Dansk Miljøteknologi: Dan Jørgensen bør se på innovation i vandsektoren

DEBAT: I forsyningssektoren er der brug for at flytte fokus fra kortsigtede besparelser til langsigtet innovation. Ellers når Danmark ikke målet om at blive verdensførende inden for vandteknologier og fordoble eksporten, mener Dansk Miljøteknologi.

Vandsektoren er underlagt for skrappe effektiviseringskrav til at kunne bidrage med langsigtet innovation, mener Dansk Miljøteknologi.Foto: Colourbox

Peter Bjørnbak Hansen

Redaktionsassistent

GDPRDeleted

Vis mere

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jørn Jespersen
Direktør, Dansk Miljøteknologi

Danmarks nye klima-, energi- og forsyningsminister bør se på rammerne for at arbejde med innovation i de danske vandselskaber, som jo er afgørende for de vandteknologiske virksomheders muligheder for at udvikle og eksportere nye løsninger.

Eller måske snarere de manglende rammer, for noget tyder på, at de ikke er gode nok.

Reduktion af lattergas kan være effektivt
Lad mig give et illustrativt eksempel: den såkaldte lattergaspulje.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det er en pulje, som det miljøteknologiske udviklingsprogram, MUDP, har afsat for at støtte vandselskabers forsøg med at måle og regulere lattergasemissioner fra deres spildevandsrensningsanlæg.

Problemet er alvorligt nok – op til 90 procent af emissionen fra rensningsanlæg kan ifølge nye oplysninger stamme fra N2O, altså lattergas, en drivhusgas med en virkning 300 gange kraftigere end CO₂.

Mange vandselskaber har besluttet ikke at deltage i arbejdet med at reducere lattergas på nuværende tidspunkt. Og det er trist.
Jørn Jespersen
Direktør, Dansk Miljøteknologi

Så hvis det bliver muligt at måle emissionerne præcist og dermed styre de bagvedliggende processer, kan man også reducere dem ganske betydeligt og dermed bidrage til, at vandsektoren som ønsket kan udvikle sig i retning af klimaneutralitet.

For få selskaber bruger puljen
Og da FN's verdensmål lægger op til, at langt mere af verdens spildevand skal renses i 2030 i forhold til i dag, er det absolut ikke uden betydning, om det bliver på den traditionelle energiforbrugende og klimabelastende måde – eller om vi kan tilbyde danske løsninger, som samlet set kan have en positiv klimaeffekt.

Derfor er lattergaspuljen en god idé. Men den bliver ikke brugt i tilstrækkeligt omfang.

Hidtil har kun otte vandselskaber rundt om i landet ifølge mine oplysninger søgt puljen i 2019.

Det betyder, at mange vandselskaber har besluttet ikke at deltage i arbejdet med at reducere lattergas på nuværende tidspunkt. Og det er trist.

Mine erfaringer siger mig, at det ikke skyldes manglende vilje til at udvikle sig i bæredygtig retning eller manglende interesse i teknologisk innovation, når vandselskaber ikke prioriterer den slags aktiviteter.

De vil hellere end gerne være med.

Men det skyldes de rammebetingelser, som selskaberne er underlagt.

Læs også

Vandværker: Øg samarbejdet på tværs af forsyningssektoren

Debat

Ikke råd til nytænkning
For det første er de økonomiske effektiviseringskrav mange steder så snærende, at man går totalt i driftsoptimerings-mode.

Der er simpelthen ikke plads til "ekstra-aktiviteter", hvor relevante og interessante de end måtte være.

For det andet er der ikke nogen særskilt pulje til innovationsaktiviteter i den økonomiske regulering.

Midler skal findes i den almindelige drift, og dermed kan man sige, at der skal effektiviseres yderligere for at skaffe penge til innovation og udvikling.

For det tredje er der ikke noget lovkrav om at måle, endsige regulere, emissioner af drivhusgasser fra danske renseanlæg.

Og så kan det være svært at overbevise en bestyrelse om, at man skal bruge tid og ressourcer på et klimapolitisk spørgsmål, når der også er mange borgernære opgaver at løse, og når der ikke stilles krav om det.

Innovation vil kunne fordoble eksport
For de miljøteknologiske virksomheder er det meget vigtigt, at vores kunder, som langt hen ad vejen er de kommunalt ejede vandselskaber, kan deltage i udviklingen, afprøvningen og demonstrationen af nye løsninger.

I den henseende har vi altså brug for en bedre økonomisk regulering med plads til innovation.

Det kunne være en særskilt pulje på 1-2 procent af omsætningen, der kan understøtte de private virksomheders udviklingsaktiviteter og eksportindsats.

Ellers når vi ikke målet om at blive verdensførende inden for vandteknologier og fordoble eksporten.

Dan Jørgensen bør stille sig i spidsen for at flytte fokus i forsyningssektoren fra kortsigtede besparelser til langsigtet innovation.

Politik har aldrig været vigtigere