ARI: Affaldet skal ud af de kommunale monopoler

Af Marianne Munch Jensen
Sekretariatsleder i Affalds- og Ressourceindustrien
Vi skal tilpasse affaldssektoren til fremtiden - ikke omvendt.
Det kan synes indlysende. Men ikke desto mindre tager den igangværende diskussion om fremtidens affaldssektor afsæt i, hvordan den nuværende organisering – eller mangel på samme – kan komme til at virke i fremtiden. Senest med Dansk Affaldsforenings forsvar i Altinget 23. januar for kommunernes rolle med at drive anlæg til genanvendelse af affald i fremtiden.
Der er behov for en mere grundlæggende nytænkning. Stort set alle er enige om, at sektoren skal kunne noget andet i fremtiden, end den kan i dag. Den skal igennem en grøn omstilling.
Skriv til debat@altinget.dk
Fortiden tilhører en tænkning, hvor affald var noget, borgerne skulle af med nemt og uden sort samvittighed. Affaldet skulle sådan set bare bringes fra borgerne og hen til det kommunalt kontrollerede forbrændings- eller deponeringsanlæg.
Men det er ikke fremtiden. Fremtiden er ikke en sektor, som styrer efter at forbrænde affaldet og producere varme og el. Fremtiden er at være råvareleverandør. Fremtiden tilhører en tænkning, hvor affald i stigende omfang genanvendes og indgår i nye produkter. Affald er ikke længere blot en slags borgerservice med miljøstempel.
Fremtiden er ikke en sektor, som styrer efter at forbrænde affaldet og producere varme og el. Fremtiden er at være råvareleverandør. Fremtiden tilhører en tænkning, hvor affald i stigende omfang genanvendes og indgår i nye produkter.
Marianne Munch Jensen
Sekretariatsleder i Affalds- og Ressourceindustrien
Affald som råvare
Fortidens tænkning – borgerservice – lægger op til en stærk kommunal forankring med afsæt i borgernes behov og kommunal drift af investeringstunge deponerings- og forbrændingsanlæg.
Fremtidens tænkning – affald som råvare – lægger op til at vende blikket 180 grader. Vi skal tage afsæt i kundernes behov. Og fremtidens kunder er produktionsvirksomheder, der køber affald som råvare. De kræver høj, veldokumenteret kvalitet, sikker forsyning og en skarp pris. Med andre ord materialer som kan konkurrere med nye råvarer.
Det vil kræve, at genanvendelsen industrialiseres, og at der investeres i teknologiudvikling og specialiseret behandlingskapacitet. Det er en helt afgørende – og næppe overraskende – forudsætning. Men hvad kræver det så i praksis?
Privat affaldshåndtering
For det første skal vægten forskydes i retning af mere privat håndtering af affaldet. Private virksomheder er dem, som er bedst til at agere på et marked. At være råvareleverandør til alverdens produktionsvirksomheder er ikke og skal ikke være en kommunal kerneopgave – hverken individuelt eller i kommunale fællesskaber.
De private affaldsvirksomheder skal have adgang til konkurrere om tilstrækkelige mængder affald fra især erhvervslivet, men også gerne private husstande – der er ingen grund til kunstige skel. Det er nødvendigt for at kunne behandle affaldet ens, for at skabe grundlag for investeringer og for at skabe forsyningssikkerhed.
For det andet skal vi som samfund tænke større. Effektiviseringspotentialet ligger ikke i, at hver kommune skal have sine egne behandlingsanlæg. For nogle typer affalds vedkommende behøver vi kun få anlæg i Danmark, for nogle typer er mængderne end ikke tilstrækkelige til, at der skal være anlæg i Danmark - her skal vi tænke europæisk.
For det tredje bør kommunernes og statens rolle især handle om at føre benhårdt tilsyn med, at der ikke er nogen, som snyder på vægten. Det er både garantien for et velfungerende marked - og for, at der ikke skæres hjørner med miljøproblemer som konsekvens.
På den måde kan markedskræfterne hjælpe samfundet med at nå de politisk bestemte affalds- og miljømål. Vi synes derfor, det ville være klogt at se på det hele lidt ”fra oven” og med markedets perspektiv, når politikerne forhandler om en ny organisering af affaldssektoren i foråret 2018.
Væk fra kommunale
Affaldet skal ud af de kommunale monopoler. Konkurrence og udsigten til at tjene penge kan drive både teknologisk udvikling, bedre produktdesign, flere arbejdspladser (over hele landet), øget eksport af miljøteknologiske løsninger og øget effektivitet i sektoren.
Alt det er muligt, uden at kommunerne behøver at etablere egne anlæg og løbe økonomisk risiko med borgernes penge. Politikerne har med forårets bebudede politiske forhandlinger om affaldsområdet en gylden chance for at skabe en branche gearet til fremtidens cirkulære økonomi.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet













