Korruptions-vagthund: Troels Lund er ikke embedet voksent, når han fralægger sig ansvar

Derfor er det ministerens forbandede opgave at skabe den ro, hvor fejl kan ske, men hvor man også retter de fejl, som man kan forebygge.  

Som en standardreaktion på mange af de sager, der har været i Forsvaret, når de er blevet kørt op i et tilstrækkeligt højt politisk gear af oppositionen, er at igangsætte en undersøgelse med henblik på at finde en at hænge ansvaret på og så indføre nogle nye regler.

Men disse greb fra spindoktorens værktøjskasse er som at tisse i bukserne en kold vinterdag.

Gang på gang har jeg derfor advokeret for, at det er den forkerte måde at gribe det an. Vi skal se på hvorfor fejlen sker. Finde systemfejlen – og så rette den.

God regeringsførelse

En af systemfejlene er den måde, som man politisk styrer Forsvaret. De flerårige forsvarsforlig er gode i den forstand, at de giver arbejdsro og tidshorisont.

Problemet er, at man så lader opfølgning og kontrol køre i lukkede processer i forligskredsen. For har de muligheden for at kunne gennemskue alle de detaljer, som præsenteres for dem i målbilleder fra avancerede projektstyringssystemer?

I det kommende forsvarsforlig ønsker jeg mig et afsnit om god regeringsførelse

Jesper Olsen
Formand, Transparency International Danmark

Den seneste beretning fra statsrevisorerne taler sit eget entydige klare sprog. Nej! Men virkningen er, at ministeren går fri fordi forligskredsen formelt er orienteret. Og sejler vi bare videre under politisk bekvemmelighedsflag.

Hvis jeg måtte ønske mig noget til det kommende forsvarsforlig, så var det, at der også kom et afsnit om god regeringsførelse og parlamentarisk kontrol.

Et afsnit der fandt de rigtige balancer, så Forsvarets militære ledere på den ene side – på en forsvarlig og hurtig måde – kan levere på de politiske målsætninger om, at vi kan leve op til Natos to procents-målsætning, sikre god økonomiforvaltning og på den anden side, at politikerne gennem parlamentarisk kontrol kan føle sig betrygget i, at pengene bruges forsvarligt, til det rigtige og med den tilstræbte hastighed i kapacitetsopbygningen.

Ministeren har en dobbelt rolle. Ministeren skal på en og samme tid være den, der skaber tillid ved åbenhed om fejl og samtidig skaber alvor ved, at det er ministerens politiske liv, der er på spil. Så plejer systemet nok at være loyalt nok til at stramme sig an.

Hvis ministeren ikke er klar på den risiko, så skal man hurtigst muligt kontakte statsministeren og bede om et lift til Amalienborg og blive afskediget i nåde, som det hedder på de kanter. For så er man ikke ministeropgaven i en grundlov, der bygger på ministerstyre, voksent.