Overblik: Så meget bruger Nato-landene på militæret

Med en ny politisk aftale har Danmark forpligtet sig til at leve op til et Nato-mål om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar og sikkerhed senest i 2033. Her kan du se, hvordan Nato-landenes forsvarsbudget ser ud i dag sammenlignet med 2014, hvor målsætningen blev vedtaget.

Regeringen indgik søndag aften en stor forsvarspolitisk aftale, der indebærer en afstemning om forsvarsforbeholdet, en dato for målsætningen om et forsvarsbudget på to procent af bnp og et stop for russisk gas.
Regeringen indgik søndag aften en stor forsvarspolitisk aftale, der indebærer en afstemning om forsvarsforbeholdet, en dato for målsætningen om et forsvarsbudget på to procent af bnp og et stop for russisk gas. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Marie Møller Munksgaard

Senest i 2033 skal Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed "varigt" udgøre to procent af landets bruttonationalprodukt (bnp).

Sådan lyder den politiske forpligtelse, som regeringen sammen med Radikale Venstre, SF, Venstre og Konservative skrev under på søndag aften i en "historisk" forsvarsaftale.

Aftalen er landet efter flere dages intense forhandlinger oven på Ruslands invasion af Ukraine. Krigen har nemlig sat fart under flere partiers ønske om at sætte en dato på indfrielsen af et Nato-mål om at bruge to procent af bnp på forsvar.

De to procent stammer fra den såkaldte Wales-aftale fra 2014. Her aftalte medlemslandene i Nato at arbejde hen imod at bruge to procent af bruttonationalt produkt på forsvar og sikkerhed.

Men hvordan har medlemslandenes udgifter til forsvar og sikkerhed udviklet sig siden da?

Det er Grækenland og USA, som topper listen for den største andel af bruttonationalproduktet, der går til forsvar, mens lande som Luxembourg, Spanien og Belgien ligger i bunden.

Få overblikket over, hvordan det er gået med målet blandt Nato-landene, her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion