Weibel Scientific: Nyt forsvarsforlig bør kynisk prioritere danske virksomheder
Regeringen understreger i sit forsvarsudspil, at investeringerne skal bidrage til dansk industri og arbejdspladser. Forhåbentlig vil det betyde, at den danske forsvarsindustri vil blive prioriteret, som det sker i andre lande, skriver Frode Scott Nilsen.
Frode Scott Nilsen
Adm. direktør i Weibel Scientific (højteknologiske radarer til forsvar og rumfart mv.)Svenskerne kan finde ud af det. Tyskerne gør det i stor stil. Og nordmændene har opdaget gevinsten for årtier siden. Investeringer i og indkøb til Forsvaret bør tilgodese landets egne virksomheder.
Det er ikke sket i Danmark – indtil nu, forhåbentlig. Jeg ser med stor tilfredshed, at intentionen er til stede i regeringens nye udspil til det kommende forsvarsforlig: "Det er en klar prioritet for regeringen, at de store investeringer styrker vores hjemlige forsvarsindustri," sagde forsvarsministeren på et pressemøde slut maj.
Den samme intention har der været fra både politikere og Forsvaret i den forsvarsindustrielle strategi. Men strategien om lokalt indkøb er endnu ikke blevet til virkelighed.
Altafgørende, at de kommende investeringer bliver set som en mulighed for at bygge en stærkere dansk forsvarsindustri
Med de milliarder, regeringen nu lægger op til at investere i forsvar og sikkerhed, bør vi prioritere Danmarks egen forsvarsindustri benhårdt, præcis som vores allierede har gjort det i årtier.
Det kan måske lyde som pleje af egne interesser, når jeg er direktør i en virksomhed i Allerød med 350 medarbejdere, som udvikler og producerer radarer til netop forsvar.
Men det er altafgørende, at de kommende milliard-investeringer i Forsvaret bliver set som en mulighed for at investere i at bygge en stærkere dansk forsvarsindustri. En stærk lokal industri betyder nemlig flere danske arbejdspladser og skatteindtægter.
Modsat herhjemme handler Danmarks allierede i udbredt grad inden for landets egne grænser, når de investerer i forsvar. Vi har set det meget tydeligt i donationer til Ukraine.
Norge har doneret luftværn og ammunition produceret i Norge, Sverige har doneret materiel fra svenske virksomheder, og Tyskland har doneret tyske kampvogne og missiler. Danmark har primært doneret materiel købt i Tyskland, USA og Frankrig.
Samtidig efterspørger Ukraine helt specifikt radarer fra Weibel Scientific til at overvåge luftrummet over byer og kritisk infrastruktur – altså radarer produceret i Danmark.
Det giver ikke mening. Og jeg håber, at de 22 milliarder, som regeringen foreslår at bruge i øget støtte til Ukraine, samtidig ses som en investering i Danmarks eget erhvervsliv.
Lettere at sælge til udlandet
For os i Weibel Scientific mærkes det tydeligt, at det ikke har været en prioritet at støtte dansk forsvarsindustri. Vi sælger 98 procent af vores radarer til udlandet, hvor vi er anerkendt for at være verdens bedste.
Det giver al mulig mening at træffe det kyniske politiske valg og opprioritere den danske forsvarsindustri
Derfor kan det undre, at det er nemmere for os at sælge til andre Nato-lande end til Danmark, hvorfra vi kun får to procent af vores ordrer.
Weibel Scientific er ikke den eneste virksomhed herhjemme, der producerer teknologi i international særklasse. Derfor mener jeg, det vil være ligetil at prioritere at købe dansk, som udspillet til forsvarsforlig lægger op til.
Netop dén politiske beslutning traf man i Norge, hvor jeg selv kommer fra. I mine knap 25 år i olieindustrien oplevede jeg på nærmeste hold, hvordan norske virksomheder fik en plads forrest i køen, når der skulle leveres udstyr til udvinding af olie.
Ekspertisen eksisterede ikke i Norge, da man i sin tid fandt olien, så det havde været nemmere at købe udstyr fra etablerede virksomheder i udlandet.
Men nej. Norge insisterede på at investere i at give lokale virksomheder fordelagtige vilkår til at oparbejde viden, færdigheder og teknologi, hvilket har betydet, at dé norske virksomheder i dag er verdensledende i deres respektive nicher og giver mange arbejdspladser og store skatteindtægter til Norge.
Forsvarsindkøb bør ses som investeringer
Eksemplet bør vi i den grad lade os inspirere af i Danmark i forbindelse med det nye forsvarsforlig. Modsat historien fra den norske olieindustri har vi i Danmark endda allerede virksomheder med førende viden og teknologi.
Derfor giver det al mulig mening at træffe det kyniske politiske valg at opprioritere den danske forsvarsindustri.
For ikke blot vil det betyde, at vi reelt investerer i danske arbejdspladser og skatteindtægter i Danmark. Et styrket samarbejde mellem Forsvaret og dansk erhvervsliv giver også de bedste betingelser for, at danske soldater får materiel udviklet til præcis de opgaver, de står overfor.
Og så giver det en langt større forsyningssikkerhed i en tid, hvor truslen mod Danmark og vores allierede vokser.
Forsvarsforliget er helt enkelt en tiltrængt mulighed for at styrke både Forsvaret og industrien bag, ved at investere milliarderne i Danmark i stedet for i udlandet. Intentionerne er til stede, jeg håber, at de vil blive til virkelighed.