Kommentar af 
Jonas Parello-Plesner

Mødet mellem slyngelvennerne Xi og Putin lægger op til, at USA's farligste scenarie er ved at blive virkelighed

Xi Jinpings netop overstået besøg i Moskva viser, at alliancen mellem Kina og Rusland ikke er ideologisk. Det er en bekvemmelighedsalliance mellem to autokratier, som er smedet sammen af den personlige fortrolighed mellem to stærke mænd på magtens top, skriver Jonas Parello-Plesner. 

De to ledere Xi og Putin har meget til fælles. De er jævnaldrenede, har prøvet op- og nedture, og så er de begge lykkedes med at nå magtens top og sikret sig et - i praksis - livsvarigt mandat, skriver Jonas Parello-Plesner.
De to ledere Xi og Putin har meget til fælles. De er jævnaldrenede, har prøvet op- og nedture, og så er de begge lykkedes med at nå magtens top og sikret sig et - i praksis - livsvarigt mandat, skriver Jonas Parello-Plesner.Foto: Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix
Jonas Parello-Plesner
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"Min kære ven," siger de begge ømt om hinanden. Det er ikke en #BFF-fortælling på sociale medier, men storpolitik.

Xi Jinping er på besøg hos Vladimir Putin i Moskva, hvor den kinesiske leder netop har afsluttet et tredages besøg. Det satte ingen skår i glæden hos Xi Jinping, at Putin ellers lige var blevet tiltalt for krigsforbrydelser i Ukraine ved den internationale straffedomstol.

Der er meget på spil. På kort sigt for hvordan krigen i Ukraine udvikler sig og på længere sigt for den eksisterende verdensorden med USA i den førende rolle.

Den verdensorden og USA's magt vil både Putin og Xi gøre op med. Det er deres strategiske fælles sigte: En stærk-mand-verden opdelt i interessesfærer og med undertrykkelse af individets rettigheder.

Allerede i februar sidste år ved et møde i Beijing cementerede Putin og Xi et grunddokument for deres autokratiers alliance. Xi sagde ganske profetisk til Putin ved afskedsmiddagen i Moskva, at "lige nu sker forandringer af en slags, som verden ikke har set i 100 år" og konkluderede, at Kina og Rusland befinder sig i centrum af disse forandringer.

De to ledere er jævnaldrende. Begge på vej ind i 70'erne. De har begge prøvet op- og nedture. Xi Jinping blev forvist til en landsby under Maos kulturrevolution. Putin mistede sit sovjetiske livsgrundlag med Berlin-murens fald i 1989.

Det lykkedes begge alligevel at nå magtens top. Begge har brudt med deres respektive forfatninger og sikret sig et - i praksis - livsvarigt mandat. Dermed kan begge dominere deres nationale politik og international politik over det næste årti eller længere.

Kina prøver at indtage en neutral position, men det holder ikke vand. I Kinas statsstyrede presse og censurerede sociale medier kan enhver aflæse i dækningen den direkte støtte til Rusland

Jonas Parello-Plesner
Direktør, Alliance of Democracies

Dermed deler de autokratens dilemma: Hvordan holder man på magten med alle midler frem til sin død? Derfor er begge også så angste for såkaldte farverevolutioner fra deres befolkningers side.

Putin har strammet grebet og brugt krigen til at vride den sidste saft ud af det russiske civilsamfund.

Xi Jinping oplevede til alles overraskelse - nok også hans egen - at mange kinesere gik på gaden i november sidste år i protest mod de dengang strikse COVID-regler. Demonstranterne dristede sig også til at råbe ned med Kommunistpartiet og Xi selv.

Alle digitale spor af demonstrationerne er efterfølgende blevet fuldstændig fjernet. Det mestrer Xis overvågningssamfund. Denne censur og overvågning eksporteres i stigende grad også globalt igennem kinesisk teknologi.       

