Pensioneret oberst: Disse fire områder kan sikre soldater til hærens 1. Brigade

Ikke desto mindre peger regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig i retning af en større hær bestående af værnepligtige og fastansatte soldater, suppleret med deltidsansættelser. Det kræver, at hæren igen evner at rekruttere og fastholde soldater.

Værktøjerne er hærens infrastruktur, materiel, uddannelse og ansættelsesvilkår. Fire områder der alle i årevis har været rapporteret nødlidende både af hærens chefer, de faglige organisationer og ikke mindst af soldater bredt i hæren.  

Infrastruktur

Infrastrukturen omfatter kaserner, skydelejre og brug af civilt terræn til uddannelsesformål. På kasernerne er skydebaner, idrætsanlæg og simulatorer nødvendige for den grundlæggende uddannelse.

Derudover tilbringer soldater ofte langt mere end en almindelig civil arbejdsdag på deres egen kaserne eller på andre kaserner. Derfor må behovet for moderne overnatnings-, forplejnings- og opholdsfaciliteter ikke undervurderes.

Inden for rimelighedens grænser har soldatens løn mindre betydning for hærens rekruttering og fastholdelse

Jess Møller Nielsen
Senioranalytiker ved Institut for Militær Analyse

Skydelejre er nødvendige for, at enhederne kan gennemføre realistiske skarpskydninger med alle former for våben. Skarpskydninger er afgørende for enhedernes kvalitet og har desuden positiv effekt på soldaternes motivation.

Under ophold i skydelejre er soldaterne igen borte fra deres egen kaserne, med har behov for tilfredsstillende faciliteter.

Endelig har hærens mulighed for at kunne bruge civilt terræn til uddannelsesformål stor betydning, et område der over tid er pålagt ganske mange begrænsninger, særligt for kørsel med tunge køretøjer. 

Materiel

Rådighed over moderne våben, køretøjer og andet materiel i alle enheder er afgørende. Soldater, der ikke råder over deres organisatoriske materiel, kan ikke uddannes og mister motivationen.

Derudover svækkes Danmarks troværdighed som nation i internationale sammenhænge, hvilket rammer den enkelte soldats selvrespekt. Man kan ikke uddanne en hel hær, hvis man som i dag kun har materiel til en halv eller mindre.

Derudover motiveres soldater af at arbejde med teknisk udfordrende materiel. Det gælder også unge værnepligtige soldater, der er nysgerrige, intuitive og vil udfordres. Derfor bør der stilles krav til civile producenter om at kunne levere moderne materiel, der udnytter soldaternes evne og vilje til at lære. 

Uddannelse

Soldater har også tydelige forventninger til kvaliteten af uddannelsen. Al uddannelse skal være realistisk. Det betyder, at de teoretiske psykiske og fysiske oplevelser ved en skarp indsættelse skal kunne genkendes som del af den praktiske uddannelse.

Betydningen af begrebet ”train as you fight” kan næsten ikke tillægges for stor værdi. Det gælder både for værnepligtige og kontraktansatte enheder. Værnepligtsenhedernes uddannelse kan således ikke nedprioriteres, da det er fra disse enheder, at der rekrutteres til de fastansatte enheder.

Man kan ikke uddanne en hel hær, hvis man som i dag kun har materiel til en halv eller mindre

Jess Møller Nielsen
Senioranalytiker ved Institut for Militær Analyse

Erfaringen er, at inden for rimelighedens grænser har soldatens løn mindre betydning for hærens rekruttering og fastholdelse. Vigtigere er familien, langsigtede karrieremuligheder og følelsen af korpsånd.

At have en familie kan være svært fordi soldater ofte er væk hjemmefra. Geografiske flytninger med familien er heller ikke ualmindelige. Potentialet ligger i bedre adgang til boliger, børnepasning ved kasernerne, sundhedsydelser og inddragelse af familierne i kasernelivet.

Udsigten til flere arbejdspladser og stærke familier i fremtiden bør medføre øgede krav til kommunerne om samarbejde med hæren.  

Ansættelsesvilkår

For de langsigtede karrieremuligheder har Forsvarets generelle militære jobansøgningssystem spillet fallit. Soldatens karriere skal være styret af hærens behov under størst mulig hensyntagen til individets ønsker.

Det kræver åbenhed om mulighederne, og at hæren overholder individuelle aftaler medmindre helt særlige forhold gør sig gældende. Det var også en markant fejl at afskaffe den civile uddannelsesordning, der gav kontraktansatte soldater mulighed for at få løn under et civilt uddannelsesforløb.

Soldater, der kan og vil tage ansvar for deres egen tilværelse, forlader nu tjenesten for tidligt. Det gør de, fordi det ikke er muligt at skabe en konkurrencedygtig civil tilværelse som del af deres ansættelsesforhold. 

Belært af erfaringen er det dog vigtigt, at soldatens civile uddannelse fremover sker som afslutning på den militære tjeneste, ellers udhules hærens kampkraft igen.

Hærens korpsånd er følelsen af samhørighed og soldatens vilje til at sætte fællesskabet, og den enhed han eller hun indgår i højere end sig selv. Korpsånd er en meget effektiv rekrutterings- og fastholdelsesmekanisme, som dog på ingen måde kommer af sig selv.

Derfor skal der i fremtiden være langt bedre mulighed for, at soldaterne kan få opfyldt deres åbenlyse forventninger om med stolthed at være en del af et synligt, ubetinget og unikt fællesskab med et historisk vingesus.

Konklusionen er ikke svær at nå frem til. Hvis blødningen skal standses og hæren være større kræver det to ting: Respekt for soldaternes forventninger til tjenesten og troværdig militærfaglig rådgivning til regeringen og Folketinget. Derfra, og først derfra, kan beslutninger om hærens fremtid være et politisk ansvar.