Soldaternes Fagforening: Forsvarets vigtigste investering er i det hele menneske og bedre vilkår

Putins invasion af Ukraine har understreget vigtigheden af, at Danmark lever op til de forpligtelser, vi som nation har i en stadig mere kompleks verden, hvor det sikkerhedspolitiske billede har ændret sig fuldstændigt.

Krigen i Ukraine blev det tragiske bagtæppe, der fik vores politikere til at indse, at det koster mere at drive et forsvar i dag, end de hidtil har været villige til at betale.

De danske politikere har nu indgået et nationalt kompromis omkring dansk sikkerhedspolitik, som sikrer Forsvaret en saltvandsindsprøjtning på syv milliarder kroner. Det nationale kompromis sikrer, at vi kommer til at bruge to procent af BNP i 2033, som vi skrev under på i Waleserklæringen fra 2014.

Der fremsættes mange ønsker til det kommende forlig, og i HKKF har vi selvfølgelig også gjort os tanker. For HKKF (Soldaternes Fagforening) er det vigtigt, at vi ikke lader nationalromantikken sejre over fornuften. For os handler det hverken om ubåde eller 15.000 værnepligtige.

Flere professionelle soldater

I HKKF mener vi, at vi i fremtiden skal levere mere af det, som vi allerede gør, og det kalder på flere professionelle soldater. Alt peger på, at vi får brug for et større antal mobile enheder på et højt beredskabsniveau, der kan løse forskellige typer af opgaver. Der er også en underliggende teknologisk udvikling, som stiller større krav til soldaternes kompetencer.

Der er ikke behov for et stort mobiliseringsforsvar, hvor man bruger krudtet på at uddanne soldater til hjemsendelse. Der er behov for veluddannede udstationeringsparate enheder, som vi kan udsende til blandt andet Baltikum. Vi skal holde fast i de grundlæggende strukturer og forstærke dem. 

Der skal fokus på de blødere vilkår som fri adgang til læge, tandlæge og fysioterapi

Tom Block
Forbundsformand, HKKF

Vi skal selvfølgelig også gøre os tanker om at have en tilpas stor og relevant reserve. Men ikke en reserve, der groft sagt skal agere kanonføde. Vi skal have en effektiv reserve, der kan understøtte Forsvarets opgaver efter behov. Det betyder, at der skal investeres penge og uddannelse i en fremtidig reserve, som meget gerne må bestå af soldater, der når de forlader Forsvaret, tilbydes en rådighedskontrakt.

Når vi taler værnepligtig, er det vigtigt, at vi træffer de rigtige valg. Hvad skulle formålet være med at indkalde 10 til 15.000 værnepligtige om året i en længere periode? Der er ingen grund til at spilde ressourcer på at uddanne unge mennesker, som Forsvaret ikke kan fastholde i et længere tjenesteforløb. Der er jo også et arbejdsmarked, der mangler arbejdskraft, og tingene hænger unægteligt sammen.

Måske er det på tide at nedsætte en sagkyndig kommission, som kan vurdere anvendelse af værnepligten og afdække fordele og ulemper ved forskellige modeller, heriblandt de samfundsøkonomiske konsekvenser af værnepligten. Der er stærkt brug for saglige begrundelser i debatten om værnepligt.

Blødere vilkår i Forsvaret

Vi har et godt forsvar med dybt professionelle og dedikerede soldater, og i HKKF er vi stolte af den indsats vores medlemmer yder på et højt niveau. Uden dem havde vi ikke kunne opstille en kampbataljon på 800 mand til Letland.

Men de løber også hurtigere end nogensinde før, hvilket ikke er holdbart i længden. Der skal derfor hurtigst muligt fyldes op i strukturen, således at vi kan levere enheder over længere tid. Ikke mindst hullerne i den operative vedligeholdelsesstruktur kræver handling her og nu. Forsvaret skal i gang med at rekruttere militære lærlinge nu, og beslutning fra 2013 skal tages af bordet.