Dansk Erhverv: Plastafgift går stik i mod klimapartnerskabernes gode arbejde

DEBAT: Når vi som erhvervsliv er villige til at gennemføre et paradigmeskifte med vores forretningsmodeller for at reducere klimabelastningen, så bør politikerne og reguleringen følge med, skriver Jakob Lamm Zeuthen og Lisbet Hagelund.

Af Jakob Lamm Zeuthen og Lisbet Hagelund
Henholdsvis miljøpolitisk chef og chefkonsulent i Dansk Erhverv

For Dansk Erhverv er cirkulær økonomi et centralt og vigtigt fundament for omstilling til et klimavenligt forbrug, fordi forbrug kræver udvinding af materialeressourcer og produktion, som belaster både klimaet og biodiversitet.

Der er nok også en medårsag til, at der er flere klimapartnerskaber, som fokuserer på cirkulær økonomi, herunder især Handlens klimapartnerskab, som Dansk Erhverv sekretariatsbetjener.

Det viser, at cirkulær økonomi ikke kun er én enkelt sektors dagsorden, men netop en dagsorden, som rækker ind over mange brancher gennem værdikæderne. Handlens klimapartnerskab har fem underudvalg, blandt andet med fokus på bæredygtig og cirkulær omstilling i forbrug af tekstiler, emballager og reduktion af madspild.

Derfor glæder vi os særligt til at bidrage til klimapartnerskabet for cirkulær økonomi, affald og vand, men også for produktion. Når flere klimapartnerskaber og en hel del initiativer fokuserer på det samme, er der brug for koordinering, så der bliver skabt de nødvendige værdikædesamarbejder og anbefalinger til politikerne om slagkraftige ændringer til de rammebetingelser, som skal styre initiativerne, så de bidrager til 70-procentsmålsætningen.

Tænk partnerskaberne sammen
Handlens klimapartnerskab har som sagt fokus på cirkulær økonomi og udvikling af helhedstænkte og cirkulære forretningsmodeller, der bidrager til at reducere klimabelastningen i Danmark, i nabosektorer og internationalt.

Fokus på cirkulære elementer, som redesign, sporbarhed, værdikæder, genanvendelsesteknologi, stimulering af bæredygtigt forbrug og klimavenlig sourcing. Disse elementer må gerne indtænkes på tværs af alle relevante klimapartnerskaber.

Vi skal huske på, at de forskellige klimapartnerskaber fokuserer forskelligt, fordi klimabelastningerne er forskellige, alt efter hvilken sektor partnerskabet repræsenterer.

Handlens klimapartnerskab repræsenterer en sektor med meget lille CO2-belastning fra dansk territorium og med mindre end 0,5 procent af den samlede belastning fra de 13 deltagende klimapartnerskaber. Medregnes hele værdikæden fra det danske marked til produktionssteder i EU og udenfor, øges andelen ifølge Concito for vores forbrugsvarer til 45 procent.

Alle aktører skal inkluderes
Derimod har partnerskabet for affald og vand en noget større relativ belastning i Danmark og fokuserer formentligt mere på de reduktioner, som sker fra dansk territorium.

Vores forbrug hviler i høj grad på import. Derfor skal der også fokus på klimavenlige værdikæder og forbrugeradfærd og -kommunikation. Det har Klimarådet erkendt, hvorfor de nu tilknytter en adfærdsforsker til rådet, hvilket er meget positivt.

At bidrage til udvikling af nye cirkulære forretningsmodeller bør være et centralt fokusområde for et hvert klimapartnerskab. Modeller skal være konkurrencedygtige, så vi får skabt jobs og vækst.

For at det kan ske, skal alle centrale erhvervsaktører fra værdikæden inddrages, så den cirkulære forretningsmodel indtænker de hensyn, der er på markedet. Det er vigtigt at koble forskellige fagligheder for at sikre, at der sker den fornødne nytænkning, som kan sikre ægte cirkulære effekter.

Glemmes en aktør, risikerer man at overse en markedsfaktor, cirklen lukkes ikke, og klimaeffekten udebliver.

Bekymrende med tredobbelt plastafgift
Og så er der politikernes rolle. Hvad nytter det, hvis erhvervslivet bruger en masse ressourcer på for eksempel at redesigne emballager, tekstiler, værdikæder og genanvendelsesteknologi med henblik på reduktion og genanvendelse, hvis politikerne ikke samtidig sikrer en understøttende infrastruktur og organisering af affaldssektoren?

Vi har brug for en effektiv affaldssektor, der opererer med tydelige roller, slagkraftigt affaldstilsyn og ensartet indsamling af affald. Vi har derfra brug for teknologiudvikling og en genanvendelseskvalitet, der giver afsætningsmuligheder.

Når vi som erhvervsliv er villige til at gennemføre et paradigmeskifte med vores forretningsmodeller for at reducere klimabelastningen, så bør politikerne og reguleringen følge med og være villige til deres paradigmeskifte og sikre en nytænkt regulering for at understøtte og styrke erhvervslivets indsats.

Dansk Erhverv bliver her stærkt bekymret, når vi har en regering, der indfører en tredobbelt afgift på bæreposer og engangsprodukter, som betyder, at det går kraftigt tilbage med den grønne omstilling til cirkulær økonomi.

Når genanvendt plast ikke friholdes for afgiften, bliver den uforholdsvis meget dyrere end almindelig plast og fravælges. Når engangsprodukter stiger kraftigt i pris, flytter man markedet og konkurrenceevne fra danske virksomheder til udenlandske ved grænsen og på nettet.

Forrige artikel Affaldsforening: Affald er bindeled mellem cirkulær økonomi og grøn energi Affaldsforening: Affald er bindeled mellem cirkulær økonomi og grøn energi Næste artikel Flemming Besenbacher: Afskaf den kommunale anvisningsret for affald Flemming Besenbacher: Afskaf den kommunale anvisningsret for affald
Bjarke Ingels: Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Bjarke Ingels: Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

INTERVIEW: Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.