Vandselskab: Miljøministeren nøler med at redde grundvandet – derfor må vi selv opkøbe landbrugsjorden
Lovgivning og regulering af vandselskaber er ikke i tilstrækkelig grad indrettet til at understøtte vores rene grundvand. Mens vi venter på Miljøministeren, kan vi tage sagen i egen hånd og købe jorden over kilderne, skriver Daniel Vestergaard og Jakob Bisgaard, henholdsvis bestyrelsesformand og administrerende direktør, Hjørring Vandselskab.
Daniel Vestergaard og Jakob Bisgaard
Hhv. bestyrelsesformand og administrerende direktør, Hjørring VandselskabGrundvandsbeskyttelse var et af de helt store temaer ved seneste folketingsvalg.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) har udtalt, at grundvandet er vores guld, og anser grundvandsbeskyttelsen som en hovedopgave... og så blev grundvandsbeskyttelsen sendt til yderligere undersøgelser og redegørelser på trods af, at vi har brugt tre milliarder kroner de sidste 20-30 år på undersøgelser og redegørelser.
I Hjørring Vandselskab kan vi ikke vente længere. For vi har en ambition. Det går ud på at levere rent drikkevand fra rent grundvand til fremtidige generationer. Vores børnebørn skal have samme mulighed som vi for at drikke rent grundvand. Derfor handler vi nu.
Som vandselskab er vi forpligtet til at levere rent drikkevand til borgere og virksomheder – nu og i fremtiden. Rent vand er nemlig en forudsætning for folkesundhed og lokal udvikling.
Vores kildepladser er truede, og i Hjørring anvender vi i dag kulfilter og blander vand fra forskellige boringer, så vi kan overholde kvalitetskravene. Det handler ikke kun om rent vand, men også om beskyttelse af vores investeringer i kritisk infrastruktur, som almen vandforsyning må anses for at være. Kritisk infrastruktur – som vel at mærke er betalt af vores kunder, borgere og virksomheder i Hjørring Kommune.
Agerer på trods
Derfor er vi i Hjørring Vandselskab, efter aftale med vores ejer Hjørring Kommune, gået i gang med at opkøbe arealer.
Vi erhverver vores grundvandsdannende oplande ud fra beregnede transporttider på 50-75 år gennem jorden, fra regndråben rammer jordoverfladen, til den indvindes ved en boring. Arealerne erhverves med henblik på at lave grundvandsparker.
Det gør vi, fordi vi ser det som del af vores produktionsapparat, på samme måde som landmanden ser markerne som en del af sit produktionsapparat, eller fremstillingsvirksomheden ser maskinerne som sit produktionsapparat.
Og vi gør det på trods.
Lovgivning og regulering af vandselskaber er ikke i tilstrækkelig grad indrettet til at understøtte vores forsyningspligt – rent drikkevand vand fra rent grundvand – og til at beskytte vores investeringer i kritisk infrastruktur og dermed sikre folkesundheden.
Jord med muligheder
I Hjørring Vandselskab har vi valgt en strategi, hvor vi som udgangspunkt gerne vil eje arealerne, hvor grundvandet til vores kildepladser dannes. Vi opkøber landbrugsejendomme på markedsvilkår og bytter jord, så vi får så meget jord som muligt samlet inden for de grundvandsdannende oplande.
Det er bøvlet, besværligt og tager lang tid. Men det er den mulighed, kan vi se. I vores område udgør arealerhvervelsen af et grundvandsdannende opland cirka halvdelen af den samlede udgift, hvor den anden halvdel udgøres af øvrige investeringer i boringer, råvandsledninger, vandværk med mere.
Vi mener, at det er et bedre tilbud til landmændene, da de så kan erhverve anden jord uden rådighedsindskrænkning
Daniel Vestergaard og Jakob Bisgaard
Hhv. bestyrelsesformand og administrerende direktør, Hjørring Vandselskab
Udgangspunktet er, at forbrugerne skal betale for grundvandsbeskyttelsen – men ikke mere end det.
Vi deler rigtigt gerne ejerskabet med andre, så det kan imødekomme andre behov i fællesskabets interesse og skabes indtægter på arealerne.
Det kan være skovrejsning, klimaskov, natur og biodiversitet, friluftsfaciliteter eller andre aktiviteter, som er forenelige med grundvandsbeskyttelsen.
Arealerne lejer vi også gerne ud til braklægning eller anden drift, som er forenelig med grundvandsbeskyttelsen. Herved bliver nettoudgiften for vores forbrugere ikke højere, end hvis vi skal betale for rådighedsindskrænkning. Og vi mener, at det er et bedre tilbud til landmændene, da de så kan erhverve anden jord uden rådighedsindskrænkning.
Investering i fremtiden
I Hjørring Vandselskab vil vi gerne erhverve cirka 650 hektar grundvandsdannende opland til vores kildepladser. Det svarer til cirka en procent af det samlede landbrugsareal i Hjørring Kommune.
Vi er ikke i mål – men vi er godt i gang. Vi har nu beskyttet knapt 70 procent af arealet inden for to vigtige kildepladser, som udgør cirka halvdelen af Hjørring Vandselskabs aktuelle årlige produktion på godt tre millioner kubikmeter rent vand.
Det handler ikke kun om rent vand, men også om beskyttelse af vores investeringer i kritisk infrastruktur, som almen vandforsyning må anses for at være
Daniel Vestergaard og Jakob Bisgaard
Hhv. bestyrelsesformand og administrerende direktør, Hjørring Vandselskab
Er det dyrt? Prisen er 85 kroner om året per tilsluttet forbruger for den nuværende indsats. Arealerhvervelse er ikke en 100 procents garanti for, at der ikke også kan blive behov for avanceret vandbehandling i fremtiden for at sikre rent drikkevand. Men det er er et væsentligt bidrag til en fremtidig (gerne for evigt!) sikring af kildepladserne.
Samtidig er det en beskyttelse af vores investering i kritisk infrastruktur, som delvist kan blive ødelagt af fremtidig forurening. Alternativet er investering i avanceret vandbehandling. Vandbehandling, der er dyr, energikrævende – og uden garanti for at vandet er rent.
Vi fortsætter ufortrødent vores strategi for vores grundvandsbeskyttelse, selv om hverken lovgivning eller regulering af vandsektoren er indrettet til at understøtte opgaven.
Det gør vi, mens vi fortsat venter på miljøministeren…