Debat

Danva: Hold medicin- og kosmetikindustrien ansvarlig for deres vandforurening

Langt størstedelen af de miljøfarlige stoffer i byspildevandet kommer fra medicin- og kosmetikprodukter. Derfor bakker Danva op om EU-kommissionens forslag om at lade medicinal- og kosmetikvirksomhederne betale for den forurening, deres produkter er skyld i, skriver Lasse Frimand Jensen og Carsten Nystrup.

Medicin- og kosmetikindustrien står for 92 procent af de miljøfarlige stoffer i EU’s byspildevand. Derfor er det naturligt, at det udvidede producentansvar er i fokus på netop dette område, skriver Lasse Frimand Jensen og Carsten Nystrup. 
Medicin- og kosmetikindustrien står for 92 procent af de miljøfarlige stoffer i EU’s byspildevand. Derfor er det naturligt, at det udvidede producentansvar er i fokus på netop dette område, skriver Lasse Frimand Jensen og Carsten Nystrup. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det bør være medicin- og kosmetikindustrien, der skal betale for fjernelsen af miljøfarlige stoffer i spildevandet, ikke forbrugerne. Derfor mener Danva på linje med den europæiske vandsektor, at EU-politikerne skal holde fast i det udvidede producentansvar i de politiske forhandlinger om revisionen af byspildevandsdirektivet.  

Den danske og europæiske vandsektor blev begejstret i oktober 2022, da EU-Kommissionen introducerede det udvidede producentsansvar i forslaget til et revideret byspildevandsdirektiv. 

EU-Kommissionens revision kan nemlig få stor betydning for håndtering af udfordringer med klimaforandringer og miljøfarlige stoffer. Det vil pålægge producenter et betydeligt ansvar for den forurening, der opstår ved brugen af deres produkter.  

Kommissionen oplyser, at medicin- og kosmetikindustrien står for 92 procent af de miljøfarlige stoffer i EU’s byspildevand. Derfor er det også naturligt, at det udvidede producentansvar er i fokus på netop dette område. 

Kunderne finansierer i øjeblikket industriens forurening 

Renseanlæggene tilbageholder i dag en lang række miljøfarlige stoffer, men vandsektoren ønsker at kunne rense endnu bedre der, hvor det giver mening.  

Rensning for miljøfarlige stoffer i byspildevand:
  • EU-Kommissionen foreslår, at medlemsstater skal lave en liste over nationale vandområder, hvor koncentrationen af miljøfarlige stoffer udgør en risiko for sundhed eller miljø i 2030. 
     
    Derudover bliver det foreslået, at alle spildevandsforsyninger, der renser byspildevand for 100.000 personer og derover, fra 2035 skal have et fjerde rensetrin. Dette rensetrin skal kunne fjerne 80 procent af de miljøfarlige stoffer. For anlæg, der renser for 10.000 – 100.000 personer, gælder det 50 procent af anlæggene i 2035 – og 100 procent af de sidstnævnte anlæg i 2040. 

  • Kommissionen foreslår, at princippet om det udvidede producentansvar skal have form af et økonomisk reguleringsinstrument, der sikrer, at producenter af lægemidler og kosmetik skal finansiere virkeliggørelsen af det såkaldte fjerde rensetrin, hvor nødvendigt, hvis deres produkter bidrager til udledning af miljøfarlige stoffer til spildevandet.  
     
    Der er dog en bagatelgrænse på to ton på området. Ordningen skal differentieres, så der tages hensyn til, hvor giftigt produktet er for vandmiljøet.

  • Dette ansvar skal løftes kollektivt ved, at medlemsstaterne skal sikre, at der dannes en ”producentsansvarsorganisation”, hvortil producenterne overfører midler, der afspejler produkternes farlighed og mængde.  

    Det ligger indirekte i reguleringen, at spildevandsforsyningerne – der bliver nødt til at etablere fjerde rensetrin - vil kunne få midler fra denne organisation. 

Medicinrester har en negativ påvirkning af levende organismer i vandmiljøet, hvilket er påvist i flere danske studier. 96 procent af alle medicinrester udledes fra toilettet i private boliger til byernes spildevand, og nogle af dem kan dermed ende i vandmiljøet.  