Forud for mødet med Putin har Kina fremsat en officiel 12-punkts fredsplan. Det skal løse 'Ukraine-krisen', som Kina omtaler det, i stedet for den faktuelle betegnelse: Ruslands angrebskrig mod Ukraine.

Kina prøver at indtage en neutral position, men det holder ikke vand. I Kinas statsstyrede presse og censurerede sociale medier kan enhver aflæse i dækningen den direkte støtte til Rusland.

Og det er Putin - ikke Zelenskyj - som Xi mødes med. Zelenskyj har ventet tålmodigt ved telefonen på et første opkald fra Xi siden krigens start.

Læs også

Fredsplanen er dermed en kamufleret støtte til Rusland – også fordi planen foreslår en våbenhvile.

På nuværende tidspunkt ville en våbenhvile de facto cementere de territoriale gevinster, som Rusland har tilranet sig i Ukraine. Der er ikke ét kinesisk ord om, at Rusland skal trække sine tropper tilbage. Det er forudsætningen for en meningsfuld våbenhvile.

Selvom jeg og de fleste andre i vestlige demokratier ikke bliver særlig overbevist om oprigtigheden i Kinas såkaldte 'fredsplan', kan forslaget alligevel blive spinnet til at få betydning i andre lande.

Kampen om fortællingen om Ruslands krig foregår nemlig globalt. Det handler om at overbevise også særligt afrikanske lande. Her har den mærkbare effekt af krigen været prisstigninger på korn og gødning, hvor både Rusland og Ukraine er globale storproducenter.

Både Kina og Rusland har dyrket forholdet til særligt udviklingslande i Afrika i forhold til stemmeafgivelse i FN. Her kan fredsplanen faktisk slå en kile ind i den globale opinion 

Jonas Parello-Plesner
Direktør, Alliance of Democracies

Meldingen fra Ruslands repræsentanter som udenrigsminister Lavrov er, at det er vestlige sanktioner, som er skyld i prisstigningerne – ikke Ruslands krig.

Den her slags officiel disinformation kan så forstærkes ved, at Kina søger at mægle fred og bliver afvist i de vestlige lande. Vi i vesten ønsker ikke fred og sulter den fattige verden, bliver så den nye propagandalinje.

Både Kina og Rusland har dyrket forholdet til særligt udviklingslande i Afrika i forhold til stemmeafgivelse i FN. Her kan fredsplanen faktisk slå en kile ind i den globale opinion og rykke flere lande til at afstå i kommende FN-afstemninger, hvor dog et overvældende globalt flertal på 143 lande i FN's Generalforsamling hidtil har fordømt Ruslands krig.

Ender Kina officielt og fuldtonet med at støtte Rusland militært i Ukraine? Det vil tiden vise, men der er ingen tvivl om at Putin har brugt sine over fire timer bag lukkede døre med Xi til at presse på.

Det kunne have en kæmpe effekt på slagmarken, hvis Rusland fik adgang til Kinas militære reserver på særligt ammunition og artilleri. Derfor har både USA's administration og EU's udenrigsminister Borrell omtalt sådanne kinesiske leverancer som en rød linje.

Op til besøget afslørede nyhedsmediet Politico, at kinesiske firmaer havde forsynet Rusland med ’jagtrifler’, skudsikre veste og andet udstyr, der bestemt også har en militær nytte.

Over tre dage var den kinesiske leder Xi Jinping på officielt statsbesøg i Vladimir Putins Rusland. 
Over tre dage var den kinesiske leder Xi Jinping på officielt statsbesøg i Vladimir Putins Rusland.  Foto: Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix

Kinesiske leverancer har også gjort indtog i Rusland på teknologi, hvor kinesisk-producerede droner er set ved fronten. Kina leger altså allerede med den røde linje.

Indtil videre har det ikke fået USA eller Europa til fra officiel side at tale om, at Kina har overskredet den røde linje.

