Rådgiver: Her er 10 grunde til at normalisere forholdet til Rusland

KRONIK: Der er behov for at nedtrappe konflikten med Rusland. Sanktionerne mod Rusland virker modsat hensigten, og et dårligt forhold til landet er ikke en naturlov, skriver rådgiver Gunnar Olesen, der giver ti grunde til at normalisere forholdet til Rusland.

Af Gunnar Olesen
International rådgiver

Danske politikere og medier taler om en russisk trussel i lighed med det gamle fjendebillede fra den kolde krig.

De største internationale partnere, USA og Tyskland, har dog et mere nuanceret syn. Et nordisk forsvarsministermøde i januar i år fandt behov for nedtrapning af en konflikt, som truer med ny atomoprustning i Europa.

Det er der flere gode grunde til:

1. Ny kold krig bunder i tvivlsom interessemodsætning
Konflikter mellem stater skyldes normalt modsatrettede interesser, for eksempel om territorier eller vilkår for handel.

Den aktuelle konflikt med Rusland i en europæisk opfattelse af russisk ekspansionslyst mod vest. Beviset finder man i russisk besættelse af Krim i 2014 og støtte til oprørere i det østligste Ukraine.

Man hæfter sig ved, at Vladimir Putin-regimet vil have Rusland anerkendt som en stormagt, men glemmer, at det kun har den halve befolkning af Sovjetunionens og ikke står i spidsen for en Warszawa-pagt.

Det har et stærkt militær, men ikke på niveau med Nato’s, og en svag økonomi. Dets egentlige geopolitiske udfordring er at fastholde kontrol over Sibirien over for et Kina med en ti gange så stor befolkning og økonomi.

2. Konflikten har fået sin egen farlige dynamik
Konflikter kan være resultat af misforståelser og dårligt diplomati.

Vesten forpassede i 1990’erne muligheden for at inkludere Rusland i en europæisk ordning, hvorefter EU og Nato udvidede sine grænser frem til de russiske, i strid med hvad Rusland opfattede som aftalt. Da også Ukraine syntes at gå den vej, var den russiske reaktion udtryk for, at man følte sig truet fra vest.

Reaktionen fik Europa til at føle sig truet. Det svarede med sanktioner og Nato-tropper i Ruslands nabolande, hvorefter der kom russiske modsanktioner, militær manifestation i vores nærområde og internet-påvirkningskampagner.

Der står vi så. Senest med gensidige trusler mellem USA og Rusland om fornyet atomoprustning i Europa.

3. Ukraine-krisen var ikke så enkel
Ukraine-krisen og besættelsen af Krim blev, set fra russisk side, henholdsvis udløst af et statskup mod en folkevalgt præsident og retfærdiggjort ved et russisksindet befolkningsflertal på Krim, resultat af en tilfældig grænsedragning mellem sovjetrepublikker i sin tid.

Da et flertal i det østligste Ukraine efterfølgende rev sig løs, gav man dem en vis støtte. Men man udviste dog moderation ved ikke at erobre landforbindelse til Krim, men bygge en bro i stedet.

Vesten kunne, som man gjorde i Kosovo - i strid med de serbiske og russiske ønsker-  have lagt vægt på folkenes selvbestemmelsesret og arbejdet for en afstemning om nationalt tilhørsforhold eller skabelse af en forbundsstat.

Men man valgte i dette tilfælde at stå fast på grænsers ukrænkelighed, som set fra Rusland var udtryk for dobbeltmoral.

Ukraine var et særligt tilfælde, ikke mindst på grund af Krims historiske og militære betydning for Rusland, hvorfor annekteringen ikke kan tages som bevis på russiske planer om invasion af andre østeuropæiske lande.

4. Sanktionerne mod Rusland virker modsat hensigten
Vestens sanktioner har gjort ondt i Rusland, men skabt større – ikke mindre – opbakning til Putin-regimet.

Sanktionerne har medvirket til at gøre det mere nationalistisk og aggressivt, og intet tyder på, at de vil få det til at opgive Krim.

5. Sanktionskrig skader begge parter og gavner Kina
Russiske modsanktioner har også gjort ondt i EU’s hårdt trængte yderområder, herunder dansk landbrug.

Rusland har store naturressourcer og et udviklingspotentiale, som man nu vender sig mod Kina for at få indfriet.

Danmark har ingen interesse i et fattigt og nationalistisk Rusland, men i et normalt økonomisk og kulturelt samkvem, som på sigt kan styrke russisk demokrati.

6. Betydningen af russisk cyberkrig overdrives
Stater har altid anvendt spionage og propaganda og brugt de nyeste medier dertil.

