Zelenskyj signalerede med sit "hej", hvorfor danskerne fra første færd har støttet Ukraine

Han havde os fra "hej".

Præsident Zelenskyj forstod, at danskere ikke lader sig imponere af magt, der giver os mindreværd, og at danskerne ikke værdsætter store ord, som vi selv er bange for at bruge.

Ved blot at sige ”hej”, så sagde Zelenskyj også til os, at han forstår, hvorfor vi fra første færd har støttet Ukraine, og hvorfor Danmark vil være det sidste land i Europa, som indstiller støtten 

Mikkel Vedby Rasmussen
Professor og dekan

Det forstod den ukrainske præsident.

Men som manden, der havde lagt t-shirten til fordel for en kakiskjorte, fordi han lige havde været til frokost med Dronningen, vidste, så er det præcis mistroen overfor magt, modstanden mod heroisme og militarisme og bevidstheden om, at store ord ofte skjuler store forbrydelser, som danskerne har til fælles med Zelenskyj og hans folk.

Ved at hilse os på den måde, hvor vi netop afmonterer magt og status, når vi møder hinanden – ved blot at sige "hej" - så sagde Zelenskyj også til os, at han forstår, hvorfor vi fra første færd har støttet Ukraine. Og hvorfor Danmark vil være det sidste land i Europa, som indstiller støtten.

Vi forestiller os Ukraine som et lille land, selvom det hverken er en geografisk eller en demografisk realitet.

Det er et udtryk for, at danskerne spejler sig i Ukraine.

Selvom Ukraines historie er langt mere grusom og langt mere brutal end Danmarks, så deler vi geopolitisk skæbne ved at være naboer til en europæisk stormagt, som fra tid til anden har ment, at vores eksistens var en beklagelig misforståelse.

Vi ved, at verdens historiske begivenheder kan ramme os uden, at vi kan forhindre det. Vi forstår, hvad det vil sige at være udset til at være historiens ofre. Og vi har – på hver vores betingelser og på hver vores måde - insisteret på ikke at være ofre, insisteret på at vores kultur og værdier var mere værd, end hvad størrelse eller magt tilsagde.