Affaldsforening: Der skal fuld skrald på miljørigtige affaldsløsninger

Af Jacob Hartvig Simonsen
Direktør, Dansk Affaldsforening

Vi skal modernisere affaldssektoren i Danmark. Den skal rustes til en fremtid, hvor vi får genbrugt og genanvendt så mange materialer som muligt – og helst undgå, at affaldet overhovedet bliver produceret.

Kort fortalt skal affaldssektoren understøtte udviklingen af den cirkulære økonomi.

Opgaven er vanskelig og kræver nytænkning. Så langt er vi hos Dansk Affaldsforening enige med Marianne Munch Jensen fra Affald- og Ressourceindustrien under Dansk Industri (ARI), der her i Altinget slår til lyd for at omstille affaldssektoren til den cirkulære økonomi.

Vi er i fuld gang. Kommuner og kommunale affaldsselskaber leverer allerede på de genanvendelsesmål, politikerne har sat, men vi vil gerne videre.

Ideologiske betragtninger uden miljøgevinster
Det er en fælles opgave, der kræver samarbejde. Det er netop derfor, vi hos Dansk Affaldsforening har fremlagt udspillet Grøn Kickstart, der anbefaler offentlige-private selskaber, der kan få sat skub i teknologiudvikling, etableringen af nye affaldsanlæg og arbejdspladser i Danmark.

Fra Dansk Affaldsforenings side vil vi gerne opfordre alle aktører til at gå fordomsfrit til opgaven og finde nogle praktiske og konkrete løsninger, der virker i virkeligheden.

Jacob Hartvig Simonsen
Direktør, Dansk Affaldsforening

Et forslag, vi er stolte af at præsentere og som nyder bred politisk opbakning på tværs af partiskæl i vores politiske bagland. Modellen er ovenikøbet kendt hos vores store nabo mod syd, Tyskland, hvor offentlige-private selskaber er en integreret del af sektoren.

Men i stedet for at forholde sig til det konkrete forslag og de mange barrierer, det adresserer og forsøger at overkomme, indeholder indlægget fra ARI mest nogle ideologiske betragtninger, vi har hørt før, men som hverken vil sikre miljøgevinster, arbejdspladser eller udvikling i sektoren.

Det er drønærgerligt, når vores forslag netop handler om, hvordan vi kommer fremad sammen.

Skrald er ikke en jomfruelig råvare
Hele præmissen for Dansk Industri-organisationens argument er, at affald nu er en ”råvare”, som efterspørges af virksomhederne. Det er helt nyt, må vi forstå. Det hverken kan eller skal kommunerne være en del af, lyder det.  

Til det er der blot at sige, at hvis affald var en ”råvare” i traditionel forstand, ville der stå virksomheder klar til at betale for at købe det. Men selvom affald er en miljømæssig ressource, er der tale om en økonomisk omkostning, som borgerne finansierer.

Det koster penge at indsamle og sortere affaldet, og selv når det ligger i en fin, velsorteret bunke, betaler kommuner og kommunale affaldsselskaber i dag virksomhederne penge for at tage imod og genanvende det.

Den negative pris er et udtryk for, at det er billigere og nemmere at bruge nye – såkaldte jomfruelige – ressourcer og har meget lidt med kommunerne at gøre.

Den billigste affaldshåndtering er at gøre mindst muligt for miljøet – og eksempelvis køre affaldet til udlandet og ned i et hul. Det er de internationale markedspriser, der sætter dagsordenen og udgør de økonomiske incitamenter for sektoren.

Ressourcer går tabt, når virksomheder skal tjene penge
En liberalisering af affaldssektoren, hvor kommunerne mister muligheden for at styre borgernes affald mod den cirkulære økonomi, ændrer ikke ved dette. Virksomhedernes potentielle gevinst ligger typisk i at gøre mindre end det bedste rent miljømæssigt.

Og vi har vel fortsat til gode at se en privat virksomhed, der bygger sin forretningsmodel alene på samfundshensyn og øgede omkostninger.

Faktisk har vi et eksempel på, hvad der sker ved en liberalisering – og det ovenikøbet for det mest værdifulde affald, som det burde være muligt at lave en forretning ud af.