Nok fordi fra mindre private leverancer er der endnu et skridt til, hvis kinesiske våbenproducenter leverede direkte til det russiske militær, som helt entydigt burde aktivere sanktioner på Kina for militærstøtte til en ulovlig angrebskrig, også under FN-pagten, som Kina så gerne holder i hævd i erklæringer – også under besøget i Moskva.   

Den autokratiske verdensorden under Xi Jinpings ledelse er ganske profetisk, og allerede i 1990’erne advarede den amerikanske geostrateg og forhenværende nationale sikkerhedsrådgiver Zbigniew Brzezinski om, at det farligste scenarie for USA var en alliance mellem Rusland og Kina.

Alliancen ville ikke basere sig på ideologi - som under den fælles kommunistiske periode - men på utilfredshed med den etablerede verdensorden og USA's ledende rolle.  

Der hersker dog ikke tvivl om det nye styrkeforhold mellem de to venner. Xi er storebror. Kinas økonomi er omkring 10 gange større end Ruslands

Jonas Parello-Plesner
Direktør, Alliance of Democracies

Brzezinskis skrækscenarie er, hvad vi så udfolde os med Xis besøg i Moskva: Ikke en ideologisk, men en bekvemmelighedsalliance mellem to autokratier, som er smedet sammen af den personlige fortrolighed mellem de to stærke mænd på toppen.

Der hersker dog ikke tvivl om det nye styrkeforhold mellem de to venner. Xi er storebror. Kinas økonomi er omkring 10 gange større end Ruslands.

Rusland er heldig at have en ny forslugen aftager til deres olie- og gasleverancer i Kina, nu hvor forbindelserne til Europa er på krigs stand-by eller sprængt i stykker som Nordstream-ledningen.

Hvor Rusland tidligere var storleverandør af militært udstyr til Kina, er det nu Kina, der er i den komfortable situation, at Xi kan vælge, hvor meget eller lidt militær støtte han vil give til Rusland.

Xi fik også overtalt Putin til at bruge den kinesiske valuta, renminbi, som udvekslingsvaluta i andre verdensdele som Afrika. For Kina giver det også muligheder for at beskytte sig mod sanktioner fra USA, hvis landet er mindre afhængigt af handel i amerikanske dollars.

Det betyder også, at Kina er bedre beskyttet i tilfælde af amerikanske og europæiske sanktioner, hvis Xi angreb Taiwan. Rusland bliver derfor en energi-ø og stødpude for Kina i deres sanktionsskjold. 

Ligesom Putin læser historien sådan, at Ukraine ikke er et selvstændigt land, har Xi sin historiske mellemregning med Taiwan, hvis demokratiske selvstyre han ikke kan tolerere og er villig til at gå i krig for at udslette.

Det forstår Putin. De russiske erklæringer emmer af loyalitet til Kina på Taiwan-spørgsmålet. 

Også som modsvar er der brug for, at demokratierne styrker deres samarbejde. Derfor er det godt at se, at samtidig med at Xi rejste til Moskva, så tog den japanske premierminister Kishida til Kiev for at markere støtten til Zelenskij og det kæmpende ukrainske folk.

I næste uge samler Præsident Biden verdens demokratier – over 100 lande – til virtuelle og fysiske drøftelser. Det bør blive startskuddet for det, som verden virkelig har brug for: En demokratiernes alliance.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Vladimir Putin

Præsident, Rusland
jurist (Sankt Petersborgs Statsuniversitet)

Xi Jinping

Præsident, Folkerepublikken Kina, generalsekretær, Kinas kommunistiske parti

Jonas Parello-Plesner

Direktør, Alliance of Democracies Foundation, seniorrådgiver, Rasmussen Global, non-resident Senior Fellow, German Marshall Fund, sikkerhedspolitisk kommentator, Altinget og Berlingske
ecole nationale d’administration (ENA 2004), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2000), master of science (London School of Economics 1999)

0:000:00