

I forreste række

Da jeg bringes i Politiken og opfordrer til at udvise Ruslands ambassadør, er svaret fra regeringen, at man kun vil gøre dette, hvis andre EU-lande gør det samme. For Tyskerne har jo været et foregangsland, når det gjaldt om hjælp til Ukraine – det ved vi alle. Det var ellers nu tyskerne, der kun sendte hjelme i starten eller trak fødderne med kampvogne.

Baltikum, nogle af de lande, som har lidt mest under Rusland, lytter vi ikke til. Det land, som i 1994 "bøllebankede" serbiske soldater, som bekæmpede folkemord i Bosnien, er nu bange for at udvise en mand, som repræsenterer hensynsløst mord på civile, massevoldtægt og tortur.