Når Folketinget i den nærmeste fremtid skal vedtage en strategi for CO2-fangst og -lagring (CCS), handler det i høj grad om politisk at lægge stenene til at nå målet om 70 procent CO2-reduktion i 2030.

Der er lagt op til, at temmelig meget CO2 skal fanges og lagres, hvis vi skal nå i mål. Men i vores iver efter at få lagret mest muligt CO2 i undergrunden hurtigst muligt, risikerer vi at skyde os selv i foden, når det gælder om at nå det egentlige mål: Klimaneutralitet i 2050. Hvorfor nu det?

Jo, hvis vi skal nå klimaneutralitet, er det afgørende, at vi via Power-to-X får udviklet tilstrækkeligt med alternative grønne brændsler til den tunge transport – navnlig skibe og fly – så vi kan skubbe de fossile brændsler ud af transportsektoren. Nogle af disse Power-to-X-løsninger kræver CO2 i udviklingsprocessen, og i al korthed er problemet, at den CO2, vi lagrer i undergrunden, kan vi ikke også bruge til at fremstille Power-to-X-brændsler af.

Vi skal derfor sikre, at vi har tilstrækkeligt med CO2 til rådighed til Power-to-X-produktionen – ellers bliver det umuligt at gå fra 70 procent reduktion i 2030 til 100 procent i 2050.

Afgørende med biogen CO2

Sammen med brint er den såkaldt biogene – grønne - CO2, der kan fanges fra grønne punktkilder som eksempelvis biomasseværker, biogasopgraderingsanlæg og dele af affaldsværkernes forbrænding, en af hovedingredienserne til produktion af grønne brændsler. 
 
Og ifølge en analyse, som Dansk Energi publicerede i foråret, er biogen CO2 helt afgørende for udviklingen af Power-to-X-brændsler. Analysen viser, at vi skal bruge fire-fem millioner tons CO2 til Power-to-X-brændstoffer frem mod 2040 – et behov, der vil stige kraftigt frem til cirka syv millioner tons i 2050.

Over de næste par årtier vil efterspørgslen på Power-to-X-brændstoffer stige kraftigt, og produktionen vil blive opskaleret – i særdeleshed efter 2030.

Martin Dam Wied
Branchechef, Dansk Energi

Opgaven er at sikre, at disse mængder er tilgængelige for anvendelse til Power-to-X, og det er de ikke, hvis de først er lagret i jorden. Derfor er det afgørende, at den kommende CCS-strategi ikke færdiggøres i en silo, hvor fokus alene er på maximal CO2-reduktion i 2030, men har en tydelig kobling til Power-to-X strategien, så den biogene CO2 anvendes der, hvor den skaber størst værdi frem mod 2050.

En manglende sammenhæng mellem CCS-strategien og Power-to-X-strategien sender heller ikke klart signal til dem, der investerer i Power-to-X. Det kan være dræbende for mulighederne for en Power-to-X-industri i Danmark.

Allerede efterspørgsel

A.P. Møller Mærsk annoncerede for nyligt indkøb af verdens første CO2-neutrale metanoldrevne skibe samt en aftale om indkøb af grøn metanol. Mærsk forventer, at de alene til den nye flåde af 8-12 skibe skal bruge 360.000 tons grøn metanol årligt.

Det er et kæmpe gennembrud for en branche, der for fem år siden ikke havde nogen forestillinger om, hvordan man nogensinde kunne blive fri af fossile brændsler. Og det demonstrerer, hvor hurtigt udviklingen går, og hvorfor der er behov for en accelereret proces for at sikre tilstrækkelig produktion af grønne brændsler. 
 
Mærsks ambitioner er blot starten på omstillingen af skibsfarten. Luftfarten følger også med, og over de næste par årtier vil efterspørgslen på Power-to-X-brændstoffer stige kraftigt, og produktionen vil blive opskaleret – i særdeleshed efter 2030.

Derfor er det helt afgørende, at CCS-strategien tager bestik af dette og bidrager til at sikre fossilfrihed i 2050.