Dansk Energi: Økonomisk regulering spænder ben for geotermi

Af Thomas Capral Henriksen
Chefkonsulent, Dansk Energi

Afgiften på el til varme er besluttet reduceret, og PSO'en reformeret. Så på få år er afgiftstrykket til eldrevne varmepumper, der udnytter geotermi eller andre varmekilder, reduceret med mere end 75 procent. Det kan i princippet bane vejen for massive investeringer i grøn fjernvarme, som er billig for varmeforbrugerne.

Og med afgiftsændringerne er der også kommet interesse fra store investorer, som for eksempel A.P. Møller, i forhold til at indgå aftaler om geotermi med varmeselskaber i de store byer.

Men investorer i geotermi, store varmepumper og andre grønne teknologier står med et problem. Fra 2021 vil de som udgangspunkt blive underlagt indtægtsrammer med årlige effektiviseringskrav, som politikerne med to aftaler fra 2016 og 2017 vil pålægge fjernvarmeproduktion. Det kan dræbe investeringslysten.

Aldrig bygget
Helt overordnet vil man sammenligne fjernvarmeproducenter ved hjælp af statistiske modeller, som udmåler et teoretisk besparelseskrav.

Som to professorer i efteråret 2018 undersøgte for Dansk Energi, vil det være fagligt uforsvarligt at lave statistisk benchmarking af de eksisterende store og unikke fjernvarmeproduktionsanlæg – og det vil selvsagt også være fagligt uforsvarligt for store geotermianlæg, hvor der maksimalt er to til tre forskellige anlæg, som næppe kan sammenlignes.

Årlige effektiviseringskrav vil forhindre investeringer i geotermi og andre grønne teknologier, hvor investorer er involveret

Thomas Capral Henriksen
Chefkonsulent, Dansk Energi

Et lille eksempel viser tydeligt, at årlige effektiviseringskrav vil forhindre investeringer i geotermi og andre grønne teknologier, hvor investorer er involveret. Hvis man for eksempel investerer 1,5 milliarder kroner i store geotermianlæg, vil de årlige driftsomkostninger rundt regnet være 120 millioner kroner, heraf er 90 millioner nødvendige driftsomkostninger, for at anlægget kan køre.

Investeringen er en upåvirkelig omkostning, når den er foretaget, og omkostningerne til el og almindelig drift kan heller ikke reduceres væsentligt, uden at anlægget stoppes. Generel vedligehold kan måske udelades i nogle år, men under 30 millioner kroner er påvirkelige omkostninger. Hvis anlægget pålægges et årligt effektiviseringskrav på to procent, vil det skulle reducere omkostningerne med fire millioner kroner årligt, men efter syv til ni år må anlægget lukke, fordi der ikke er flere påvirkelige omkostninger at spare væk.

Og pointen er, at når geotermianlægget kan se en konkurs efter syv til ni år, bliver det aldrig bygget.

Her er løsningen
Indtægtsrammer med generelle og/eller benchmarkingbaserede årlige effektiviseringskrav fører til, at investorer ikke kender eller kan indgå aftaler om deres fremtidige indtægtsmuligheder og tilbagebetalingen af deres investeringer. Det gør sig gældende for al grøn fjernvarmeproduktion, som politikere og embedsmænd arbejder for at lade omfatte af indtægtsrammer med statistisk benchmarking.

Hvis politikerne vil fremme nye grønne teknologier i fjernvarmen, skal fremtidige og netop foretagne investeringer i grøn fjernvarmeproduktion kunne undtages fra indtægtsrammer og benchmarking. Det er så op til det enkelte fjernvarmeselskab at indgå en langsigtet attraktiv aftale på vegne af sine kunder.

Man kan godt tale mere om afgifter, men før man får løst problemet med indtægtsrammerne, vil der efter vores vurdering ikke komme geotermi i større skala. Det er svært at forestille sig, at politikernes reelle hensigt med ny økonomisk regulering er at sætte den grønne omstilling i stå. Men det kan nemt blive konsekvensen.

Løsningen er at give alle virksomheder, fjernvarmeproducenter og fjernvarmedistributører, der investerer i grønne produktionsteknologier – herunder også geotermi og varmepumper på havvand, overskudsvarme og så videre – mulighed for frit at indgå aftaler til gavn for både den grønne omstilling og varmeforbrugerne.