Regionerne: Rent drikkevand kræver fokus på alle forureningskilder

Det danske drikkevand er unikt og noget af det bedste i verden.

I regionerne er vi enige med regeringen, når den i sit grundlag for det kommende regeringssamarbejde erklærer, at vi skal værne om det danske drikkevand, som vi trygt kan drikke direkte fra vandhanen uden afsmagen af klor.

For at vi kan indvinde drikkevand uden at rense det, kræver det, at grundvandet er rent. Det er det princip, den danske vandforsyning bygger på, og det er der bred tilslutning til, både på tværs af Folketingets partier og i befolkningen.

Vandressourcen skal ses under ét

Regionerne er enige i, at grundvandet skal være rent, og derfor prioriterer de alle fem grundvandsbeskyttelsen højt. For eksempel, i 2021 havde regionerne 114 tekniske anlæg i drift, som pumper forurenet grundvand op for at beskytte kildepladser, hvor der hentes drikkevand.

Alle påvirkninger kan ses i grundvandet og pumpes op på kildepladsen, hvor de ender som vandforsyningens problem. Forurening kan komme fra mange typer af kilder, og ansvaret for forskellige forureningskilder er fordelt på mange forskellige myndigheder

Mads Duedahl
Formand for Danske Regioners udvalg for miljø og klima

Regionernes aktive anlæg beskyttede i 2021 således indvindingen af 72 millioner m3 drikkevand – det svarer til 18 procent af det vand, der blev leveret fra vandværkerne. Dertil kommer oprensning af forureningskilder og andre indsatser, der er med til at beskytte grundvandet.

Samlet set bruger de fem regioner hvert år mere end 200 millioner kroner på at opspore, undersøge og afværge jordforurening, der truer grundvandet.

Den regionale indsats over for punktkilder kan dog ikke sikre rent grundvand alene – der skal mere til. For at lykkes med opgaven er det nødvendigt at se vandressourcen under ét.

Alle påvirkninger kan ses i grundvandet og pumpes op på kildepladsen, hvor de ender som vandforsyningens problem. Forurening kan komme fra mange typer af kilder, og ansvaret for forskellige forureningskilder er fordelt på mange forskellige myndigheder.

Derfor er samarbejdet på tværs af alle myndigheder om at beskytte grundvandet mod forurening helt nødvendigt.

Grundvandsparker ikke tilstrækkelige

I regionerne ser vi flere og flere problemstillinger, der falder ned i mellemrummene, hvor vi ikke kan skelne mellem punktkilder og fladekilder, eller hvor ingen har ansvaret for at rense op.

En enkelt forureningskilde kan forurene ressourcen og være årsag til, at alle andre investeringer er spildt. Det er ingen tjent med.

Derfor er der også brug for at gentænke ansvar og organiseringen af arbejdet med grundvandsbeskyttelse. Vi skal sikre, at indsatsen sker med udgangspunkt i al tilgængelig viden, og at alle relevante forureningskilder bliver håndteret.

Nylige fund af PFAS i råvandet til Skagen Vandværk har desuden vist, at heller ikke grundvandsparker er tilstrækkeligt til at sikre rent grundvand. Skagen Vandværk indvinder grundvandet i beskyttet natur, og mistanken retter sig mod PFAS fra havet, som vestenvinden bringer med sig ind over land.

Flere kystnære vandværker har lignende problemer, som udfordrer de eksisterende modeller for beskyttelse af grundvandet.

En vigtig del af løsningen er at sætte gang i den nationale handlingsplan for PFAS, så vi kan undgå, at flere forureninger med PFAS når frem til vandværkernes indvindingsboringer. Samtidig skal vi huske, at PFAS ikke er det eneste problemstof, der truer drikkevandet – vi skal stadig håndtere pesticider, klorerede opløsningsmidler og så videre for at sikre det rene grundvand.

Det kræver fælles overblik og samarbejde.