Forsker: Lækket russisk rapport anbefaler at bruge atomvåben mod Nato

Karaganov står som hovedforfatter, og store dele af teksten bærer også præg af hans sprogbrug. Og selvom det er uklart om, og i så fald, hvilken indflydelse rapporten kan få på den russiske udenrigs- og sikkerhedspolitik, er den et vidnesbyrd om en bekymrende radikalisering af den offentlige debat i Moskva.

Præventivt brug af atomvåben

Rapporten anbefaler, at Ruslands udenrigstjeneste bruger enhver lejlighed til at overbevise Kina, dets andre allierede blandt Briks-landene og det globale syd om "muligheden af (og det hensigtsmæssige og uundgåelige i), at iværksætte begrænsede atomangreb mod Nato-lande", der aktivt støtter den ukrainske regering i krigen mod Rusland.

Formålet med et sådant præventivt angreb er at genoprette den nukleare terrorbalance, så Vesten ligesom under Den Kolde Krig igen begynder at frygte Rusland, og derfor vil nedtone støtten til Ukraine.

Anbefalingen kommer på bagkant af en større offentlig russisk ekspertdebat om mulig russisk brug af taktiske atomvåben i Ukraine-konflikten tilbage i juni måned.

De russiske massemedier viser med jævne mellemrum indslag om, hvordan store dele af eksempelvis Storbritannien ville ophøre med at eksistere ved et russisk nukleart angreb

Jørgen Meedom Staun
Ph.d. og lektor, Forsvarsakademiet

I et indlæg med titlen 'En svær men nødvendig beslutning' argumenterede Sergej Karaganov for, at den amerikanske atomparaply over Vesteuropa er bluff, da USA alligevel ikke vil svare igen og derved risikere en altødelæggende atomkrig med Rusland. For, som han skriver, så er USA ikke villig til at bytte den polske by Poznan for den amerikanske by Boston.

"Fjenden er nødt til at vide, at vi er villige til at levere et præventivt angreb som gengældelse for alle dennes tidligere og nuværende aggressionshandlinger for at undgå, at vi glider ind i en global termonuklear krig". Han spørger derefter retorisk, hvad der vil ske, hvis Vesten ikke bakker ned:

"I så fald bliver vi nødt til at ramme en række mål i en række lande for at bringe dem, der har mistet forstanden, til fornuft".

Udtalelserne fik straks en række russiske politologer op af stolen. For eksempel Ivan Timofejev, fra MGIMO Universitetet i Moskva, som advarede om, at Karaganovs læsning af de vestlige eliter som svage, splittede og dybest set inkompetente, var forfejlet.

Hvad nu, hvis Vesten ikke kommer til fornuft, spurgte han, men i stedet kravler op ad den nukleare eskalationsstige sammen med Rusland og svarer igen med et større konventionelt angreb, eksempelvis fra et genbevæbnet og stærkt patriotisk Polen. Det risikerer at ende med "en katastrofe med snesevis af millioner af ofre i Rusland, Europa og Amerika", vurderede han.

Nuklear afpresning

Nu er der ikke noget nyt i, at den russiske elite anvender nuklear afpresning.

I de første dage af den russiske invasion i 2022 advarede Putin om, at han havde sat de nukleare styrker i "særligt alarmberedskab" og truede med, at enhver, der forsøgte at blande sig i invasionen, ville mærke konsekvenser i en skala, "I aldrig har set før i jeres historie".

De russiske massemedier, for eksempel tv-stationen Kanal 1, viser med jævne mellemrum indslag, der handler om, hvordan for eksempel London og store dele af Storbritannien ville ophøre med at eksistere ved et russisk nukleart angreb.

