Klimarådet: Geotermiens succes afhænger af de politiske rammevilkår

Af Poul Erik Morthorst
Medlem af Klimarådet og professor i energiøkonomi ved DTU

Det tekniske potentiale for geotermi er stort både internationalt og herhjemme. Senest har store markedsaktører som A.P. Møller og Geoop meldt sig på banen og givet udtryk for, at de ser et betydeligt potentiale for geotermi i Danmark, hvilket kan tyde på, at geotermi ikke kun er ved at blive teknisk men også økonomisk attraktivt.

Erfaringer med forsøg på udnyttelse af geotermi i større skala i Danmark har vist os, at den dybtliggende varmekilde ikke altid lader sig anvende uden problemer og betydelige økonomiske risici. Hvis problemerne løses, kan geotermi være en effektiv og stabil vedvarende energikilde, der kan blive en vigtig brik i at sikre, at Danmark bliver klimaneutralt senest i 2050.

Her skal man fra politisk side være særligt opmærksom på, at ændringer i rammevilkårene for fjernvarmen kan udfordre den langtidsplanlægning, som er nødvendig for geotermi.

Alternativ til biomasse
Som beskrevet i Klimarådets seneste hovedrapport "Biomassens betydning for grøn omstilling" stammer den vedvarende energi i fjernvarmen i dag i overvejende grad fra afbrænding af biomasse. Denne biomasse stammer både fra danske ressourcer og fra udlandet og har over en årrække bidraget til udfasningen af en stor del af sektorens fossile energiforbrug.

Tilsvarende kan biomassen fremover også bidrage til, eller måske endda blive nødvendig for, omstillingen i sektorer som transport og industri, der endnu har et stort fossilt energiforbrug. Dette vil fremadrettet kunne medføre et øget pres på bæredygtige biomasseressourcer med højere priser til følge og dermed øge vigtigheden af at reducere forbruget af biomasse i sektorer som fjernvarmen, hvor der eksisterer en række gode alternativer og supplementer.

En af de store udfordringer ved geotermi er, at store investeringer skal foretages, inden aktørerne har fuldstændig vished om tilstedeværelsen og forholdene i reservoiret.

Poul Erik Morthorst
Medlem af Klimarådet og professor i energiøkonomi ved DTU

I Danmark forsynes omkring to tredjedele af alle husstande med fjernvarme, og flere af fjernvarmeområderne har et stort varmebehov. Disse forhold muliggør investeringstunge alternativer til biomasse, da dyre anlæg nødvendigvis skal have mange driftstimer for at kunne tjene sig selv hjem. Et sådant alternativ er geotermi, og det er derfor vigtigt at kigge nærmere på denne teknologis potentiale.

Store investeringer og risici
Udnyttelsen af geotermiske ressourcer er forbundet med meget store investeringer. Dele af disse investeringer foretages i efterforskningsfasen, hvor det først endeligt kan fastslås, om der reelt er et brugbart geotermisk reservoir i undergrunden, og hvordan de fysiske karakteristika for reservoiret er.

Dernæst kræver efterfølgende boringer og investering i tekniske anlæg forholdsvis store udgifter. Et højt antal driftstimer er derfor afgørende for rentabiliteten af geotermi, og fjernvarmens udbredelse i Danmark er derfor en af grundene til, at geotermi kan være interessant i en dansk kontekst.

En af de store udfordringer ved geotermi er, at store investeringer skal foretages, inden aktørerne har fuldstændig vished om tilstedeværelsen og forholdene i reservoiret. Efterforskningsfasen resulterer groft sagt i enten et grønt eller rødt lys til den videre proces, og det bevirker, at risiciene forbundet med disse investeringer kan være svære at håndtere for de enkelte fjernvarmeselskaber.

I de seneste år har flere markedsaktører dog vist interesse for at indgå aftaler om geotermi, hvor de er parate til at tage risiciene ved boringer, etablering og i nogle tilfælde driften af de geotermiske anlæg. Sådanne forretningsmodeller kan være en del af løsningen, men uanset hvordan risikoen fordeles, er geotermi som investeringstung varmekilde afhængig af langsigtet planlægning og lange aftaler.

Rammevilkårene bliver vigtige
Planlægning af geotermiprojekter kan blive besværliggjort af udviklingen i rammevilkårene for fjernvarmen. Der er opbrud i forbrugerbindingerne, og politiske planer om ny økonomisk regulering via indtægtsrammer og årlige effektivitetskrav er på tegnebrættet.

Samtidig kan gældende praksis om substitutionsprincippet udfordre de langsigtede aftaler, som markedsaktører er parate til at indgå med fjernvarmeselskaberne. Denne udvikling bidrager med konkurrence og forhåbentlig lavere omkostninger, men samtidig kan den udfordre den langtidsplanlægning og mulighed for lange aftaler, som aktører involveret i geotermiske projekter kræver.

For at geotermi kan komme til at spille en betydelig rolle fremover, er det vigtigt fra politisk side at finde den rette balance, så vi kan få en klimavenlig fjernvarmeforsyning, der tillader langtidsplanlægning og samtidig sikrer omkostningseffektivitet.