RIKO: Derfor skal Danmark have et Freds- og konfliktløsningscenter

DEBAT: En måde at ændre dansk udenrigspolitik på er ved at oprette et Freds- og konfliktløsningscenter. Centret skal levere analyser om udenrigs- og sikkerhedspolitik og give anbefalinger i forhold til konfliktløsning- og forebyggelse, skriver Jørn Boye Nielsen.

Af Jørn Boye Nielsen
Næstformand, Rådet for International Konfliktløsning (RIKO)

Udenrigs- og sikkerhedspolitik kan anskues fra flere vinkler – én af dem er ud fra en konfliktløsnings- og konfliktforebyggelsesvinkel. Det har jeg forsøgt nedenfor.

Danmark er en småstat med et velfærdssamfund – og vi er gode til internt at samarbejde i et tillidsbaseret og ikke hierarkisk samfund. Hele vores historie i 1900-tallet op til cirka 1990'erne har været præget af en ikke-voldelig udvikling.

Der er noget, vi er – og noget vi kan – men som ikke bliver brugt i dag udenrigs- og sikkerhedspolitisk set. Vi har i alt for høj grad underordnet os USA og har via dette land involveret os i krige, der blev fiaskoer, og som har ført os bort fra danske traditioner.

Tilbage til det danske
Derfor må vi tilbage til det danske: For det første er den danske småstat ikke en trussel mod nogen – i udgangspunktet kan vi samarbejde med alle.

For det andet er vi et velfærdssamfund – humlebien andre ikke kan forstå kan flyve.

Det skal vi benytte os af og brande os på ved at have høj profil på solidaritet, klima, udviklingsbistand og fredsopbygning.

Og en opprioriteret interesse for retten til sundhed og bekæmpelse af pandemier.

Det er noget, der er behov for efter den globale coronakrise, der desværre blev behandlet nationalistisk med helt forskellige strategier i FN's 193 medlemsstater.

Konfliktløsning og fredsopbygning
Vores evner til at samarbejde og tradition indtil 1990'erne for ikke-voldelig adfærd bør for det tredje anvendes til at understøtte principperne for konfliktløsning, mægling, fredsopbygning og at løse internationale og regionale konflikter. Vi skal tale med begge parter i en konflikt og bidrage til at finde fælles løsninger.

I slutningen af 1900-tallet under den kolde krig var de skandinaviske lande dygtige til at finde løsninger på for eksempel afskaffelse af apartheid og var aktivt med i de-koloniseringsprocesserne.

Endvidere arbejdede vi i forreste linje med initiativer til afspænding under den kolde krig, for eksempel Helsingfors-processen.

Elementer i en aktiv og selvstændig udenrigspolitik
En forudsætning for en aktiv og selvstændig udenrigspolitik vil være et stop for udsultningen af Udenrigsministeriet og en kapacitetsopbygning for at kunne klare politiske processer og konfliktløsningsinitiativer; være fuldt med i internationale organisationer; have en forskningskapacitet og et samarbejde med tænketanke; samt have levedygtige ambassader, der kan tage sig af andet end handel og ministerbesøg.

For det andet må det danske diplomati og danske politikere kunne tale bedre med "den anden side".

I mange konflikter, der for eksempel har Rusland, Kina eller Iran indblandet, taler vi kun med den ene side i konflikten – den der støtter Vesten. Det er ikke godt nok. Hvis krige skal stoppes, må vi kunne tale med begge sider i en konflikt.

Internationalt samarbejde og vedtagne regler er godt for småstater og tilliden mellem lande. Når repræsentanter for lande i EU eller de nordiske lande ikke har behov for at vise sig militært over for hinanden, er det fordi, de har tillid til hinanden og institutioner, der hjælper dem.

Men det er ikke nok at samarbejde med vennerne. Internationale organisationer, hvor også "den anden side" er med, er vigtige: FN, FN's særorganisationer, Arktisk Råd, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).

Stop nye typer kolde krige
Derudover må Danmark, Europa og Norden arbejde imod, at der startes nye typer kolde krige. I øjeblikket har præsident Trump gang i forstadierne til en ny type kold krig med Kina.

Det skal Europa gøre alt for at forhindre og være en mæglende instans i konflikten. En ny kold krig mellem Kina og USA vil dele verden op og starte et våbenkapløb, der vil blive dyrt.

Sikkerhedspolitisk skal vi desuden arbejde for, at den ikke-militære del af sikkerhedspolitikken understreges – en bæredygtig sikkerhed er mere end "krudt og kugler".

Netop udviklingspolitik, handelspolitik, klimaprojekter og aktiv konfliktløsning er centrale elementer i en ny sikkerhedspolitik.

En realistisk udenrigspolitik
En realistisk udenrigspolitik er en nødvendig forudsætning i den nye verdensorden.

En realistisk udenrigspolitik er en politik, der tager udgangspunkt i de lande og kulturer og folk, der er ude i verden. Vi må møde dem, hvor de står.

Vi må huske, at det er folkene og deres regeringer i landene, der bestemmer hvilke styreformer, de skal have. Det skal Danmark ikke blande sig i.

Ændring af dansk udenrigspolitik
Her er fire forslag til, hvordan dansk udenrigspolitik kan ændres. Det første forslag går på, at Folketinget – det lovgivende organ – må sætte en proces i gang, der medfører, at det skal spille en større rolle i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i forhold til den udøvende magt. Coronakrisen har vist svagheden ved det nuværende system.

For det andet skal høringer bruges langt mere i Folketinget – eksperter og andre med specialviden skal inviteres. Aktiviteterne skal styres af Folketinget.

For det tredje skal vi oprette et Udenrigspolitisk Råd bestående af repræsentanter for relevante organisationer i civilsamfundet samt forskere og personer med viden om udenrigs-og sikkerhedspolitik. Det skal – i samarbejde med Folketinget – diskutere Danmarks forhold til omverdenen og give råd til politikerne og regeringen.

For det fjerde skal et Freds- og konfliktløsningscenter oprettes, og det skal gives konkrete opgaver i form af at levere analyser om udenrigs- og sikkerhedspolitik, og ikke mindst fokusere på anbefalinger i forhold til løsning og forebyggelse af konflikter.

Forrige artikel Emiraternes ambassadør: Danske medier viser upræcist billede af mit land Emiraternes ambassadør: Danske medier viser upræcist billede af mit land Næste artikel Tidl. ambassadør: Regeringen har stadig ingen udenrigsstrategi Tidl. ambassadør: Regeringen har stadig ingen udenrigsstrategi
Bramsen: Nato straffer Danmark for langsigtet planlægning

Bramsen: Nato straffer Danmark for langsigtet planlægning

STYRKER: Forsvarsminister Trine Bramsen (S) finder det ærgerligt, at Danmark skal kritiseres af Nato for at lægge langsigtede planer for forsvarsinvesteringer. Venstre mener ikke ministeren tager kritikken alvorligt nok.