Det officielle russiske regelsæt (doktrin) for anvendelse af atomvåben tillader i princippet kun, at atomvåben anvendes, hvis "selve statens eksistens er i fare". I den nukleare doktrin fra 2020, som specificerer linjen fra den militære doktrin fra 2014, oplistes der en række begivenheder, som kan udløse en russisk anvendelse af atomvåben: 

• "Pålidelige data om en affyring af ballistiske missiler, der angriber Den Russiske Føderations og/eller dens allieredes territorium"
• "En modstanders brug af atomvåben eller andre typer af masseødelæggelsesvåben mod Den Russiske Føderation og/eller dens allierede"
• "Angreb fra en modstander mod kritiske statslige eller militære anlæg i Den Russiske Føderation, hvis afbrydelse ville underminere atomstyrkernes reaktionshandlinger"

Spørgsmålet, som vestlige analytikere spørger sig selv, er om "statens overlevelse" skal forstås som hele Ruslands, herunder befolkningens, overlevelse. Altså, skal det være landet som sådan, der skal være truet på sin overlevelse. Eller om det er nok, at regimets overlevelse er truet, før man vil anvende atomvåben. Derudover er det selvfølgelig altid usikkert, om styret har tænkt sig at følge sine egne regler.

Risiko for fejlbehæftede beslutninger

Indtil videre har Putin udtalt, at der slet ikke er behov for at bruge atomvåben i Ukraine-konflikten.

Samtidig har USA ad uofficielle kanaler signaleret, at hvis Rusland skulle finde på at anvende atomvåben mod Ukraine, så vil de amerikanske styrker ramme alt det russiske materiel og personel, som de kan se på ukrainsk jord og i Sortehavet, med konventionelle midler.

Det virker som om, at dele af den russiske elite har overbevist sig selv om, at USA bluffer, og at de ikke har stamina til en nuklear eskalation

Jørgen Meedom Staun
Ph.d. og lektor, Forsvarsakademiet

Og hvis Rusland angriber et Nato-land har man også gang på gang sagt højt og tydeligt, at så vil det udløse Natos musketér-ed.

Men som med al afskrækkelse, er det ikke sikkert, at modparten forstår budskabet.

I al fald virker det som om, at dele af den russiske analytiske elite har overbevist sig selv om, at USA bluffer, og at de svage og moralsk fordærvede vestlige eliter ikke har stamina til en nuklear eskalation.

Det store spørgsmål er, om nogle af de mekanismer, der gjorde, at Putin og den militære top fik en forkert opfattelse af Ukraines modstandsvilje forud for invasionen i februar 2022 – hvilket fik Kreml til at tro, at det ville være en nem omgang at besætte og nedkæmpe Ukraine – også risikerer at komme i spil her.

Hvad nu hvis der også denne gang er analytikere og rådgivere, med foretræde for de inderste kredse omkring Putin, der er enige i Karaganovs og de andres analyse eller ikke tør sige toppen imod. Er der så risiko for, at man endnu engang træffer en katastrofalt fejlbehæftet beslutning?

Oplæg til folkemord?

Rapporten behandler ikke kun det nukleare spørgsmål, men diskuterer også fejl og mangler i den russiske udenrigspolitik, herunder krigen i Ukraine. Noget af det vanskelige ved en fredsslutning i Ukraine er, ifølge forfatterne, at befolkningen, i de 30 år de nåede at være selvstændige, har gennemgået "en massiv ideologisk indoktrinering".

Derfor anbefaler rapporten, at det er "nødvendigt at annektere de sydlige og østlige Dnepr-regioner i det nuværende Ukraine, efterfulgt af en intensiv ideologisk indoktrinering".

Men, skriver forfatterne, "annektér ikke det meste af den højre bred (vest for Dnepr-floden, red.), men ødelæg transport-, energi- og industriinfrastrukturen, og gør regionen (muligvis opdele den med dens naboer) til en landbrugsudkant".

Hertil anbefaler rapporten, at man opretter et program til "genbosættelse af en til to millioner mennesker fra Ukraine" til Sibirien. Til at konstruere den nødvendige infrastruktur, herunder til "kraftigt at intensivere konstruktionen af transportruter, især medianer, der forbinder Rusland med Asien og med det arktiske hav", kan man med fordel bruge "krigsfanger" og "personer, der er dømt for forbrydelser under konflikten i Ukraine" – "det har altid været tilfældet i Rusland".