Sådan kan universiteterne øge Danmarks hjemtag fra den europæiske forsvarsfond

DEBAT: Der er brug for en større national indsats for at støtte dansk forsvarsindustris forskning- og udviklingsarbejde, skriver en centerleder og en institutdirektør fra DTU.

Af Kristian Pedersen og Henning Heiselberg
Hhv. institutdirektør, DTU Space og centerleder, Security DTU

Danmark skal over de kommende år betale to milliarder til den nye EU forsvarsfond. Desværre har vi dårlige erfaringer fra EU forskningsfonden Horizon2020, hvor vi under ”Sikre samfund” kun hjemtager en tredjedel af vores bidrag. Dette skyldes, at Danmark står svagt i europæisk konkurrence: Vi har en forholdsvis lille forsvarsindustri, forbehold mod Det Europæiske Forsvarsagentur, og vi nedlagde Forsvarets Forskningstjeneste for 12 år siden.

De andre Nato-lande samt Sverige og Finland, som vi normalt sammenligner os med, bruger en del af forsvarsbudgettet på forskning og udvikling af forsvars- og sikkerhedsteknologi samt slet skjult industristøtte. For eksempel yder Norge og Sverige en god milliard hver til deres forsvars-forskningstjenester, der støtter deres forsvar, industrier og henter viden hjem fra Natos Science & Technology Organisationer. De ser det som en rigtig god investering i fremtidens højteknologi, der skaber arbejdspladser og vækst, eksport, egen kapacitet, selvstændighed og uafhængighed mv. Ikke bare til gavn for deres forsvar, men for hele samfundet.

Universiteternes forskning og uddannelse sikrer langsigtet opbygning af ekspertise og kapacitet til støtte for dansk industri og SMV’er samt internationalt netværk og civile anvendelser af forsvars- og sikkerheds-teknologi (dual use).

Dette vil kræve en større samlet national indsats, for eksempel et nationalt center for forsvars- og sikkerhedsteknologi, der støtter dansk forsvarsindustri og danske myndigheder: Forsvaret, Politiet og Beredskabet. Centret vil også kunne bringe forskning, udvikling, løsninger på nye trusler og ny teknologi ud til forsvar og industri, skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Det er oplagt, at en del af midlerne i forsvarsforliget udmøntes til sådan en langsigtet og visionær satsning. 

Hastigt voksende marked
Hvad skal vi så forske i, udvikle og producere? It og software er oplagt til cyberforsvar, prædiktive analyser baseret på big data, genkendelsesalgoritmer, maskinintelligens, osv. Gode spinout-eksempler er Cybercrypt og DenCrypt fra DTU.

Droner, satellitter og radarer er fremtidens luftforsvar og overvågning. Med hensyn til droner er der oplagte potentialer inden for sensorintegration, dataanalyse, sværme, detektion og beskyttelse mod dem. Satellitter er et hastigt voksende marked til jordobservation, og helt essentielle i Arktis med hensyn til overvågning, kommunikation samt eftersøgnings- og redningsaktioner. Nye og bedre sensorer kan anvendes til detektion af sprængstoffer, kemikalier, narkotika, forurening osv. Desuden er der robotter, elektroteknik og materialeteknologier som kompositter, der er dobbelt så stærke og halvt så tunge. Terma sælger kompositter til F-35-jagerflyet som et af de få eksporteventyr.

Dansk industris højteknologiske fremtid står på spil – indenfor sikkerhedsteknologi: It og cybersikkerhed, AI, elektronik, droner, robotter, satellitter, GPS, sensorer, energi, smarte materialer, nanotek, biotek, sundhedsteknologi og meget mere. På disse områder er DTU og andre danske universiteter førende. Vores unge ingeniører er basis for fremtidens forsvars- og sikkerhedsindustri.

Kun hvis danske virksomheder sammen med myndigheder og universiteter indgår partnerskaber, har vi en chance for at hjemtage en fornuftig del af de to milliarder kroner, som Danmark bidrager til Den Europæiske Forsvarsfond.

Forrige artikel Derfor er Den Europæiske Forsvarsfond vigtig for danske virksomheder Derfor er Den Europæiske Forsvarsfond vigtig for danske virksomheder Næste artikel Kari: Forsvarsfond handler mest om våbeneksport Kari: Forsvarsfond handler mest om våbeneksport