Eksperter: Med ubåde kan vi operere i skjul og afskrække fjenden

Hvis Danmark igen får ubåde, så vil det give os nogle unikke kort på hånden i både Østersøen og Arktis, fastslår to eksperter. Og det behøver ikke at være så dyrt, som mange måske tror.

To tyske Type 212A-ubåde.
To tyske Type 212A-ubåde. Foto: Fabrizio Bensch/Reuters/Ritzau Scanpix
Andreas Krog

Flere borgerlige partier har gennem flere år drømt om, at det danske søværn igen skal råde over ubåde. Sådan som man gjorde frem til 2005.

Med beslutningen i det nationale forsvarskompromis om at øge forsvarsbudgettet til at udgøre to procent af bruttonationalproduktet senest i 2033, så er ubådsdrømmen blevet en smule mere realistisk.

Og rent operativt så vil ubåde give Danmark og det danske søværn helt unikke kort på hånden, lyder det fra to eksperter. Både i Arktis og i Østersøen.

Uden at blive opdaget

Hvis vi starter i Arktis, så vil en dansk ubåd her kunne give Danmark mulighed for en diskret tilstedeværelse, påpeger Johannes Riber Nordby, der ph.d.-studerende ved Københavns Universitet i sømagt og småstater samt militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.

”En ubåd giver nogle unikke muligheder for afskrækkelse og suverænitetshåndhævelse, så man kan sejle rundt deroppe og holde øje uden at blive opdaget. Kommer du derimod med et skib, et fly eller en drone, så bliver du opdaget med det samme. Under vand er i dag det eneste domæne, hvor du kan gemme dig,” pointerer Johannes Riber Nordby.

Og der er nok at holde øje med i Nordatlanten og Arktis, påpeger Johannes Riber Nordby.

”Der er i dag signifikant russisk flådeaktivitet på overfladen og under havoverfladen i Arktis. Det ser vi ikke selv. Og vores allierede deler det ikke med os. Det vil de kun gøre, hvis vi selv har noget at byde ind med og dele med dem. Det vil vi kunne få med en ubåd,” påpeger Johannes Riber Nordby.

Skabe ret meget afskrækkelse 

Det er ikke kun i Arktis, at Danmark vil kunne få stærke kort på hånden med ubåde. Også i Østersøen vil det gøre en forskel at kunne operere under havoverfladen, vurderer en anden ekspert. For en ubåd gør fjenden nervøs.

”Ren kampmæssigt er det en platform, som er meget velegnet til territorialforsvar. Med en enkelt enhed kan man skabe ret meget afskrækkelse, da den er så svær at opdage,” siger orlogskaptajn og militæranalytiker Anders Puck Nielsen fra Institut for Militære Operationer på Forsvarsakademiet og fortsætter:

”Det er også en god platform til indhentning af efterretninger om fjenden og fjendens øvelsesaktivitet og operationsmønstre. Til at se, om der er noget, der falder uden for normalbilledet. Og endelig så er ubåde også ret gode til at opdage andre ubåde.”

Desuden er en ubåd langt mindre sårbar end et overfladeskib som eksempelvis en fregat.

”Hvis man har rigtig mange ting på én fregat, så har man lagt mange æg i en kurv. Hvis fregatten så bliver ramt ret tidligt i en krig, så har man mistet meget kampkraft. Ubådene er bedre beskyttet, da den er sværere at opdage. Det giver den en længere udholdenhed i en krigssituation,” pointerer Anders Puck Nielsen. 

Hjælp i Tyskland og Norge

Johannes Riber Nordby mener, at Danmark kan få ubåde tilbage i flåden forholdsvist hurtigt, hvis vi kan få hjælp hos vores naboer. Tyskland har eksempelvis den tyskbyggede Type 212-ubåd, som også kunne være interessant for Danmark.

”Hvis vi leaser ubåde i eksempelvis Tyskland, så kan vi komme i gang på mindre end fem år. Vi skal ikke begynde at bygge den nødvendige uddannelses-, trænings og logistikstruktur op selv. Hvis vi har 212'eren, så kan vi trække på den tysk-norske logistik- og uddannelsesstruktur,” siger Johannes Riber Nordby med henvisning til, at Tyskland operere seks Type 212A-ubåde og sammen med Norge har bestilt i alt seks Type 212CD-ubåde.

Neddykket i to uger 

Det danske søværn opererede ubåde frem til 2004. Her besluttede politikerne, at det efter Den Kolde Krigs afslutning ikke længere var nødvendigt med ubåde i den danske flåde.

Når de daværende danske ubåde var neddykkede blev de typisk drevet frem af en batterimotor. For at lade batterierne op var de nødt til at dykke op til overfladen og lade op ved at starte en dieselmotor. Det betød, at ubådene kun kunne være neddykkede i få dage.

I dag er situationen en anden. Type 212-ubådene bliver eksempelvis drevet frem af brændselsceller på brint. Derfor kan være neddykkede i op til to uger. Det italienske søværn sejler ofte på tværs af Atlanterhavet til og fra øvelser i USA, mens den tyske flåde har sejlet neddykket med deres Type 212-ubåde hele vejen fra Vilhelmshafen i Nordtyskland til Middelhavet.

Muligheden for at operere under havoverfladen i flere uger giver også unikke operationsmuligheder for en ubåd i Arktis.

”De kan være neddykket i to uger og sejle i noget vejr, som et overfladeskib vil have svært ved at sejle i,” pointerer Johannes Riber Nordby.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion