Miljøpolitisk chef i DI: Vi mangler genanvendt plast i ordentlig kvalitet for at møde EU-krav

Kursen for fremtidens emballage blev udstukket af EU den 31. november 2022. Den kurs er særdeles ambitiøs og kommer til at stille store krav hele vejen rundt i værdikæden.

Hvis vi ikke gør noget for at øge udbuddet af genanvendt plast, vil det blive svært at indfri de grønne mål.

Karin Klitgaard
Miljøpolitisk chef, DI

DI bakker op om de grønne ambitioner, men for at lykkes vil det kræve turbo på omstillingen til en cirkulær økonomi og en smartere brug af vores i forvejen knappe ressourcer.  

EU’s emballagedirektiv bliver til en forordning og skal nedbringe mængden af emballage, øge brug af genanvendt materiale og sikre, at vi i højere grad bruger emballage igen og igen.  

30 procent genanvendt materiale i emballager, der er i kontakt med fødevarer, 30 procent i plastflasker til drikkevarer og 35 procent i anden emballage i 2030. Sådan lyder nogle af de nye krav.

Mange virksomheder er allerede klar med ambitiøse strategier og  innovative emballageløsninger, men kæden risikerer at knække, fordi vi ganske enkelt ikke har nok genanvendt materiale – og slet ikke i den rette kvalitet.    

Kun materialer til de største producenter 

Der er allerede i dag stor konkurrence om genanvendt plast af høj kvalitet – både på det danske og det europæiske marked - og konkurrencen bliver ikke mindre med de nye krav.

Det kræver teknologisk og digital udvikling at sikre bedre sortering af plastemballager.

Karin Klitgaard
Miljøpolitisk chef, DI

Det er særligt for plasttypen PET, at udbud og efterspørgsel ikke matcher. Genanvendt PET er, på grund af dets egenskaber, den eneste plasttype, der må bruges til fødevareemballager.  

DI har bedt HBS Economics lave en analyse af efterspørgsel og udbud af genanvendt PET.

De estimerer, at efterspørgslen efter genanvendt PET vil stige op mod 26 procent som følge af de nye EU- krav, og det vil medføre stor mangel på genanvendt PET. Samtidig vil virksomhedernes udgifter til genanvendt PET risikere at stige med op til 24 procent. Og 180 millioner kroner frem mod 2030 afhængigt af hvor kravene ender.  

Hvis vi ikke gør noget for at øge udbuddet af genanvendt plast, vil det blive svært at indfri de grønne mål. Vi kan få udbuddet op, men det kræver, at vi skaber et effektivt marked for genanvendte materialer.

Klogere design og bedre genanvendelse er vejen frem   

Vi skal angribe problemstillingen fra to vinkler.

Vi har muligheden for at gøre vores emballage meget grønnere end i dag, men det kræver politisk handling.

Karin Klitgaard
Miljøpolitisk chef, DI

Den ene handler om, hvordan vi designer emballagen, og hvilke materialer vi vælger. Designguides kan rydde op i junglen af emballage og sikre, at virksomheder vælger materialer til emballager i en kvalitet, som passer til produkt og funktion.  

I dag går mange virksomheder efter genanvendt PET i fødevarekvalitet. Populært sagt højeste fællesnævner. Her kender man kvaliteten. Men måske kunne en anden plasttype bruges.

Kvalitetsstandarder for genanvendt plast giver viden og gennemsigtighed, så man ikke blot vælger det sikre, for det er helt afgørende, at der er tillid til de genanvendte materialer.

Produktionsvirksomheder har brug for vished om mængder og kvaliteten af de genanvendte materialer, hvis de skal erstatte de råvarer, som de bruger i dag. Der er brug for europæiske standarder, der fortæller hvilken materialekvalitet, der handles med.  

Et andet afgørende instrument er det producentansvar for emballage, som vi får i Danmark i 2025, hvor man betaler for genanvendelsen af det emballage, man sætter på markedet.

Implementerer vi det rigtigt, så vil det give benhårde incitamenter til at designe grønnere. 

Den anden vinkel handler om, hvad vi gør med emballagen, efter den er brugt - første gang. Det er den sortering der sker i husstanden. Det er investeringer i genanvendelsesinfrastruktur.

Det er det opgør med 98 forskellige løsninger til ét effektivt system med potentiale for skala og ensartethed, som vi i DI har kæmpet længe for.  

Nu skal de sidste kommuner med og gøre det muligt for alle husstande at sortere i ti fraktioner. Samtidig skal de private virksomheder på banen og sikre investeringer i genanvendelsessektoren.

Det kræver teknologisk og digital udvikling at sikre bedre sortering af plastemballager, og der er brug for både offentlige og private investeringer i udviklingsprojekter. 

Nye krav kan være nødvendig grøn løftestang 

Emballageforordningens ambitiøse krav kan drive en udvikling, men det er vigtigt, at der er proportionalitet mellem ambitioner og omkostninger.

Hvis vi skal nå vores mål, og omkostningerne ikke skal stikke af, så er et større udbud af genanvendt plast i kendte kvaliteter en nødvendighed.  

Heldigvis kender vi nogle af løsningerne.

Nogle af dem er i gang og skal følges til dørs, andre skal sættes i gang. Vi har muligheden for at gøre vores emballage meget grønnere end i dag, men det kræver politisk handling for at sikre, at de basale forudsætninger er til stede.