Dansk Miljøteknologi: Dansk Forsyning har brug for en ny, grøn start

Af Jørn Jespersen
Direktør for brancheforeningen Dansk Miljøteknologi

Forsyningsområdet har brug for en ny, grøn start. Den gamle forsyningsstrategi for el, vand, varme og affald, som Venstre-regeringen lancerede i september 2016, var ikke særligt vellykket ud fra et innovations- og erhvervspolitisk synspunkt.

Strategien er mest blevet opfattet som et forsøg på at skabe baggrund for privatiseringer, og den har fremmet en bureaukratisk regulering, som i hvert fald i vandsektoren har skabt store frustrationer.

Forkert fokus i gammel strategi
Den havde efter Dansk Miljøteknologis opfattelse et forkert fokus på kortsigtede besparelser fremfor langsigtede effektiviseringer gennem investeringer og ny teknologi – man prioriterede lavere priser her og nu på bekostning af bæredygtige satsninger på miljø, klima og sundhed.

Det skal retfærdigvis nævnes, at reguleringen af vandsektoren gradvist gennem brede politiske forhandlinger er blevet betydeligt bedre, end man på baggrund af forsyningsstrategien kunne frygte.

Det er således blevet forhindret, at ejerne af vandforsyningerne fik mulighed for at udlodde overskud, hvad der for alvor ville have betydet kortsigtede besparelser. Muligheden for at opstille lokale mål, for eksempel miljø og klima med tillæg for de ekstra udgifter, er blevet bevaret, selvom den på et tidspunkt var under angreb.

Grøn omstilling i forsyningssektoren er ikke kun vigtig for miljø og klima, men også for beskæftigelse og eksport i den grønne sektor

Jørn Jespersen
Direktør, brancheforeningen Dansk Miljøteknologi

Usikkerhed om kommende regler
I efteråret 2018 indgik et meget bredt flertal i Folketinget en politisk aftale, som forbedrede de økonomiske rammer, som vandselskaberne opererer under. Rammerne skal fremover fastlægges på baggrund af reelle omkostninger, og der blev mulighed for at dække behovet for nye investeringer. De økonomiske rammer kunne nu vokse – ikke kun blive strammere og strammere.

Aftalen lægger endvidere op til en meget ambitiøst formål med reguleringen, idet det hedder: "Parterne bag aftalen er enige om, at sektoren skal videreudvikles, så den bliver førende på teknologiudvikling og har ambitiøse målsætninger for miljø og klima".

Aftalen er imidlertid ikke for alvor implementeret endnu, og målet om at blive førende er (endnu) ikke understøttet af konkrete bestemmelser og ordninger, blandt andet på innovationsområdet.

Der hersker derfor stor usikkerhed om, hvad de kommende rammer for vandsektoren bliver. Hvordan omsættes det flotte formål til konkrete muligheder for vandselskaber og teknologileverandører? Hvordan befrier vi sektoren for de snærende bånd, som regler og signaler om fokus på effektiviseringer, frem for udvikling og bæredygtighed, har bundet den ind i? 

Der er brug for klare signaler for at skabe tydelig sammenhæng mellem mål og midler.