Debat

Lykke Friis: Putins krig har iværksat tektoniske forandringer af europakortet

Før invasionen af Ukraine kunne de færreste forestille sig, at EU stod over for en ny stor udvidelses. Men krigen har igen gjort udvidelsespolitik til sikkerhedspolitik, og EU skal derfor forberede sig på, at der ikke længere sidder 27, men hele 36 lande om bordet, skriver Lykke Friis.

Det er en hastesag, at EU indleder realitetsdrøftelser om, hvordan kandidatlandene allerede nu kan knyttes tættere på EU, skriver Lykke Friis.
Det er en hastesag, at EU indleder realitetsdrøftelser om, hvordan kandidatlandene allerede nu kan knyttes tættere på EU, skriver Lykke Friis.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Lykke Friis
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"Intet vil være, som det var før." Det var kansler Olaf Scholz' ord, da han få dage efter Vladimir Putins invasion holdt sin historiske 'Zeitenwende'-tale i Forbundsdagen. Egentlig kunne skepsissen godt have meldt sig blandt tilhørerne. For var det ikke lignende toner, der lød under pandemien?

Et år efter invasionen er enhver tvivl lagt i graven. 24. februar 2022 er en dato, der helt ligesom 9. november 1989 vendte op og ned på Europa – blot med omvendt fortegn.

Putins forsøg på at slette Ukraine fra landkortet var i sig selv skelsættende, men forandringerne er faktisk langt mere fundamentale.

Invasionen bevirkede nemlig, at vi fik øjnene op for de mange forandringer, som allerede var i gang, men som vi først nu satte ind i en ny kontekst – lige fra Putins annektering af Krim, over et selvsikkert Kina, til et USA, der har blikket stift rettet mod Asien. Alt dette betyder, at "de gode gamle dage" ikke vender tilbage – selv når krigen er slut.

Temadebat

Kyiv kalder! Hvor står vi efter et års krig i Ukraine?

Altinget sætter i en ny temadebat fokus på krigen i Ukraine, hvor en række meningsdannere, fagpersoner og eksperter vil reflektere over årsdagen.

Du kan se det samlede debatpanel her.

Om temadebatter:
Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til [email protected].

Europæiske begrænsninger

Siden 24. februar har EU kastet sig ud i stribevis af tiltag, som før forekom helt utænkelige. Hvem havde for eksempel set det komme, at EU ville blive enige om en fælles uafhængighedserklæring af russisk energi?

For slet ikke at tale om, at EU refunderer medlemsstaters indkøb af våben til Ukraine?

Når alt det er sagt, har krigens første år også udstillet EU's begrænsninger. Uden USA havde det ikke være muligt for Europa at assistere Ukraine med at holde Rusland stangen.

Spritnye opgørelser fra instituttet i Kiel viser med al tydelighed, at USA's hjælp til Ukraine overgår Europas. Reelt har Europa kun lige kradset i overfladen, når det gælder om at finde mere langsigtede svar på omvæltningerne.

Forude venter blandt andet vanskelige diskussioner om fælles investeringer i Europas forsvar, en ny industripolitik og EU’s fremadrettede forhold til Rusland.

Men igen går det længere end det.

Nyt Europa

24. februar 2022 har nemlig også allerede udløst i et nyt europakort. Før Putins invasion var det de færreste, der overhovedet kunne forestille sig, at EU stod over for en ny stor udvidelsesrunde.

Krigens første år har udstillet EU's begrænsninger

Lykke Friis
Direktør, Tænketanken Europa

Ja, Danmark blokerede faktisk med Frankrig og Holland for, at Albanien og Nordmakedonien kunne blive inviteret ind i forhandlingslokalet. Et ukrainsk EU-medlemskab forekom fuldstændigt utænkeligt.

Når alt kom til alt, havde det europæiske fælleskab jo hele tre gange vendt tommelfingeren nedad – 1991 efter uafhængigheden, 2005 efter den orange revolution og 2014 efter annekteringen af Krim.

I Danmark brugte vi for eksempel i 2014 langt mere tid på at diskutere velfærdsturisme og børnepenge til østeuropæere end på, hvordan Europa kunne hjælpe Ukraine. Kort sagt: Vi forholdt os kun til Ukraine som et grænseland eller en bufferzone, men ikke som et potentielt medlemsland.

Med beslutningen i juni om at ophøje Ukraine og Moldova til EU-kandidatlande, er situationen en fundamentalt anden. Nu er meldingen, at Ukraine er en del af os, og dermed er det kun et spørgsmål om tid, hvornår landet kan blive medlem.

Læs også

Da læren af 24. februar også er, at krige kan bryde ud i Europa igen, har EU også styrket medlemskabsperspektivet for Balkan-landene. Bundlinjen er dermed, at EU skal gøre klar til, at der ikke længere sidder 27, men hele 36 lande om bordet.

Udvidelser mod øst

En så stor udvidelse vil udløse store diskussioner. Tag bare EU's geografiske tyngdepunkt, der uundgåeligt rykker mod øst. Eller tag EU's landbrugs- og regionalpolitik. For slet ikke at tage hele diskussionen om, hvordan et EU med 36 lande kan forblive beslutningsdygtigt.

Hvor bekymringen for et handlingslammet EU allerede har fået Frankrig og Tyskland til at signalere ønsket om øget brug af flertalsafgørelser, er dette nærmest et mareridtsscenario i Polen og Baltikum.

Udvidelsespolitik er på ny blevet sikkerhedspolitik

Lykke Friis
Direktør, Tænketanken Europa

Som den estiske statsminister Kaja Kallas sagde på den netop afholdte sikkerhedspolitiske konference i München, er det jo først nu efter 24. februar, at resten af Europa er begyndt at lytte til østeuropæernes advarsler om Rusland. Og er det derfor lige netop nu, at de skal fratages deres vetoret og dermed stemme?

Midt i en tid med stor usikkerhed om krigens videre forløb kan al debat om medlemskab forekomme som utidig science fiction. Pointen er imidlertid, at medlemskab i den grad er med at holde ukrainernes moral oppe og vise Putin, at Ukraine vitterlig ikke længere er et grænseland.

Kort sagt: udvidelsespolitik er på ny blevet sikkerhedspolitik. Derfor er det en hastesag, at EU indleder realitetsdrøftelser om, hvordan kandidatlandene allerede nu kan knyttes tættere på EU, uden først at skulle overholde alle optagelseskriterier til punkt og prikke. Ellers tager det simpelhent alt for lang tid.

Hvorfor ikke udvælge nogle områder, såsom forsknings- og energipolitik, hvor landene allerede kan deltage? Og hvorfor ikke åbne dørene til en ny observatør-ordning, hvor landene allerede kan deltage i dele af topmøderne?

Når Europa er forandret, nytter det i hvert fald ikke at insistere på en udvidelsespolitik, der følger reglerne fra før Europa gik af lave.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lykke Friis

Direktør, Tænketanken Europa, præsident, Kræftens Bekæmpelse, formand, Det Europæiske Råd for Udenrigsrelationer (ECFR)
master i europæiske studier (London. 1992), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1993), ph.d. (Københavns Uni. 1997)

Olaf Scholz

Forbundskansler (SPD), Tyskland
Universität Hamburg

Vladimir Putin

Præsident, Rusland
jurist (Sankt Petersborgs Statsuniversitet)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024