Debat

Geolog: Geotermi sikrer den grønne omstilling også uden for fjernvarmeområderne

DEBAT: Hvis vi ønsker at forsyne områderne uden for fjernvarmeområderne med kollektiv og vedvarende varme og køl, er det svært at pege på gode alternativer til Kold Fjernvarme som geotermisk løsning, skriver Søren Erbs Poulsen.

Umiddelbart under jordoverfladen findes potentialet for vedvarende og energieffektiv, kollektiv varme- og køleforsyning også uden for fjernvarmeområderne, skriver Søren Erbs Poulsen.
Umiddelbart under jordoverfladen findes potentialet for vedvarende og energieffektiv, kollektiv varme- og køleforsyning også uden for fjernvarmeområderne, skriver Søren Erbs Poulsen.Foto: Pressefoto
Benedicte Gjerding Dahlberg
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Søren Erbs Poulsen
Geolog hos VIA Byggeri, Energi & Miljø, Center for forskning & udvikling

Den grønne omstilling af fjernvarmen har fået et gevaldigt løft med planerne om geotermiske anlæg i både Aarhus og Aalborg.

Udrulningen af geotermien falder fint i tråd med Energistyrelsens prognose, der anslår, at varmepumper gradvist vil erstatte olie, naturgas og træpiller i varmeforsyningen af Danmark henimod 2030.

Som et yderligere element i det fremtidige forsyningsbillede, er der inden for de seneste år kommet et stigende fokus på behovet for køling i Danmark. Sommervarmen i 2018 på Skejby Sygehus er et glimrende eksempel på dette.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Dansk Fjernvarme anslår således det samlede danske kølebehov til at være cirka 9.500 GWh/år - hvilket svarer til varmebehovet i godt en halv million enfamilieshuse - med en samlet køleeffekt på 6,8 GW, hvoraf godt halvdelen udgøres af behovet for komfortkøling.

Behov for fjernkøling
Udrulningen af fjernkøling i Danmark vurderes at kunne give en samfundsøkonomisk besparelse på 10 milliarder kroner. De første spæde skridt hertil er taget i København, hvor Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (HOFOR) leverer passivt fjernkøl ved hjælp af havvand til erhvervs- og hotelbygninger, vel og mærke uden brug af varmepumpe.

Med nuværende teknologier, må forbrugerne uden for fjernvarmeområderne stille sig tilfredse med individuelle løsninger, herunder luft-vand varmepumper og jordvarmeanlæg, vedligeholdelseskrævende pillefyr eller naturgas. Og her kommer geotermien ind i billedet i forhold til kollektiv forsyning af både varme og køl.

Søren Erbs Poulsen
Geolog hos VIA Byggeri, Energi & Miljø, Center for forskning & udvikling

Vi ser derfor ind i fremtiden, hvor varmeproduktionen domineres af varmepumper, og hvor der er en efterspørgsel på (fjern)køling.

Med nuværende teknologier må forbrugerne uden for fjernvarmeområderne stille sig tilfredse med individuelle løsninger, herunder luft-vand varmepumper og jordvarmeanlæg, vedligeholdelseskrævende pillefyr eller naturgas, hvor kun jordvarmeboringer giver mulighed for energieffektiv køling. Og her kommer geotermien ind i billedet i forhold til kollektiv forsyning af både varme og køl.

Kold fjernvarme
Geotermi forbindes traditionelt med varmt vand i flere kilometers dybde, men hos fagfolk dækker geotermien også over den energi, der er tilgængelig umiddelbart under jordoverfladen i de øverste par hundreder meter af den danske undergrund. Altså den energi, individuelle jordvarmeanlæg udnytter.

Og det er i denne dybde, at potentialet for vedvarende og energieffektiv, kollektiv varme- og køleforsyning uden for fjernvarmeområderne ligger. Konceptet kaldes Kold Fjernvarme.

Kold Fjernvarme består af relativt korte boringer, som er koblet til forbrugerne med et uisoleret forsyningsnet, der leverer energi fra jorden til forbrugeren med varmepumper. Om sommeren anvendes nettet til passiv køling uden brug af varmepumpe, hvilket forbruger 10-15 gange mindre end el og traditionel aircondition på grund af jordens lave og stabile temperaturer.

Produktforbedring
Overskudsvarmen gemmes i jorden fra sommer til vinter, hvilket forbedrer driftsøkonomien for varmepumperne i fyringssæsonen. Kold Fjernvarme kan ligeledes balancere elnettet ved at konvertere el til varme, når elpriserne er favorable, da varmen kan lagres i jorden.

Kold fjernvarme kan forretnings- og ejermæssigt udformes som en traditionel fjernvarmeforsyning, men hvor forbrugeren tilbydes et væsentligt bedre produkt i form af vedvarende varme og køl med mulighed for (sæson)varmelagring.

Som eksempel kan nævnes Silkeborg Fjernvarme, der ejer og driver et koldt fjernvarmenet, der forsyner 15 husstande med varme og køl fra seks boringer. Ydermere passer kold fjernvarme godt ind i en fremtidig energiforsyning baseret på varmepumper.

En konservativ fjernvarmebranche
Men til trods for Kold Fjernvarme i Silkeborg, er konceptet særdeles svært at sælge til en konservativ fjernvarmebranche.

Fjernvarmen er så småt begyndt at forholde sig til behovet for køling i Danmark, men et muligt, fremtidigt fjernkølenet vil være forbeholdt de områder, hvor der er tilstrækkeligt med betalende kunder - på samme måde, som det er for den traditionelle fjernvarme i dag.

Hvis vi ønsker at forsyne områderne uden for fjernvarmen med kollektiv og vedvarende varme og køl, er det svært at pege på gode alternativer til kold fjernvarme.

Dansk Fjernvarme ønsker at eksportere det danske koncept for fjernvarme til udlandet, der langt hen ad vejen kan betragtes som ét stort område IV (områder uden mulighed for traditionel fjernvarme).

Men hvordan skal det lykkes, når vi ikke engang formår at eksportere kollektiv energiforsyning til vores eget område IV til trods for de gode muligheder for kollektiv, kold fjernvarme, ejet og drevet af eksisterende eller nye, lokale fjernvarmeselskaber?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00