I dag bruger alle IT-hacking til spionage- og trusselsformål og sociale medier til at fremme deres politiske mål, inklusiv – og ikke mindst radikale islamister – der ser en fordel i fejlslagen integration.

Man kan således ikke på forhånd gå ud fra, at alle robotter er russere.

Påvirkningskampagner virker kun, hvis der er klangbund for budskaberne. Når det undertiden antages, at russisk påvirkning var udslagsgivende for Brexit og valget af Trump, griber man til en énfaktor-forklaring, som for længst er forladt inden for samfundsvidenskab.

Det er trods alt ikke russerne, der har opfundet populisme og sociale- og integrationsproblemer i Vesten.

Til det kommende valg til Europa Parlamentet, vil den aktuelle logik i russisk påvirkning være at styrke anti-EU-partier. Derimod er det svært at se, hvad den skulle satse på ved folketingsvalget.

Styrkelse af DF eller Nye Borgerlige giver ikke mening, al den stund disse partier er Nato-venlige og Rusland-hardliners.

7. Nødvendigt at leve med Rusland i Syrien
Rusland var formentlig udslagsgivende for Bashar al-Assads sejr i Syrien, da Vesten ikke ydede megen støtte til den frie syriske hær.

Som borgerkrigen udviklede sig, var alternativet ikke en demokratisk, men en islamistisk magtovertagelse.

For Rusland var stabiliteten afgørende med udviklingen i Libyen som et skræmmebillede, efter at de modstræbende var gået med til at fælde Muammar Gaddafi.

Genopbygning af Syrien og repatriering af 10 millioner flygtninge og fordrevne er nu en fælles interesse for Europa, Rusland og mellemøstlige nabolande.

Desuden udgør den russiske tilstedeværelse en buffer mellem Israel og Iran/Hizbollah, efter at USA de facto har trukket sig ud af Mellemøsten.

8. Ikke i Danmarks interesse at lægge sig ud med Tyskland og Rusland
Hvis Danmark insisterer på en anden placering af gasrørledningen North Stream 2 end den allerede eksisterende North Stream l, går man imod ikke bare russiske, men også tyske ønsker.

Trods krige og besættelse har Vesttyskland/Tyskland hele tiden ønsket et funktionelt forhold til Sovjet/Rusland siden 1960’ernes Østpolitik.

Det vil være ironisk, hvis Danmark indtager en risikabel position for at stå sig godt med USA, der under Donald Trumps administration selv synes at ønske et bedre forhold til Rusland og ellers i gang med at isolere sig.

9. Dårligt forhold til Rusland er ikke en naturlov
Danmark og Rusland har historisk haft et venskabeligt forhold og flere gange været allierede mod Sverige og Tyskland.

Den berømte opdagelsesrejsende Vitus Bering var dansker i russisk tjeneste, og tusinder af danskere emigrerede til det vilde Østen omkring år 1900.

Store russiske forfattere og komponister er en selvfølgelig del af den europæiske kulturarv.

10. Andre muligheder end mere konflikt
Man kan dæmpe tonen til fordel for at lade diplomatiet gøre sit arbejde.

I første omgang ved at prioritere gennemførelsen af de Minsk-aftaler om fred i Ukraine, som Tyskland og Frankrig har været med til at udarbejde.

I næste omgang ved at erkende, at Krim – ligesom Kosovo – er et fait accompli og stoppe den for alle parter skadelige sanktionskrig.

Med et endemål om at gøre et af de store europæiske lande til medspiller frem for modspiller.

Forrige artikel Tidligere ambassadør: Samuelsen udviser foragt for Folketinget Tidligere ambassadør: Samuelsen udviser foragt for Folketinget Næste artikel Østergaard: Vi skal have en afstemning om forsvarsforbeholdet i 2019 Østergaard: Vi skal have en afstemning om forsvarsforbeholdet i 2019
  • Anmeld

    Anthony Barrett

    En rigtig god analyse uden partipolitiske overtoner

    ad. pkt. 2
    Udenrigstjenesten er skåret ned til sokkeholderne. Dansk diplomatis vilkår har aldrig været ringere, og vi har ikke tidligere haft en udenrigsminister udstyret med så lidt diplomatisk pli.

    ad. pkt. 3
    Sammenligningen mellem Kosovo-situationen og forholdet omkring Krim er præcis. Ved Tysklands genforening lovede man fra vestens side, at Rusland ikke ville blive inddæmmet. Der blev gjort forsøg herpå i Georgien i 2008 med en larmende, fra USA indvandret præsident Mikheil Saakashvili, der troede han kunne få indmeldt Georgien i EU og Nato med et snuptag.
    Han lænede sig kraftigt op ad Anders Fogh Rasmussen i dennes egenskab af NATO -generalsekretær.

