“Son of a bitch!” udbryder tidligere FN-efterforsker: Skjulte Libyen-rapporter indeholder alle de svar, vi bad om

En guldmine

De danske rapporter “indeholder alle de svar,” kommissionen havde bedt om, siger Marc Garlasco.

Derfor kunne det have skabt et pres på andre lande for at stå frem og tage ansvar for angreb, hvis Forsvaret havde delt oplysningerne med FN-kommissionen, vurderer Garlasco.

“Havde vi haft oplysningerne, ville de have skabt præcedens, så vi kunne have kontaktet andre medlemsstater og bedt dem lave lignende undersøgelser af de her angreb,” siger Marc Garlasco.

“Det havde været en guldmine for mulighederne for at kunne drage folk til ansvar. Det er der ingen tvivl om,” siger han.

Få andre lande ud af busken

Danmark har ved at hemmeligholde rapporterne forspildt en chance for at gøre både danske og andre landes soldater bedre til at forhindre civile drab, vurderer Marc Garlasco.

Hvor mange civile er døde i krige, fordi vi aldrig fik læren fra de danske rapporter?

Marc Garlasco
Leder af FN's efterforskning af civile drab i Libyen

"Her var en mulighed for at stå frem og lære af det, der skete i Libyen,” siger Garlasco.

Sammenlignet med andre konflikter, eksempelvis den mod Islamisk Stat i Irak og Syrien nogle år senere, var der nemlig et relativt lavt antal civile drab fra luftangrebene i Libyen.

“Derfor er de tilfælde, hvor der rent faktisk var civile drab, endnu vigtigere at studere,” siger Garlasco.

"Oplysningerne havde ikke blot været nyttige som ‘lessons learned’ og for at redde liv ude i fremtiden. De giver også ofrene en forståelse for, hvorfor deres familie blev dræbt og potentielt en mulighed for at få en form for kompensation for deres tab," siger Marc Garlasco.

Pentagon

Før han blev hyret af ngo’er samt FN-kommissioner i Libyen og Syrien, var han som leder af High Value Targeting i det amerikanske Defence Intelligence Agency selv med at udpege mål i Jugoslavien og Irak, herunder luftangreb mod inderkredsen af diktatoren Saddam Husseins regime.

Her satte han krydser på satellitfotos af bygninger, der blev pulveriseret dagen efter.

Midt i at Bagdad faldt i april 2003, forlod Marc Garlasco sit job i Pentagon på en fredag og startede i ngo'en Human Rights Watch mandagen efter.

Få uger senere stod han i bombekrateret fra et angreb, han selv havde set live-transmitteret fra kameraet på en Predator-drone. Han og kollegerne havde jublet, da huset var eksploderet på skærmen. De troede, at de havde fået ram på generalløjtnant Ali Hassan al-Majid, bedre kendt som “Kemiske Ali” – manden bag kemiske angreb på kurdere i Irak.

Nu viste det sig, at 17 civile var døde, og at Kemiske Ali slet ikke var i huset.

“Da jeg stod i krateret og talte med dem, der overlevede, var det pludselig ikke længere så fedt,” har han fortalt avisen Mother Jones.

Alligevel var hans følelser blandede.

“Han var ansvarlig for tusindvis af døde, så han var helt sikkert et legitimt militært mål,” har Marc Garlasco fortalt til podcasten This American Life.

“Det var et af de angreb, hvor vi på en måde gjorde alting rigtigt. Vi troede, at vi havde fjenden på kornet, vi valgte det rette våben… men det var så bare det forkerte sted at ramme på det tidspunkt, og det kostede mennesker livet.”

En god historie

Siden 2003 har han jævnligt kørt rundt i firehjulstrækkere for at efterforske krigsforbrydelser og dokumentere civile drab i blandt andet Gaza, Afghanistan og Syrien.

Og sammenlignet med krigene i de lande, er omfanget af civile drab fra Natos bombardementer Libyen relativt lavt, understreger han.

“Det burde have været en god historie for Nato. De kunne sige “vi tog alle de her forbehold og dræbte meget få civile,” siger han.

Kun et enkelt af angrebene kan efter hans vurdering være en mulig krigsforbrydelse. Det var et såkaldt double tap-angreb i byen Majer, hvor Nato-fly bombede en bygning, alliancen allerede havde bombet én gang, mens folk ledte efter overlevende i murbrokkerne.

Danske fly var ikke på vingerne den dag, viser aktindsigten.

“Relativt få angreb var faktisk juridisk problematiske, så det lugtede af, at de bare ville lave et cover up, når de nægtede at besvare de mest simple spørgsmål,” siger Garlasco.

Han giver heller ikke meget for, at Forsvaret og Nato ikke anerkender de civile tab, som blandt andre FN dokumenterede, fordi de ikke havde folk på jorden til at bekræfte oplysningerne om civile drab.

“Den politik er horseshit,” siger han.

Savner åbenhed

I dag mener han, at både Danmark og Nato burde have været mere åbne.

"Det er chokerende, at hverken resultaterne eller det faktum, at undersøgelserne har fundet sted, er blevet offentliggjort før nu," siger Marc Garlasco.

De her hændelser viser, at Danmark ikke bare kan være et passivt medlem af koalitionen.

Marc Garlasco
Leder af FN's efterforskning af civile drab i Libyen

"De her hændelser viser, at Danmark ikke bare kan være et passivt medlem af koalitionen, der lader andre stå for at udpege mål, som kan skade civile. I stedet bør Danmark have procedurer for at undgå at skade civile samt procedurer for, hvad man gør, hvis ens militæroperationer går ud over civile,” siger han.

“Hvor mange civile er døde i krige, fordi vi aldrig fik læren fra de danske rapporter,” spørger Marc Garlasco.

Om få måneder er det 20 år siden, at Marc Garlasco forlod Pentagon og startede på det første af mange job, hvor han som outsider efterforskede bombeangreb fra blandt andet sit eget lands militær.

Han når dog ikke at fejre det runde jubilæum. For mandag 29. januar begynder han på sit nye job i det nyoprettede Civilian Protection Center of Excellence – i det amerikanske forsvarsministerium.