Elektronikaffaldet har via producentansvaret været industriens ansvar i mange år. Desværre har det ikke ført til mere genbrug, selvom en undersøgelse fra SDU har vist, at hvert fjerde produkt stadig virker, når det ender i burene på genbrugspladserne.

Her ligger produkter til en værdi på 140 millioner kroner, som industrien gennem årerne i stedet har kvast og trukket enkelte metaller som guld og sølv ud af.

Resten af værdierne, de sjældne grundstoffer, ædelmetaller i små mængder, ressource- og energiforbruget er gået tabt, fordi det er den billigste behandlingsløsning, og producenterne er optagede af at holde deres omkostninger nede.

Miljøet, klimaet bliver taberne, og kritiske begrænsede ressourcer går tabt. Tilmed har vi set mange eksempler på ulovlig transport af affaldet ud af landet, hvilket er veldokumenteret.

Tilsyn med virksomheder hjælper ikke
Løsningen er – ifølge industrien – ”benhårdt tilsyn”. Det lyder godt, men er desværre ikke realistisk som praktisk løsning.

Mange virksomheder har i dag svært ved at styre egne underleverandørers arbejdsmiljø og miljøforhold – også selvom det gælder produkter, der har en positiv værdi og ender på egen disk ude i butikkerne.

Så overvej et øjeblik, hvor vanskeligt det er at kontrollere affald, der har negativ værdi, mangler en herre, kan sendes med lastbil eller skib ud i verden og blandes sammen med affald fra borgere i andre lande osv.

Danske myndigheder har derudover hverken retlig eller stedlig kompetence til at føre tilsyn med oparbejdningsvirksomheder i udlandet.

Fælles offentlige-private selskaber er vejen frem
Vi skal en anden vej. En vej, der peger fremad og sikrer, at vi både udvikler ny teknologi, sikrer miljøgevinster og skaber arbejdspladser i Danmark fremfor i lande, hvor lossepladser står åbne og klar til at underbyde miljøet og klimaet for en slik.

Derfor foreslår vi netop, at politikerne åbner for, at vi kan etablere fælles offentlige-private selskaber.

På den måde kan vi holde styr på affaldet, kan gøre hinanden gode og samle affaldsstrømmene fra husholdninger og erhverv, der kan give skala på teknologiudviklingen.

Når anlæggene er etableret, markedet er opbygget og modnet, og kommunerne kan give borgerne vished for, at affaldet, de sorterer hjemme i køkkenet eller på genbrugspladsen, bliver behandlet på bedste vis og efter alle kunstens regler, mener vi, at kommunerne skal have stærke incitamenter til at trække sig ud.

Hvorfor skulle de dog være medejere af et anlæg, hvis de kan få kvalitet og en god pris ude i byen?  

Balance mellem borgere og business
Kommuner og kommunale affaldsselskaber får i indlægget kritik for at fokusere for meget på borgerne fremfor at tage ”afsæt i kundernes behov. Og fremtidens kunder er produktionsvirksomheder”.

Nu tænker vi også på borgerne som en slags kunder, men generelt bliver vi nødt til at tænke på hele affaldskæden. Kommunerne arbejder for at engagere borgerne i at sortere så meget og så godt som muligt.

Omvendt skal de også sortere på den måde, så industrien kan bruge affaldet. Det er en balance, men tingene hænger sammen.

Vi må ikke arbejde for ensidigt og stirre os blinde på en del af kæden, hvis vi skal realisere gevinsterne på lang sigt. Kommunerne ”holder” heller ikke på affaldet.

De gør tværtimod alt, hvad de kan for at afsætte affaldet til den bedst mulige pris, fordi det nedbringer borgernes omkostninger, men naturligvis forsøger de at finde virksomheder i lokalområdet – netop fordi de forsøger at sikre både miljø, økonomi og arbejdspladser i Danmark.

Generelt er det vigtigt, at vi samarbejder på tværs af sektorer, hvis vi skal realisere de mål, vi er enige om at forfølge – miljømæssige såvel som økonomiske.

Fra Dansk Affaldsforenings side vil vi gerne opfordre alle aktører til at gå fordomsfrit til opgaven og finde nogle praktiske og konkrete løsninger, der virker i virkeligheden.

Vi vil gerne have Dansk Industri, ARI og deres medlemmer med. Faktisk både tror og håber vi, at de private danske affaldsvirksomheder er klar til at bidrage og give den fuld skrald.