    (Samme Saakashvili har siden været guvernør i Ukraine!
    I den britiske avis Independent er det 17,12,2018 oplyst at han er sat i husarrest for forsøg på at vælte Ukraines præsident Poroshenko. Det forlyder senesre, at Saakashvili er deporteret til Polen.)

    ad. pkt. 4
    Ingen tvivl om, at sanktionerne er som en sten i skoen. Nu er vi derhenne, hvor det i vesten handler om ikke at skulle tabe ansigt ved at ophæve sanktinerne.

    ad. pkt. 5
    Alle ville have nytte af et rigt og måske også nationalistisk (det ligger i landets historie) Rusland. Da Vesten ikke ønskede at hjælpe landet på fode efter Sovjets sammenbrud, har man kun sig selv at takke for tingenes tilstand.

    Af og til får man en opfattelse af, at Vesten ville ønske, at Rusland slet ikke var der, men så ville man få brug for et andet fjendebillede i stedet for. (Nå, der er jo altid Iran, men de har ikke atomvåben -endnu).

    Hvordan skal man forøvrigt få fejlslagne afrikanske lande - eller Venezuela eller Cuba til at fungere? Ved at blæse på folkeretten?

    ad. pkt 6
    Russerne har i mindre omfang bidraget til flygtningeproblemer i Norge ved i 2015 - 2016 at flyve flygtninge fra Mellemøsten til flyvepladser tæt på Nordnorge, hvorefter disse flygtninge fik lov at cykle! over grænsen til Kirkenes. En besynderlig trafik.

    ad. pkt. 7
    Ruslands tilstedeværelse i Syrien gyder olie på vandene. Hvor lang tid, det tage at fjerne Assad og hvor mange årtier det vil tage at repatriere flygtningene er umuligt at gisne om. Det danske vrøvl med at repatriere flygtninge i nærområder lader heldigvis til at være ved at forstumme.

    ad. pkt. 8
    USA´s interesse i at Ruslands naboer ikke er for positive over for Nordstream gasledningerne bunder sig i, at USA helst ser, at Europæerne køber flydende LPG - gas fra amerikanske og canadiske cracking projekter,
    frem for at købe russisk naturgas.

    Et USA, der lukker sig inde i sig selv, giver ikke os forsyningsikkerhed på energiområdet.

  • Anmeld

    Max Tranebæk · Flymekaniker

    Hvad så med alle andre nationer, som ikke agere som vi ønsker?????????

    Hvis vi skal Bekrige Rusland.
    Hvad så med alle andre nationer, som ikke agere som vi ønsker?????????

    1. Hvad med Saudi-Arabien som skær journalister i småstykker
    2. Iran som har et kvindesyn, så jeg krummer tær
    3. Golfkrigen som satte Mellemøsten i brand, startet af USA og EU
    4. Venezuelas venstreorienteret diktatur hvor folk sulter

    Med mange mange mange flere nationer:

    Som helt klart slår Rusland i vederstyggeligheder.

    Europas gas net er forbundet og Europa har ikke gas nok og EU importerer for milliarder fra Rusland.
    En import som er stigende.
    Uden russisk gas har vi ingen velstand i EU og Danmark.


    Men vi skal væk fra fossile brændsler.

    1. Det vil gavne klimaet
    2. minder bilos
    3. Økonomien.
    4. Vi kan bede de islamistske totalitær regimer i Mellemøsten om at drikke deres egen olie.
    5. og ingen penge til våben og terrorister
    6. ingen gas fra Rusland
    Det kan kun gå for langsomt

    Alternativ hvis Rusland skal bekriges
    slukke for gasfyret.
    Det vil gavne Klimaet / miljøet/ samt økonomien,

    Men jeg kan love,
    Det næste brusebad bliver en kold fornøjes.

    Kontant afregning. Av.

    Måske er det fordi at Rusland har bekæmpet islamisk-stat med stor succes. at Russerne nu skal kanøfles?????

Anmeldelse: Russisk dokumentarist viser Putin bag facaden

Anmeldelse: Russisk dokumentarist viser Putin bag facaden

ANMELDELSE: Dokumentaristen Vitalij Manskij har i 20 år fulgt Vladimir Putin med et håndholdt kamera. Hans dokumentar ”Putin’s Witnesses” åbner en dør til den tidligere Putin, men efterlader også for mange ubesvarede spørgsmål, skriver Flemming Splidsboel.