Debat

EU-rådgiver: Efter sovjetisk forbillede dehumaniserer russiske medier alt ukrainsk 

Russisk desinformation er primært designet til at styre det russiske samfund, og det virker. Det sekundære formål er at manipulere offentligheden i udlandet. Og selv om Danmark ikke står i første linje, går vi ikke forbi, skriver Søren Liborius.

Efter sovjetisk forbillede er information og massemedier igen blevet kampmidler, skriver Søren Liborius.
Efter sovjetisk forbillede er information og massemedier igen blevet kampmidler, skriver Søren Liborius.Foto: Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix
Søren Liborius
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Målet med Ruslands krig er at fjerne og udrydde alt ukrainsk. For et år siden, i foråret 2022, var det allerede blevet almindeligt i russiske mainstream-medier og i den offentlige samtale at plædere for at likvidere, udrydde, fjerne ukrainere og ukrainsk kultur.

Russiske statslige, dominerende medier har gennem mere end et år bidraget aktivt til at dehumanisere alt ukrainsk. Paroler som at "de-nazificere", "de-ukrainisere" slørede, at det reelle mål er folkemord. Debatten er blevet genocid. Ukrainere kaldes "nazier", underforstået: ikke værdige til at leve.

Det er velkendt, men alligevel vigtigt at gentage: Tonen i den offentlige samtale skaber holdninger. Holdninger inspirerer til handlinger. Handlinger bliver til overgreb og forbrydelser som i Bucha, Mariupol, Kharkiv, Irpin, Izium, Kherson og så videre. Barbari er europæisk historie desværre rig på. 

Information og massemedier

Dagens Rusland er blevet brutaliseret. Dels gennem en forløjet "special militær operation", som alle kan se er en storkrig, dels gennem pervertering af informationsrummet; medielandskabet.

Temadebat

Kyiv kalder! Hvor står vi efter et års krig i Ukraine?

Altinget sætter i en ny temadebat fokus på krigen i Ukraine, hvor en række meningsdannere, fagpersoner og eksperter vil reflektere over årsdagen.

Du kan se det samlede debatpanel her.

Om temadebatter:
Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til [email protected].

Information og massemedier har i Rusland traditionelt været set som strategiske sektorer, og efter sovjetisk forbillede er de nu igen blevet kampmidler, der i våbengjort form indsættes på samme måde, som var det artilleri og soldater på slagmarken.

Den russiske doktrin for informationsrummet, det kognitive domæne, og den hybride kampplads er ganske specifik med klare anvisninger på hvem, hvor meget og hvorledes kampen bør forløbe.

Nogen kalder det Gerasimov-doktrinen efter den nuværende chef for den russiske generalstab. Alle startens ressourcer – inklusive massemedier, herunder private – forventes at optræde loyalt og adlyde ordrer og instrukser fra centralt hold.

Der afsættes store ressourcer og tilgangen er, at man skal bemægtige sig informationsrummet, ellers vil andre gøre det og bruge det mod Rusland. Her er ikke plads til "den fjerde statsmagt", "kritisk public service" eller "armslængde-princip".

Russiske centrale mediechefer bruger krigens retorik og taler om "dominans, erobring, beredskab og kamp" om deres eget arbejde. Vestlige, åbne samfund ses som lette mål for påvirkning, pres, bestikkelse eller manipulation. 

Frygt og repression

Alt det vidste vi udmærket siden begyndelsen af 2000'erne. Nu ser vi det i praksis. På dagen for den fulde invasion, 24. februar 2022, beordrede den statslige styrelse for medieovervågning, Roskomnadzor alle medier i Rusland til kun at bringe "officiel information" – det vil sige kun fra russiske myndigheder.

Det er kvalmende at følge med i russiske medier til daglig og se det russiske samfund rejse ind i mørket

Søren Liborius
Chefkonsulent, EU Strategisk Kommunikationsenhed

Få dage efter indførtes hårde censurlove i Rusland med op til 15 års fængsel for at "sprede falsk information om russiske væbnede styrker eller embedsfolk". Straffeloven blev udvidet med nye paragraffer.

Resultatet blev som forventet: Næsten alle frie medier lukkede, eller blev lukket, mange kvalitetsjournalister forlod Rusland, de fleste udenlandske socialmedia platforme blev forbudt; YouTube er dog tilladt.

Skueprocesser fulgte og jævnligt afsiges domme på flere års fængsel, eller der gives administrative bøder i årsløn-klassen. Det rammer også folk, der blot har "liket" eller kommenteret på sociale medier.

Jo større stemme i offentligheden, desto hårdere domme. Frygt og hård repression virker, og der har bredt sig en dyne af selvcensur over Rusland.   

Propaganda

Samtidig er der skruet gevaldigt op for de statslige propagandakanaler. Sendeflader er udvidet, flere "debat-programmer" og talk-shows, der reelt blot tjener til at oversvømme og totalt dominere informationsrummet.

Læs også

Samtidig er de sociale medier blevet invaderet af veritable hære af trolde, bots, og syntetiske profiler koblet til kunstig intelligens. Det er tydeligt, at det er styret fra central hold, og der allokeres betydelige ressourcer.

Selv om det russiske statsbudget er under pres, gives de statslige medier og deres tilknyttede platforme kraftige budgetter. Det er kvalmende at følge med i russiske medier til daglig og se det russiske samfund rejse ind i mørket.  

Den daglige dråbe desinformation er som gift i bægret

Søren Liborius
Chefkonsulent, EU Strategisk Kommunikationsenhed

Sideløbende er andelen af russere, der har anskaffet sig VPN, og som bruger den uredigerede platform Telegram vokset eksplosivt. Det tyder på, at mange faktisk søger information eller i det mindste muligheden for at tilgå den.

Det virkelig forstemmende er, at propagandaen virker. Russisk desinformation er primært designet til at styre det russiske samfund, og det virker. Et tal viser det tydeligt: andelen af russere, som skammer sig over det, som foregår i Ukraine har ligget konstant lavt siden februar 2022 på fem til syv procent.

Efter et års fuld krig ved alle russere udmærket, hvad der foregår i Ukraine. Som mange andre har også russiske generationer erfaring med at læse mellem linjer.

Man hører fra familie og bekendte, ser på Telegram, på arbejdspladsen, hvor der produceres til krigsindsatsen. Men det søges fortrængt. Nu kaldes man til "forsvar af selve fædrelandets overlevelse". Tænk, en imperialistisk angrebskrig vent så skamløst på hovedet.

Det sekundære formål med statslig, russisk desinformation er at manipulere offentligheden i udlandet. Rusland gør store fremskridt i Mellemøsten og Afrika. Selv om Danmark ikke står i første linje, går vi ikke forbi.

Alle begivenheder søges indhyllet i diverse søforklaringer, nogen gange modstridende, blot for at forvirre. Men den daglige dråbe desinformation er som gift i bægret.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Liborius

Chefkonsulent, EU Strategisk Kommunikationsenhed
cand.mag. i øststatskundskab & nationaløkonomi (Københavns Uni.1993)

0:000:00