Danva: Miljøministre kunne have stoppet forurening af grundvand

DEBAT: I mange år har offentlige myndigheder ikke gjort nok for at beskytte grundvandet mod pesticider. Nu er tiden inde til at lære af fortidens synder, mener Claus Vangsgaard.  

Af Claus Vangsgaard
Seniorkonsulent, Danva

Som bekendt er dansk vandforsyning igen blevet ramt af et nyt pesticidproblem, denne gang med stoffet Desphenyl-chloridazon (DPC).

Dette nedbrydningsprodukt fra et gammelt roesprøjtemiddel bliver nu fundet i koncentrationer over grænseværdien i flere hundrede boringer landet over.

En opgørelse fra Geus viser således, at hver tiende analyserede boring overskrider grænseværdien, og visse steder er grænseværdien overskredet op til 100 gange.

Konsekvensen er, at rigtigt mange boringer må lukke, og mange små vandværker bliver truet på deres eksistens, mens regningen for at afværge forureningen skal betales af vandkunderne.

Men hvorfor skulle der gå mere end tyve år, før vi fandt ud af, at vi havde et katastrofalt problem?

Vi har intet lært af fortiden
På mange måder ligner DPC-sagen det første meget store pesticidproblem med BAM for vandværkerne.

BAM var også et nedbrydningsprodukt fra et ukrudtsmiddel, og det havde nogenlunde samme fundprocent, da man begyndte at analysere for det i sidste halvdel af 90'erne.

Og ligesom DPC kom det fra et sprøjtemiddel, der stadig er tilladt i andre lande i EU.

Man skulle tro, at vi havde lært af sagen med BAM, men det ser ud til, at truslerne ikke blev taget alvorligt fra myndighedsside.

Der er derfor en række centrale spørgsmål, som vi bliver nødt til at få afklaret, hvis vi skal lære af disse sager.

Det første spørgsmål, der presser sig på, er, hvorfor man i sin tid valgte kun at analysere for chloridazon og ikke dets nedbrydningsprodukt, DPC?

Der kan muligvis være gode tekniske begrundelser for det, men en forklaring kunne også være de meget omfattende nedskæringer på miljøområdet, der blandt andet ramte grundvandsovervågningen i nullerne. 

Reaktionerne manglede
Det er fagligt uforståeligt, at man ikke reagerede på de mange fund af DPC i vore nabolande. Specielt, når det blev fulgt op med en direkte opfordring fra Geus til at kigge nærmere på DPC.

Tilsvarende virker det mærkeligt, at ingen reagerede på oplysningerne i EU-godkendelsen af chloridazon, hvor det klart fremgår, at der ville være massive problemer med nedbrydningsprodukterne fra stoffet.  

Endeligt skal det nævnes, at der gik ret lang tid, før der kom en reaktion på rapporter om regionernes fund af DPC.

Den manglende reaktion på oplysningerne kan set fra mit skrivebord kun skyldes, at man enten ikke har haft tid til at læse og analysere de ret let tilgængelige informationer, eller også har man på et eller andet niveau fra sagsbehandler til minister aktivt valgt ikke gøre noget.

Om forklaringen er den ene eller anden, det er sådan set underordnet for de ramte vandværker.

Men hvis vi skal lære noget af sagen og dermed forhindre, at det sker igen, så er det nødvendigt, at vi får en afklaring af årsagssammenhæng.

Lappeløsning er måske på vej 
I Miljøstyrelsen sidder lige som i statens øvrige faglige institutioner en lang række højt kvalificerede og engagerede medarbejdere, der udfører et fantastisk stykke arbejde for samfundet.

Men måske er det et generelt institutionelt problem, at man med tiden opbygger en tro på, at alle fremtidige problemer er forebygget på grund af det store og grundige arbejde, som man har udført gennem mange år.

Konkret er godkendelsesordningen et godt eksempel på problematikken.

Skiftende miljøministre har gennem de seneste tyve år udtalt, at vi med de skrappe danske godkendelsesordninger ikke i fremtiden vil se problemer med godkendte pesticider.

Disse udtalelser har været baseret på vidensniveauet på de pågældende tidspunkter, men pointen er, at vi aldrig vil have fuld viden om truslerne i miljøet.

Uden sammenligning i øvrigt, så er der et gammelt ordsprog, der går noget i retning af; "Tåben tror, at han ved alting – den vise ved, at han ingenting ved".

Hvis vi ønsker at beskytte grundvandet, så vil der være en stor risiko for, at stramninger af godkendelsesordningen kun er en lappeløsning, der i øvrigt koster landbruget dyrt.

I stedet bliver vi nødt til at sige, at vi ikke skal anvende pesticider og andre miljøfremmede stoffer i vigtige og sårbare indvindingsområder.

Ellers vil vi igen og igen blive ramt af "fortidens synder" og af "fremtidens synder".

Forrige artikel Erling Bonnesen: Er lossepladserne fyldt med guld og grønne skove? Erling Bonnesen: Er lossepladserne fyldt med guld og grønne skove? Næste artikel Advokat: Regulering begrænser kommunerne i landfill mining Advokat: Regulering begrænser kommunerne i landfill mining
Regeringen vil fritage foreninger for gebyrer på affald

Regeringen vil fritage foreninger for gebyrer på affald

AFFALD: De velgørende foreningers genbrugsbutikker slipper fremover for at betale afgift, når de afleverer affald på genbrugspladserne. Det er regeringen blevet enig med et flertal i Folketinget om – men EU-regler kan forhindre afgiftsfritagelsen.