Hvis renseanlæggene skal tilbageholde endnu flere miljøfarlige stoffer, kræver det massive investeringer, som skal påbydes af myndighederne. 

Den overordnede opgave for de nuværende renseanlæg har været at tilbageholde næringsstoffer og fast materiale. Renseanlæggene er gennem årene løbende blevet opgraderet til at kunne rense for næringsstofferne i takt med de stigende myndighedskrav til reduktion. Det samme gælder for udvalgte miljøfarlige stoffer, når indhold af disse blev opdaget – alt sammen finansieret af kunderne over taksten. 

Løsningen på problemet med miljøfarlige stoffer kræver derfor fokus på såvel håndtering af dem som finansieringen af investeringer. 

Hvis politikerne i Europa-Parlamentet vedtager kommissionens forslag, så vil det få den effekt, at det – udover at afbøde medicin- og kosmetikforureningen på langt sigt og virkeliggøre forurener-betaler-princippet – også anviser en finansiering til løsning af forureningsproblemet. 

Producenterne skal påtage sig ansvaret  

Der er ingen tvivl om, at især medicinindustrien har en vigtig rolle i samfundet, fordi dens produkter redder liv og hjælper mange mennesker. Men producenterne skal også kunne påtage sig ansvaret for, at stofferne i deres produkter ikke skader omgivelserne. Det gør de ved at betale for finansiering af en renseløsning, som kan minimere forurening af vandmiljøet. 

Danva mener, at det er vigtigt, at beslutningstagerne støtter EU-Kommissionens forslag, fordi indførelsen af princippet om det udvidede producentansvar vil give producenter økonomisk ansvar for en forurening, der opstår ved brugen af deres produkter. 

De miljøfarlige stoffer er en mærkbar miljø- og sundhedsmæssig udfordring for samfundet, og efter Danvas opfattelse skal producenterne af de miljøfarlige stoffer være en central del af løsningen og finansieringen af den udfordring.

Lasse Frimand Jensen, Carsten Nystrup
Hhv. formand og næstformand, Danva

Det optimale er naturligvis, at medicin- og kosmetikprodukter bliver designet, så de ikke medfører miljø- og sundhedsmæssige udfordringer. Det er nemlig altid billigst at kunne håndtere en forurening så tidligt i livscyklussen som muligt og helst ved kilden til forureningen.  

Hvis vi skal imødegå de negative miljøpåvirkninger hurtigt og effektivt, skal vi supplere princippet om begrænsning af forurening ved kilden med princippet om et udvidet producentansvar i form af et økonomisk redskab – eksempelvis en afgift.  

Ved at indføre det udvidede producentansvar skaffes på den måde en del af den finansiering, der skal til for at sikre rensning for flere miljøfarlige stoffer i spildevand, hvilket er til gavn for både miljø og sundhed. Ydermere vil det fremme forskning og innovation, der løser udfordringer med forurening fra medicin- og kosmetikindustrien.

Udvidet producentansvar er kendt fra affaldsområdet 

På affaldsområdet er det udvidede producentansvar et anvendt værktøj, som finansierer affaldshåndteringen af forurenende produkter. Dermed har virksomheder også et incitament til at gøre deres produkter mere miljøvenlige og genanvendelige. 

Læs også

I Danva og i den europæiske vandforening Eureau er vi spændte på den politiske behandling i Europa-Parlamentet samt den nationalpolitiske drøftelse af den danske holdning til direktivet.  

Det afgørende er, at politikerne bruger det økonomiske redskab, som vil animere medicin- og kosmetikindustrien til at tage et ansvar for det omgivende samfund – herunder vandmiljøet. 

Vi opfordrer den danske regering og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet til at støtte forslaget om det udvidede producentansvar på spildevandsområdet. 

Forskning viser, at de miljøfarlige stoffer er en mærkbar miljø- og sundhedsmæssig udfordring for samfundet, og efter Danvas opfattelse skal producenterne af de miljøfarlige stoffer være en central del af løsningen og finansieringen af den udfordring. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lasse Frimand Jensen

Borgmester (S), Aalborg Kommune, formand, KKR Nordjylland
master i udvikling og internationale relationer (2011)

Carsten Nystrup

Adm. direktør, Novafos, bestyrelsesformand, Danva
civilingeniør (DTU 1987)

0:000:00