Militæranalytiker: Langt fra fronten raser en informationskrig, som Ukraine ikke kan tåle at tabe

Krigen i Ukraine har med al tydelighed illustreret, hvor vigtigt kommunikation er i moderne krigsførelse. Det skyldes ikke mindst ukrainernes eminente evne til at bruge kommunikation strategisk.

Ukraine har formået meget stærkt konstant at formidle konsistente budskaber ud fra et overordnet narrativ, der kunne lyde i retning af: Hvis Rusland stopper med at kæmpe, stopper krigen. Hvis Ukraine stopper med at kæmpe, stopper Ukraine med at eksistere.

Det er et budskab, der både taler til egen civilbefolkning, egne soldater samt beslutningstagere og civilbefolkninger internationalt, og igennem krigen er det blevet versioneret til konkrete forhold på kamppladsen, diskussioner om våbenleverancer med videre.

Narrativet er formidlet troværdigt gennem en mangfoldig symfoni af stemmer på mange platforme. Præsident Zelenskyj er selvfølgelig en naturlig hovedfigur, men allerede fra tidligt i krigen syntes det tydeligt, at der også var fokus på at få budskabet fortalt af mange andre og på forskellige måder.

Det gælder øvrige regeringsmedlemmer som udenrigsministeren Dmytro Kuleba og forsvarsminister Oleksii Reznikov. Det gælder også den ukrainske førstedame, Olena Zelenska, der i begyndelsen mest talte børnenes sag, men som i løbet af krigen er en blevet en større og stærkere stemmer.

Og det gælder selvfølgelig almindelige ukrainerne, der på sociale medier i skrift, billeder og videoer konstant formidler krigen, således at den rammer os, uanset hvilke platforme vi bruger.

Krigen i kommentarsporene

Ukrainian Memes Forces har over 360.000 følgere på Twitter. Som navnet antyder, kommunikerer de i memes – og det gør de godt. Defense of Ukraine's officielle Twitter-profil følges af 1,8 millioner og taler til hele følelsesregistret.

Den daglige oversigt over russiske tab ledsages typisk af et citat. Tirsdag 21. februar 2023 indebar en slet skjult reference til Putin, der samme dag skulle holde sin årlige tale til nationen: "The only thing worse than a liar is a liar that's also a hypocrite!"

Det, at ukrainerne er dygtige, betyder imidlertid ikke, at informationskrigen er vundet. Russernes evne til at sælge Kremls talepunkter til målgrupper i Vesten må ikke negligeres.

Russernes store fordel i informationskampen er, at de ikke behøver at vinde narrativet

Jeanette Serritzlev
Militæranalytiker med speciale i informationskrig, Forsvarsakademiet

Som Institute for the Study of War (ISW) skrev i en af deres daglige opdateringer for nylig, er der tegn på, at russerne har genfundet styrke i informationsindsatsen.

Russernes store fordel i informationskampen er, at de ikke behøver at vinde narrativet. De behøver blot at skabe splid og tvivl om, hvad der er sandt og falsk. Det kan for eksempel være med miskreditering af Ukraine på forskellig vis.

Varianter over temaet "korruption i Ukraine" forekommer eksempelvis ofte i kommentarspor på danske sociale medier, når det gælder Vestens støtte Ukraine. Kampen mod korruption var blandt andet det, som Zelenskyj gik til valg på i 2019, så det er jo ikke ligefrem nogen hemmelighed. Men det er irrelevant i forhold til Ruslands illegitime invasion.

Skulle nogen være i tvivl, rangerer Rusland i øvrigt dårligere på Transparancy Internationals korruptionsindex.

Krigstræthed

"Sandheden er på vores [Ruslands] side." Sådan sluttede Putin sin store tale tirsdag 21. februar. Det er jo ikke rigtigt, men det er en påmindelse om, at krigen i Ukraine også er en kamp om historien. Ikke bare som den bliver skrevet om 50 år fra nu – men om hvordan den forstås og tolkes lige nu og her.

Vi skal være opmærksom på russisk løgn og propagandistisk røgslør, der forsøger at vende op og ned på, hvem der er aggressor, og hvem der forsvarer sig.

Den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken sagde det meget klart i en tale sidste år: "One man chose this war. One man can end it." Der er desværre ikke meget, der tyder på, at Putin er klar til det.