Vandselskab: Miljøministeren nøler med at redde grundvandet – derfor må vi selv opkøbe landbrugsjorden

Og vi gør det på trods.

Lovgivning og regulering af vandselskaber er ikke i tilstrækkelig grad indrettet til at understøtte vores forsyningspligt – rent drikkevand vand fra rent grundvand – og til at beskytte vores investeringer i kritisk infrastruktur og dermed sikre folkesundheden.

Jord med muligheder

I Hjørring Vandselskab har vi valgt en strategi, hvor vi som udgangspunkt gerne vil eje arealerne, hvor grundvandet til vores kildepladser dannes. Vi opkøber landbrugsejendomme på markedsvilkår og bytter jord, så vi får så meget jord som muligt samlet inden for de grundvandsdannende oplande.

Det er bøvlet, besværligt og tager lang tid. Men det er den mulighed, kan vi se. I vores område udgør arealerhvervelsen af et grundvandsdannende opland cirka halvdelen af den samlede udgift, hvor den anden halvdel udgøres af øvrige investeringer i boringer, råvandsledninger, vandværk med mere.

Vi mener, at det er et bedre tilbud til landmændene, da de så kan erhverve anden jord uden rådighedsindskrænkning

Daniel Vestergaard og Jakob Bisgaard
Hhv. bestyrelsesformand og administrerende direktør, Hjørring Vandselskab

Udgangspunktet er, at forbrugerne skal betale for grundvandsbeskyttelsen – men ikke mere end det.

Vi deler rigtigt gerne ejerskabet med andre, så det kan imødekomme andre behov i fællesskabets interesse og skabes indtægter på arealerne.

Det kan være skovrejsning, klimaskov, natur og biodiversitet, friluftsfaciliteter eller andre aktiviteter, som er forenelige med grundvandsbeskyttelsen.

Arealerne lejer vi også gerne ud til braklægning eller anden drift, som er forenelig med grundvandsbeskyttelsen. Herved bliver nettoudgiften for vores forbrugere ikke højere, end hvis vi skal betale for rådighedsindskrænkning. Og vi mener, at det er et bedre tilbud til landmændene, da de så kan erhverve anden jord uden rådighedsindskrænkning.

Investering i fremtiden

I Hjørring Vandselskab vil vi gerne erhverve cirka 650 hektar grundvandsdannende opland til vores kildepladser. Det svarer til cirka en procent af det samlede landbrugsareal i Hjørring Kommune.

Vi er ikke i mål – men vi er godt i gang. Vi har nu beskyttet knapt 70 procent af arealet inden for to vigtige kildepladser, som udgør cirka halvdelen af Hjørring Vandselskabs aktuelle årlige produktion på godt tre millioner kubikmeter rent vand.

Det handler ikke kun om rent vand, men også om beskyttelse af vores investeringer i kritisk infrastruktur, som almen vandforsyning må anses for at være

Daniel Vestergaard og Jakob Bisgaard
Hhv. bestyrelsesformand og administrerende direktør, Hjørring Vandselskab

Er det dyrt? Prisen er 85 kroner om året per tilsluttet forbruger for den nuværende indsats. Arealerhvervelse er ikke en 100 procents garanti for, at der ikke også kan blive behov for avanceret vandbehandling i fremtiden for at sikre rent drikkevand. Men det er er et væsentligt bidrag til en fremtidig (gerne for evigt!) sikring af kildepladserne.

Samtidig er det en beskyttelse af vores investering i kritisk infrastruktur, som delvist kan blive ødelagt af fremtidig forurening. Alternativet er investering i avanceret vandbehandling. Vandbehandling, der er dyr, energikrævende – og uden garanti for at vandet er rent.

Vi fortsætter ufortrødent vores strategi for vores grundvandsbeskyttelse, selv om hverken lovgivning eller regulering af vandsektoren er indrettet til at understøtte opgaven.

Det gør vi, mens vi fortsat venter på miljøministeren…